Mærkelig drøm i nat

17. dec 2008 09:25, Bisous

De der kender mig ved jo at en bestemt stor erhvervsskandale har optaget en hel del af min tid de sidste par uger... og jeg har drømt meget om sagen, men mere i relation til min stakkels pressede chef - men så i nat skete det: Jeg drømte om Stein Bagger!
Jeg drømte simpelthen at politiet afleverede ham til mig, og så skulle jeg ellers passe på ham indtil næste dag hvor han skulle for retten igen. Jeg havde ham i mine forældres hus i Texas (super logisk når han lige er kommet hjem) og han var bare sød og charmerende og sang Thomas Butterschøn sange for mig, så jeg lod ham gå i biograffen, alene...
Og så stak han af.... nørj hvor er politiet sure på mig!
Bizar drøm

3½ arbejdsdage.. og så er der juleferie

15. dec 2008 13:21, Bisous

Nu er det sådan at mine kollegaer er fuldstændigt trætte af at høre på mig gå småsyngende og tælle  ned til på fredag... så nu må jeg sprudle lidt herinde istedet...
Mangler bare lige resten af mandag, tirsdag, onsdag og torsdag - og så har jeg ferie. Vi flyver fredag morgen, til Dallas--- jubiiiiiiiiiiiiiiiiiii. Vejrudsigten siger 21 grader og solskin på fredag... kan i huske solskin? det er det der varme lys der kommer fra himlen?
Og vi skal ud og spille golf... gå med hunden... i biffen... shoppe (det er faktisk min skyld det står så skidt til med den amerikanske økonomi, plejede jo at shoppe igennem minimum 4 gange om året - og det er det bare ikke blevet til siden jeg blev gift - og vi fik hus). Vi skal på vores sushi restaurant, hvor de godtnok har sat prisen lidt op, så det nu koster $14 for en "spis alt det sushi du kan stoppe i ansigtet buffet". Vi skal holde i hånden og være ulideligt kæresteagtige - vi skal fejre min fødselsdag og bare hygge os.
Kan slet ikke vente... 3½ dage

Om at komme lidt ud

12. dec 2008 13:20, Bisous

Wayyy har fået 4 billetter til Heidi's koncert i Trommen til Marts. 3 række, midt for - glæder mig. Skal have manden, fætteren og fætterens kæreste (også kendt som min veninde) med...
Hyggeligt! Og vi kan nå at spise inden - og måske vi kan nå et par omgange canasta bagefter - det bliver bare så super hyggeligt.
Og så er jeg ligeglad med om der er nogen der sidder der og ryster på hovedet fordi de går til koncert hver uge eller mener Canasta er for pensionister - jeg kommer altså sjældent ud pga arbejde, mands arbejde eller min MBA... så jeg vil bare sidde her og glæde mig!

Hvem er den største skurk?

11. dec 2008 10:56, Bisous

Syntes egenligt at IT Factory sagen er ved at tage en interessant drejning: skeletterne vælter ud af skabet hos Asger Jensby, og de sager der bliver fundet frem lugter mere og mere grimt - hvad nu hvis det slet ikke er Stein der er den største ITF bandit? Hvad nu hvis det i virkeligheden er Asger - han var trods alt ret hurtig til at udnævne Stein til ene og alene skurk... det bliver spændende hvad Stein har med hjem i bagagen fra LA...

Stakkels islændinge

9. dec 2008 11:59, Bisous

Har været heldig nok til at have besøgt Island i forbindelse med mit arbejde, og det er bare en helt fantastisk ø.
Mit umiddelbare indtryk var at der var dyrt (187 danske kr for en lille pizza hos den lokale pizza-pusher) at islændinge har storhedsvanvid (fik at vide at når Island knækker midt over pga kontinentalpladerne, så betyder det bare at hele Europa og hele Amerika bliver til Island) de er overtroiske (min taxachaufør var ved at køre galt fra lufthavnen da han ville undvige en af huldefolkene (alfer...)) og så er de en smule indavlede (havde møde med direktøren for genetikafdelingen på Landspitali (rigshospitalet) og han fortalte mig stolt at grunden til Island er sådan et godt sted at studere genetik er fordi der ikke er kommet fremmed blod ind i de islandske aner i 2.000 år - så var det jeg hørte banjoen fra deliverance).
Men nu syntes jeg egenligt bare det er synd for islændingene: hvert barn født på Island nu starter livet med en gæld på 187.000 dollars - og ikke den svage gamle dollar, men den nye stærke... sætter ligesom hele Farum-sagen i perspektiv!
Måske vi burde organisere en støttefest?

En sat agenda

4. dec 2008 13:54, Bisous

Er det bare mig, eller er journalisterne på DR ualmindeligt udygtige til deres arbejde? Jeg har før hasseleret en smule over deres totalt manglende objektivitet, men jeg syntes bare det sidste års tid er deres evner som skarpe samfundsrevsere fuldstændigt forsvundet.
Hver eneste gang de hiver en person ind i studiet på TVA så har de besluttet hvilke svar de vil have på deres spørgsmål, da de åbenbart allerede har skrevet historien. Det betyder ualmindeligt ledende spørgsmål uden nogen form for analyse af de svar det modtager. Det er derfor at man hele tiden hører spøgsmål stillet som: er det ikke rigtigt at bla bla bla. Og når så den interviewede tillader sig at begynde at svare på spørgsmålet, så bliver de afbrudt med: er det ikke rigtigt at bla bla bla....
De evner simpelthen ikke at lytte - og derefter stille et opklarende/uddybende spørgsmål.

Jeg synets det er møgirriterende, for hvis de nu gjorde deres job ordenligt så kunne det være vi kunne få at vide hvad man fandt på Stein Baggers hemmelige kontor, hvornår politiet blev involveret etc., istedet for at skulle høre på en "journalist" blive ved med at spørge Erik Ove: "er det ikke rigtigt at i satte en rocker til at passe på de ringbind i fandt".
Det er sku da ligemeget: manden var ikke ansat som professionel rocker, han var ansat som vagtselskab...


Imorges var det vigtigere om Pernille Rosenkrantz-Theil havde talt med dulle-Helle end at spørge hvorfor hun ikke længere ville være medlem af Enhedslisten... og jo jeg ved godt at man kun kan sidde i folketinget for Enhedslisten i en periode, og den har hun ligesom haft... men er det så ikke historien? At hun melder sig ind for at kunne stille op igen... og lave lidt balade hos de lyserøde? Jeg er da så rystende ligeglad med hvad dulle-Helle mener om at få et nyt menigt medlem i partiet...

Hvad lærer de egenligt på journalisthøjskolen?

Så er det første år (i teorien) gået

25. nov 2008 08:41, Bisous

Jeg afleverede Operations Management opgave i søndags, og International Business opgave forrige weekend - og det betyder at mit første år på MBA'en er ovre! Eller ihvertfald i teorien - for nu skal jeg jo lige bestå de to opgaver! Så nu må jeg bare vente og vente og vente indtil den 15/12 og den 22/12 (fed julegave) på karakter.
Jeg var lige inde og genlæse min blog fra den dag hvor jeg fik godkendt MBA'en, og jeg kan godt huske den tvivl jeg fik plantet i mig selv: kan jeg klare det her? Memo til mig selv: gu kan jeg det!
Alle fortalte mig hvor hårdt det ville blive, og ja gu er det hårdt, men jeg får så  meget igen, og det er bare så dejligt at lære noget igen... kan helt klart anbefales.
Ud over det faglige så har jeg jo vundet en masse nye venner, og vi skal nu til bryllup i Glasgow til april hos Paul fra min MBA gruppe :0)
Mine venner har udvist stor forståelse for de kraftigt reducerede sociale arrangementer, så tak for det!
Min mand har været helt fantastisk, og er super sød til at overtage madlavning etc. når hele verden vælter ned over mig, tak for det min skat!
Så one year down, 2 to go... må tiden flyve afsted lige så hurtigt som det første år.

Mærkelig køkultur

19. nov 2008 16:46, Bisous

Folk er nu underlige i det her land. Var i Netto idag og der var kun en kasse åben. Jeg lod et ældre ægtepar (der stod lige bag mig) komme foran da de havde 3 ting i deres kurv, og jeg havde købt ind til hele ugen. Det ville sige at jeg var den næste i køen.
Der kom en Netto-fyr løbende og hoppede ind ved kassen ved siden af der hvor jeg stod i kø, så jeg stillede mig over til ham. Damen bag ved mig vendte sig mod sin veninde og fnyste: nå der blev jeg snydt, jeg troede lige jeg kunne smutte ind i den anden kø.... mens hun stirrede olmt på mig.
Jeg forstår ikke folk i det her land! I USA når de åbner en kasse til, så beder de den næste i køen træde frem... der er aldrig en kamp om at få snydt sig foran på bekostning af andre. Er det ikke meget naturligt at den der står forrest er den der først får glæde af en ny kasse bliver åbnet?

Kaffediktatur (eller meget dårlig kundepleje)

18. nov 2008 10:13, Bisous

Lyngby er jo ikke et pulserende metropol, men det er den nærmeste by med biograf i forhold til hvor vi bor. Men hvad sker der lige for Lyngby når klokken er over 21? Den lukker!

Vi havde samlet 5 af vores nærmeste vennepar og var inde og se James B. igår, i Kinopalæet. Efter filmen stimlede vi ned på Café Woody's for at få en kop kaffe. Der var helt fyldt indenfor så vi samlede deres borde uden for. Tjeneren kom ud til os og startede med at meddele os at: I kan altså ikke få noget kaffe latte eller så'n noget, for vi lukker kl 22 og køkkenet og kaffe maskine lukker en time før!


Klokken var 21.05! Jeg kiggede indenfor og kunne se at ejeren ikke var til stede, der stod kun et par små gymnasiedrenge.


Vi protesterede lidt, men hun var ikke til ar rokke, så vi bestilte et par øl, lidt vand og et par kopper almindelig kaffe. "Skal i have mælk i?" øh ja tak.
18 minutter!!!! senere kom hun så ud med vores drikkevarer and guess what? Hun havde godt kunne varme og skumme mælken på den maskine der var slukket.


Vi blev nok en smule barnlige, så vi insisterede på at splitte regningen i 6 betalinger (og ikke lige store) - tror vores tjener var sproglig for det var godtnok svært.


Men her er så det jeg ikke forstår: Woody er den eneste café inde i kinopalæet, og de sidder på en gylden mulighed for at kapre før og efter film kunder i store stimer. Men hvordan vælger ledelsen at udnytte deres potentiale (og monopol)? Ved at sikre at det tager min. 40 minutter om at servere maden (og derved gøre det svært for folk at nå og spise hos dem inden filmen) og sørge for der er lukket for servering når kl 19 forestillingen slutter.
Det er da mageløst! Hvis han investerede en smule i sin forretning så havde han en guldgrube!
Vores ene vennepar overvejer kraftigt at tage deres supertjekkede kaffemaskine med i biffen næste gang, og så sætte en bod op - de kunne tjene kassen!

Show them to me

12. nov 2008 14:01, Bisous

Min fætter sendte mig et link den anden dag - og det er sjældent at jeg ender i latterkramper, men det her er simpelthen for skægt! Det er optaget i Dallas, Texas, og det er en vigtig information, for intet andet sted i USA ville publikum leve sig så meget ind i en sangtekst!

Jeg bryder mig ikke om and

11. nov 2008 08:37, Bisous

men alligevel lader jeg mig år efter år lokke til at spise and på Mortensaften... men skal det være slut! Det smager af vildt og det er hårdt og der er bare ingen fornøjelse ved at spise det. Så fra nu af insisterer jeg på kylling eller kalkun på Mortens aften... er jo ikke mere rigtigt eller forkert end and - det var jo for sin vis gæssene der røbede Morten Bisp!

Vinterdepression

30. okt 2008 08:38, Bisous

er jo en meget moderne ting, så moderne at Ekstrabladet har en artikel med titlen: sådan undgår de kendte vinterdepressionen.... sidste gang den historie kørte var der en dansk forfatter der fortalte at han trak stikket ud og tog til caribien i 3 måneder.. og så var depressionen overstået! REALLY?
Ualmindeligt flot - for selvfølgelig forsvinder hans blues når han sidder under en palme. Men nu er det sådan at folk der lider af vinterdepression faktisk mere lever efter kalenderen og ikke vejret. Selvom min kære mor bor i Texas hvor solen altid skinner (ihvertfald 360 dage om året) så er den helt sikkert: når vi når oktober så bliver hun deprimeret - og det bliver ved indtil foråret kommer på trods af sol og varme.
Min egen depression er ikke så tung som min mors, og den letter faktisk når jeg kommer til Texas, men jeg tror nu mere det hænger sammen med samværret med min mor og far end det gør solskinnet.
Men de her dage er godt nok hårde at kommer igennem.... sommer nu!

Suk

28. okt 2008 08:38, Bisous

det er efterår, og selvom solen skinner idag så er der koldt. Vandkoldt. Alt er fugtigt og folk er begyndt at blive grå... Danmark egner sig bare ikke til helårsbeboelse! Og bizart nok er det så altid i Oktober at mine forældre vælger at vende snuden mod Danmark... Hvis jeg skulle vælge mellem Texas, Sydfrankrig og Danmark i Oktober så vær sikker på at DK ville komme ind på en flot 3. plads! Derimod ville DK få en flot første plads i August/ September hvor der alligevel er aaaaaalt for varmt i Texas, og alt for mange hollændere i Sydfrankrig.
Så nu er min mor forkølet... og min far går og snøfter. Min mand er lige kommet over det og jeg er selv begyndt... Flot! Heldigvis skal vi snart til Texas. Og spille golf i December. Gå uden jakker i December. Få sol på næsen i December. Godt der er noget at se frem til, ellers var jeg gået fuldstændigt i hi!

Another one bites the dust

21. okt 2008 12:22, Bisous

nej det har ikke noget med finanskrisen at gøre, men derimod en overskrift i Ekstra Bladet om at Bee Gee's er gode til genoplivning. Kom sådan til at tænke på min kære sygeplejerske veninde der var på hjertestopskursus, hvor de lærte at lave hjertestop... (og det mente hun faktisk, de startede med at skulle stoppe hjertet, inden de gik videre til genoplivningen).
De dukker der bruges er meget realistiske, de har hjerte slag, de trækker vejret, og de snorker sågar når de har det godt. Men grineren kom da jeg fik at vide hvilke sang de bruger for at holde rytmen i hjertemassagen: Another one bites the dust fra Queen. Thump thump thump another one bites the dust...
Kunne man ikke vælge en mere passende sang, der ligesom satte et andet success kriterie? John Denvers "I want to live" for eksempel?
Bare en tanke

Heidi - AudioBallerina

17. okt 2008 12:14, Bisous

Så er fik jeg endeligt Heidi's debut cd, og den er bare for fed! Flot produceret, super gode sange og så den der heeeelt vildt fede stemme. Jeg er personligt glad for at Heidi ikke vandt x-faktor, for så var hun blevet smurt ind i hurtigt produceret pop-fnidder. AudioBallerina bærer i høj grad præg af at Heidi og hendes to kumpaner Blachman og Winding har haft goooood tid til at få skruet en flot og værdig debut sammen! Glæder mig til at få lyttet den igennem igen og igen. Gerne med tændte stearinlys og finger fletning....

En lille smagsprøve, nyd den!

Av av

17. okt 2008 09:35, Bisous

Ja så var jeg jo til Pilates for første gang igår.. og selvom man ikke sveder så er det godtnok hårdt! Har idag så fået glæde af en rygmuskel jeg slet ikke vidste eksisterede...
Av av av - tror altså snart ikke på alle helsefreaksene postulater om at motion er sundt... det er bare noget i siger fordi i ikke vil lide alene!
Men derudover var det faktisk rigtigt godt, og dejligt at få strukket kroppen ud på alle leder og kanter, så jeg glæder mig til næste torsdag. Idag er heldigvis hvile dag, men imorgen skal jeg i fitness igen (og så kan ynken starte forfra på søndag mens jeg læser lektier)

Av

16. okt 2008 11:57, Bisous

Var i fitness igår, og ville lige give mine arme en ordentlig tur... av! Alt gør ondt idag, det er frygteligt ynkeligt! Og tanken om at jeg har min første Pilates time i eftermiddag hjælper ikke. Jeg er ved at få psykosomatiske smerter i mave, balder og lår bare ved tanken.

Der kom en dame ind i centeret i går, og hun tullede lidt formålsløst rundt. Hun var meget velholdt, og meget slank, men havde det der lidt ensomme blik, som om at manden ikke helt giver hende opmærksomhed nok - han kommenterer sikkert hende den 20-årige på kontoret, men er ikke så flink til at komplimentere hans velholdte Rungstedfrue.

Skrankepigen fangede hende og spurgte om der var noget hun kunne hjælpe med, og damen ville vide om der var en maskine der kunne stramme lårene op. Hun blev vist hen til hvor jeg sag og trænede "ridebuksen" hun kiggede lidt, og så kom kongespørgsmålet: "gør det ikke ondt?"
Jeg kiggede lidt uforstående på hende og sagde: "nej egenligt ikke, først i morgen". Hun vendte sig resolut mod skrankepigen: "jeg gider altså ikke noget hvor jeg får ondt i musklerne bagefter!"
Øh godt så. Det er nok bedre for hende at gå forbi plastickirugen istedet... det gør selvfølgelig ondt et par dage efter, men man sveder ikke!
Åh suk jeg har brug for en kop kaffe.. men jeg er ikke sikker på jeg kan løfte koppen (jeg sagde jo det er ynkeligt!)
Av av av

4-års bryllupsdag

9. okt 2008 08:40, Bisous

Tillykke til os!
Det er idag 4 år siden at jeg blev gift med verdens bedste mand (bare ærgeligt piger, men han er taget! I må nøjes med de næstbedste :0) ).
4 år siden at jeg sad hos frisøren med rystende hænder mens hun dullede mig (og hældte gajol-shots i mig).
4 år siden jeg blev hældt i en 12 kg tung ufattelig smuk kjole og blev presset ind i en veteran Rolls. 4 år siden at min far fulgte mig op ad kirkegulvet med fugtige øjne.
4 år siden at jeg fangede min kommende mands øjne deroppe ved alteret og så et lys af kærlighed, stolthed og bevægelse i hans øjne.
4 år siden jeg var ved at vælte da mine høje hæle sank ned i græsplænen ved Hørsholm kirke da min mand og fotografen stormede afsted.
4 år siden vores fantastiske reception, og efterfølgende vores fantastiske fest.
4 år siden jeg blev overvældet af mine veninders stærke venskab, min fars smukke tale og så selvfølgelig gommens tale til bruden.
4 år... og det føles som igår! Jeg elsker dig min skat (og ville med glæde gentage succeen med dig)

Omid Djalili

1. okt 2008 09:36, Bisous

Jeg kom til at se resten af et stand up show på TV 2 Zulu den anden aften, og det var simpelthen en af de sjoveste ting jeg nogensinde har set.
Han hedder Omid Djalili og er englænder med iransk baggrund. Jeg har efterfølgende været på youtube og har nu fået to nye yndlingsklip - den om den nigerianske accent:

og forklaringen på hvorfor det ikke gik så godt med at dele mellemøsten efter 2. verdenskrig:

Nyd dem!

Postkort fra Frankrig 2

24. aug 2008 10:19, Bisous

Nu sidder jeg så her en stille søndag formiddag. Solen brager allerede ned, middelhavet er blikstille og der ligger en let dis over mine bjerge. Min elskede ligger stadig og sover efter en hård uge med at stå op kl. 8 så vi kan komme på stranden inden det vælter ind med hollændere og englændere efter frokost.
Vi skulle egenligt have været på stranden idag, men min mand følte for at sove længe, og det skal han jo have lov til, det er også hans ferie.
Når man sådan tuller rundt her i det fremmede så møder man ting der rejser spørgsmålet: hvordan fik man så lige den idé?
Eksempel: nå vi går rundt i byen møder vi hele tiden store flotte oliventræer. De er smækfyldte med oliven og om lidt over en måned begynder høsten.
Man kan ikke spise oliven direkte fra træet. De er hårde og beske og man får ondt i maven.... men hvem var det lige der for 2000 år siden kom forbi sådan et træ og sagde til sig selv: hvad nu hvis man plukker dem, ligger dem i saltlage et par uger og så spiser dem? Det lyder lækkert, det prøver jeg - og dem vi ikke kan spise presser vi til olie...
Så er der korkegene. Hvem kom forbi sådan et egetræ, kiggede på den tykke ujævne bark og sagde til sig selv: det må man da kunne skære af og bruge til noget... og hvordan fandt man så lige ud af at man først må skære af efter 25 år, og derefter kun hver 12 år...
Vi er omgivet af pinjetræer, og min kære bror var ude og samle pinjekerner sammen med min niece. Igen ikke et særligt tilgængeligt produkt: Kernerne vokser inde i koglerne. De er dækket af en hård, skarp, sort skal der skal knækkes af. Ikke en rar opgave. Hvem er det lig der kom forbi sådan et grantræ for 10.000 år siden, samlede en kogle op og gryntede: nark aargh mums? (den man man kunne spise)
Så er der vinen (og den er der rigtigt meget af hernede). Jeg forstår godt at  man kommer forbi sådan en slyngplante, ser druerne og stopper dem i munden... Men hvordan kom man lige på at binde dem op, høste og presse frugten og så lade den gærde?
Men det stopper ikke der... for hver dag møder vi et fantastisk udvalg af skaldyr... og for mig topper det altså listen. Hvem i alverden var den første der fiskede en stor hummer op, kiggede på den og sagde: du bliver super lækker hvis du lige bliver kogt lidt... det kan jo være den første mand der kogte en hummer troede at han kunne koge den mør... og efter 4 timer gav han op og tæskede løs på den med en sten i bare arrigskab...
Hvad der er endnu mere bizart end hummer er nu den første mand der spiste en østers.... ydrk bare tanken om at få den idé: uhm sådan en koldt snotklat må da være vildt lækker at hælde i halsen... mens den er levende...
Ja ja, at rejse er at leve, og jeg elsker jo at opleve nye ting, men en gang imellem må man undres over menneskets opfindsomhed.

Flysikkerhed

24. sep 2008 11:34, Bisous

Ikke et ord om fly der drætter ned fra himlen!
Jeg vil blot berette om en oplevelse jeg havde da vi fløj til Frankrig i August.
Vi var ankommet i lufthavnen i god tid (elsker at shoppe) og derfor var vi ikke bekymrede da det trak ud, temmeligt længe, da vi stod i kø ved security. Foran os stod der en stor gruppe spaniere. De fleste var i tyverne, men der var en der var i slutningen af 50'erne. De havde alle enorme mængder håndbagage med, og de havde alle sammen enten barberskum eller shampoo med der var over 150 ml. Igen og igen måtte staklerne bag skranken forsøge på engelsk at forklare hvorfor de ikke måtte have deres toiletsager med i flyet. Da det blev den ældre mands tur blev også hans barberskum og shampoo taget fra ham, men det ville han ikke finde sig i. De unge fyre måtte træde til og forklare ham at sådan var reglerne. På dette tidspunkt blev jeg hevet uden om overi en anden række og jeg så ikke resten... men det gjorde min mand.
Da det endeligt havde lykkedes de ansatte at få manden til at slippe shampoo og barberskum kørte de hans rygsæk igennem scanneren - og så gjorde de store øjne. I tasken lå en boremaskine, en skruemaskine og en sømpistol! Og manden kunne simplethen ikke forstå at han ikke måtte have disse ting med op i kabinen.
Jeg var kommet ind i duty free og der stod en stewardesse og trippede: vi mangler simpelthen så mange passagerer til Malaga...
Jeg kunne jo så fortælle hende at jeg godt vidste hvor de var ;0)  Hun trådte ind og begyndte at skynde på de unge fyre, så de stormede afsted. Og efterlod deres ældre kammerat i heftig diskusion på dansk og spansk  omkring hans værktøjs skæbne.
Jeg ved ikke hvad det endte med, men morsomt var det, og det var da rart at se at de ansatte reagerer når der er ukorrente ting i taskerne.

Kernesundt vanvid

23. sep 2008 08:52, Bisous

Min bogklub (som jeg skal have meldt mig ud af... men det har jeg selvfølgelig sagt i årevis) sender et katalog ud 1 gang om måneden. Her er månedens bog beskrevet, og hvis man ikke reagerer så kommer den dumpende i postkassen. Jeg ringer normalt samme dag som kataloget kommer og afbestiller månedens bog, men de er nogle luskede banditter: i sommerferie perioden sætter de katalog hyppigheden op - og derfor ender jeg altid med at have en bog liggende i postkassen når vi kommer hjem fra sommerferie.
I år var det så "Kernesund Familie 3" - et koncept jeg aldrig havde hørt om da vi ikke kan se TV2. Nu er jeg jo altid frisk på nye opskrifter så jeg bladrede bogen hurtigt igennem, og så en masse lækre smoothies.
Så var det jeg kom til at læse starten af bogen - og magen til nedladende bræk skal man da godt nok lede længe efter!
Vi udelader alle mælkeprodukter, kornprodukter og sukker tilgengæld spiser vi en masse kosttilskud, som sjovt nok kun kan købes på forfatternes hjemmeside.
En fordel ved at have kæmpet med vægten hele livet er jo at jeg efterhånden har en rimelig stor viden omkring ernæring, og der var bare et eller andet ved det koncept der fik alarmklokkerne til at ringe. Især på grund af den totalt manglende videnskabelige dokumentation - sådan som jeg forstår det er det en færøsk eller islandsk tosse der er guruen.. og så henviser man alle postulater til hendes usaglige brægen...
Jeg tog emnet op med den diætist jeg går hos, og hun rystede opgivende på hovedet. Hun kunne bla. fortælle at sundhedsstyrrelsen direkte advarer mod bogen, især overfor børn (som jo ellers er en målgrupperne) da den medfører til fejlernæring.
Det er da klart at børn ikke tager skade af at man begrænser mængden af sukker, faktisk er det jo ret fornuftigt. Men at beskrive alle hvedekonsorter som "ulækre" er bare for langt ude i min verden. Alt med måde.
Idag kunne jeg så se på forsiden af Ekstrabladet at nu de officielle advarsler omkring "det nærmest religiøse vanvid" er begyndt at nå offentligheden. Jeg overvejer meget om jeg kan returnere bogen til min bogklub da det faktisk er mig meget imod at spytte i forfatternes allerede bugnende pengekasse...

Sandhedens time

19. sep 2008 10:36, Bisous

Lad mig lige starte med følgende: vi kan ikke se TV3, så har jeg ikke set programmet, men jeg har læst en del om det...
Hvad ville du gøre for 500.000 kr?
Ville du afsløre at du havde haft en homoseksuel oplevelse over for dine forældre, kæreste og venner (og resten af Danmarks befolkning)
Ville du indrømme utroskab?
Ville du indømme du ikke er et godt menneske?
Jeg ville ikke, og jeg fatter simpelthen ikke folks grådighed. Mit forhold, min familie og mine venner betyder altså mere for mig end 500.000 kr.
Men alligevel vælter det ind med ansøgninger fra håbefulde danskere, der ikke kan vente på at få lov til at udbasunere deres inderste hemmeligheder, i kampen for at vinde 500.000 kr...
Og hvis de en gang ikke taler sandt, ja så kan de gå derfra uden en krone... og deres indrømmelser er stadig ude i verden. Så kan man prøve at rede trådende ud og håbe at ens kæreste ikke er sur over utroskab... at ens mor ikke er ved at gå til i skam over andre indrømmelser og nå ja så skal man jo også kunne se sine kollegaer i øjnene torsdag morgen...
JEG FATTER DET SIMPELTHEN IKKE!
Når man først har fortalt alle sine hemmeligheder så er ens lille kerne helt inde i en selv, væk... der er ikke længere noget som helst som er dit eget. Det ville jeg slet ikke kunne leve med - og 500.000 kr er overhovedet ikke kompensation for alt det man kan miste...

Om at tænke i billeder

17. sep 2008 10:53, Bisous

Jeg er et ekstremt visuelt stimuleret menneske, og bliver folks tale ofte omformet til "tegneserier" inde i mit hoved - og det er ikke altid heldigt da det ofte resulterer i at jeg bryder sammen af grin på højst upassende tidspunkter (skolen var ikke nem for mig!).
Der er utallige eksempler, men en af de bedre er følgende:
Min ekskæreste var/ er meget glad for at køre på BMX cykel, og har derfor været en hyppig gæst på Københavns skadestuer. Et stykke tid inden vi gik fra hinanden lykkedes det ham at brække begge sine storetæer da han landede uheldigt efter at have hoppet ud over en trappe. Ud over at de der blå tæer så totalt sjove ud, så fik han faktisk et problem med smerter i ledende kort tid efter vi var gået fra hinanden.
Lægens bedste bud var gigtpiller... i stikpille form. Sådan nogle store, lyserøde, torpedoformede nogen...
Et par dage efter han havde fortalt mig om det (og vi havde fået grinet af, han har heldigvis humor) spiste jeg frokost med mine kollegaer. Her fortalte den ene af pigerne at hun var så bekymret for sin undulat. Den var meget overvægtig*, og nu havde den simpelthen fået konstanteret gigt i benene...
Og det var så her filmen knækkede for mig og jeg begyndte at grine. For inde i mit hoved kunne jeg jo tydeligt se en meget overrasket fed undulat efter min kollega havde monteret en stor, lyserød torpedoformet stikpille i den...  
Meget upassende.. den lille pipper skulle aflives og hun var knust...
Den gik også galt imorges. Der var et indslag på Sky News om para-olympiaden. De interviewede en af deltagerne, og man kunne ikke se på hende at hun var kvalificeret til at deltage i para-olympiaden... men hun var rytter og det eneste jeg kunne tænke på var om det så er hesten der er handicappet... og så begyndte jeg at grine igen, hvilket min elskede mand syntes var en smule upassende... Men hvad kan jeg gøre?
Tror mit liv ofte er sjovere end andres da det kommer med illustrationer ;0)

*Et par år senere fik vi en ny kollega, som var lidt kraftigt bygget. Hun fortalte om sin undulat, og en af ine mandlige kollegaer spurgte om denogså var overvægtig, det havde nær kostet ham en på lampen (hun vidste jo ikke han referede til den anden fugl).

Om kæledyr

16. sep 2008 08:11, Bisous

Det har altid været et godt sted at være dyr, i min familie. Vi har nok en tendens til at forkæle vores dyr og elske vores dyr og sørge for de har det godt. Vi forkæler dem ikke med mad, vi går faktisk mere op i deres sundhed end vores egen. Vi overholder alle sundhedstjek, vaccinationer etc. og jeg tror faktisk også det er derfor vores dyr altid er blevet relativt gamle. Vi har også altid været enige om at når et dyr får behov for daglig medicin så er det tid til at få dem aflivet - det er jo ikke for dyrets skyld man holder dem i live!
Vi mistede vores elskede labrador, Trine, for et par år siden, og det var et stort slag for os alle. Hårdest gik det ud over min mor der havde tullet rundt med hende, alene, når min far var på forretningsrejse (ca 200 dage om året). Det slog faktisk min mor så meget ud at hun svor de aldrig skulle have hund igen...
Det holdt hun på i mange år, men pludseligt ringede hun til mig en søndag i maj og sagde: gæt hvad jeg sidder med på skødet...
De var faldet i fælden igen, denne gang med en amerikansk cocker spaniel fra et dyreinternat - og hun er verdens smukkeste hund! Og jeg er tæske misundelig... jeg vil også have en hund!
Min søde og tålmodige mand har dog sat mig stolen for døren: ingen hund så længe vi har kattene - og jeg forstår ham jo godt. Den stakkels mand er allergisk over for vores misser så selvfølgelig skal han ikke pålægges flere pelsdyr...
Men i lørdags var vi hos nogle venner der lige har hentet en west highland terrier hvalp, og han er bare smuk... Min kollega's labrador får hvalpe i næste uge... arrgh hundehvalpe alle vegne!
Og så er der misserne. De er 10 og 10½ og alderen fornægter sig ikke. min hunmis har fået astma (nu har vi været allergisk overfor hende i mange år og nu kan hun ikke tåle os...). Indtil nu kan det behandles med et skud cortison  hver halve år, men jeg ved jo godt hvad vej det bærer hen... og min lille dreng har en mislyd på hjertet (jeg kan godt selv se det sjove i den sætning). Det kan ikke behandles og vores dyrlæge mente at sålænge han er glad og tilfreds så betyder det ikke noget.
Men det gør ondt - for jeg ved jeg snart skal til at træffe nogle svære beslutninger - og den eneste trøst er at så kan jeg få min hund!

Jeg elsker (absolut ikke) min bus!

15. sep 2008 10:05, Bisous

Den anden aften på DR nyhederne var der et indslag om en ny charmekampagne på buslinjer 173E og 150S. Kampagnen hedder "Jeg elsker min bus" og det jeg fik ud af indslaget var noget med nogle gladere buschauffører og bolscher.

Det var derfor en no-brainer da jeg skulle ind til vores kontor i København i onsdags, da 150S stopper lige uden for døren, og der ikke er nok parkeringspladser - jeg ville tage bussen.
Gik på nettet for at finde en køreplan, fandt vores klippekort frem (er for gammelt, men jeg kan bare ikke acceptere at man sælger en service, og så gælder den ikke når man ændrer prisen... og man kan vidst ikke få pengene refunderet? så jeg brugte det alligevel... jeg er en bandit.)

Gik glad op til mit stoppested. Bussen kom da jeg var 1 meter fra skiltet, og hvad gjorde den flinke rare buschauffør der har været på internt charmekursus? Han ræsede selvfølgelig forbi mig!

Heldigvis kom den næste bus 17 minutter senere (skulle var været 10 minutter, men chaufføren har nok brugt lidt ekstra tid på at hygge om sine passagerer). Klog af skade stillede jeg mig helt hen til kantstenen, men måtte træde tilbage da en cyklist kom høvlende forbi mig - resultatet? Buschaufføren kørte ud fra stoppestedet. Denne gang løb jeg efter ham og bankede på, og han åbnede døren med en masse ukvemsord... 

Jeg fortalte ham at jeg ligesom ikke kunne se at jeg skulle ofre liv og førlighed for at komme med hans bus...
Jeg satte mig i hans bus. Ved samtlige stoppesteder hang der reklamer for "Jeg elsker min bus" kampagnen, men billeder af lalleglade folk i uniform... Toppen blev dog nået da vi nåede Nærum. Her stod der en ældre mand på bussen og delte bolcher ud. Han kom hen til mig, jeg kiggede op på ham og han sagde: "jeg håber du har haft en dejlig bustur" - der må jeg indrømme mit filter forsvandt og jeg hvæsede til ham: "Du tager pis på mig ikk'?" han skyndte sig væk.

Jeg syntes det er ufatteligt positivt at marketingsafdelingen for busselskaberne beslutter sig for at gøre noget ved et kundetilfredshedsproblem. Men det virker ærligt talt som om der er et totalt sammenbrud i kommunikationen mellem kunderne og selskabet. De fleste jeg kender der plejer at tage bussen (men som jeg er begyndt at tage egen bil) har taget det valg fordi de var trætte af forsinkede busser og sure chauffører... kan simpelthen ikke komme i tanke omen eneste der har udtalt utilfredshed over at de ikke fik bolcher i bussen....

Hvis man vil give kunderne et bedre indtryk så kom dog for fanden til til tiden og smil til jeres kunder!
Og der kommer til at gå laaaaaang tid for jeg sætter mine ben i en bus igen. JEG ELSKER ABSOLUT IKKE MIN BUS!!!!

Postkort fra Frankrig 1

15. aug 2008 11:07, Bisous

Nu sidder jeg her i varmen og lytter til Carly Simon og vil fejre at min elskede har fået indstalleret trådløst internet (ret flot, da der kun var instruktioner på fransk!) med et blogindlæg.
Vi kom i søndags, og her er dejligt varmt! 35-37 grader, små skyer og en let brise. Vi tog på stranden i tirsdags, det var helt fantastisk. Brandmændene er ikke nået op til Frejus endnu, så vi kan plaske rundt i vandet helt uforstyrret... hvis man lige ser bort fra den ca. 1 milliard franskmænd der også har ferie lige nu.


Min kære mand blev skoldet på ryggen (hvis man ikke vil høre, så må man brænde), men ellers var det dejligt. Vi var også dernede igår, og min elskede blev skoldet på maven... men nu er der heller ikke flere steder tilbage han kan blive rød!


Det er jo efterhånden vores 10 tur herned, og så udvikler man jo nogle ritualer, hvor det ikke rigtigt er ferie uden dem. Så vi har købt rillette, ost, tapenade og aoli, så vi har til en lille happer sammen med vores før- middag apperitif.


Vi har været på Cave Blanche og drikke vores yndlings rosé sammen med min mor. Hans menu er uforanderlig, men det gør ikke noget.. det er ikke rigtig ferie før min mand har fået sin soupe de poisson og jeg min lakserosette. Vi har været på Miccoullier, men desværre er den blevet rigtig ussel, så det er en tradition vi må skrotte, det var ikke pengene værd (min lasagne var kold og da jeg fik den retur efter 20 minutter var den mindre kold, men stadig kold!).


Vi har kørt op igennem Esterel bjergene og duftet de vilde krydderurter og set på korkege. Vi har været i Mandelieu og set resterne af den skovbrand vi sad fanget i sidste år. Vi har været i Grasse og købe sæber (min far kan kun vaske hænder i Monsieur sæben fra Fragonard.. it is good to be the king!)
Vi har været i Carrefour og Geant og grinet af hollændere (selvom der heldigvis ikke er så mange af dem på dette tidspunkt af sæsonen). Vi har været i Callian og spise på en af de bedste italienske restuaranter her på kysten (Au Rendez-Vous) med udsigt over bjergene, Tourette og havet.


Deres pasta med tomater og basilikum er bare noget af det bedste jeg nogensinde har spist... jeg har flere gange forsøgt at kopiere opskriften, men det bliver ikke det samme... nok noget med tomaternes modenhed hernede...


Så vi har det godt. Idag skal vi ikke på stranden (manden trænger til lidt skygge) men måske vi skal forfølge en anden tradition: IKEA i Toulon og spise kødboller (det er ligesom ikke rigtigt ferie uden ;o)  ) og i aften skal vi ned på Le Merou og spise, se fyrværkeri ud over vandet mens vi spiser en is i strandkanten. Hvis du nogensinde finder dig selv på disse kanter så er Le Merou et must. Den er nævnt i Michelins Bib gourmand, og maden er simpelthen uovertruffen. Den drives af konerne til de store kokke hernede, og wow de har lært noget!
Skriver snart igen.
Bisous

The Smiths

Da jeg gik i gymnasiet blev jeg meget "sort" på et tidspunkt: gik i sort tøj, havde sølv hashblade i ørene og følte en ualmindelig stor verdenssmerte (det er en periode man åbenbart skal igennem.. jeg slap heldigvis ud uden ar, tattoveringer og kropspiercinger).
Soundtracket til al den her verdenssmerte var primært The Smiths. The Cure og The Communards.
Det var dystert... Oh mother I can feel the soil falling over my head... and as I climb in to an empty bed... oh well enough said... I know it's over but I don't know where else to go...
Med Morriseys lidende stemme. Han er asket, spiser næsten igen ting og fornægter alt fysisk nydelse... det var voldsomt sejt.
Men hvorfor nu denne fortælling om dengang jeg var en sort søster? jo fordi jeg jo har alle 3 på min iPod, og tiltrods for jeg ikke har hørt de plader i mange mange år, så må jeg indrømme at melankolien vælter op i mig når de kommer på.
Jeg bliver simpelthen transporteret 18 år tilbage i tiden, og min diamantøreringe morpher til sølvhashblade... og mit tøj bliver sort. Jeg kan lugte luften inde hos Roger genbrug... min højhælede sko er Doc Martins igen... og jeg har lyst til at kravle ind under dynen og have ondt af mig selv...
Sjovt hvor stor en påvirkning musik har på ens sindstilstand... må hellere få sat noget techno på, så jeg kan hoppe et par år frem i tiden og blive fyldt med energi!
Open your mind!

Work-life balance

Begrebet work-life balance er ved at være ret udtjent i medierne, men interessen er stadig stor. Har idag brugt 20 miutter på at besvare et spørgeskema fra global media omkring work-life balance mulighederne i mit nuværende job (de er super gode).
En ting blev klart: det er åbenbart primært det at kunne arbejde hjemmefra der ses som work-life balance, og selvom det selvfølgelig er en stor del af det, så mener jeg jo at personale udvikling, frihed til planlægning af arbejdsopgaver etc. også er en stor del af det.
På min arbejdsplads kan vi stort set alle sammen arbejde hjemmefra. Der er gode uddannelsesmuligheder (hvis man selv opsøger det) og i mit job har jeg en stor frihed i planlægning af mine opgaver. Det betyder bla. at jeg kan arbejde hjemmefra og lægge et par timer på MBA studiet, fordi jeg selvfølgelig i andre periode lægger en masse ekstra timer på arbejdsopgaverne.
I USA arbejder man mere med et begreb der hedder work-life integration, og det er et begreb jeg virkelig håber også kommer på dagsordnen i Danmark.
Ideen er at man udviske linjerne for hvad der er arbejdstid og hvad der er fritid. Det betyder at hvis man foreksempel bruger 8 timer i en flyver for at komme til en konference, så bruger man et par timer når man kommer frem på fristidsaktiviteter inden man går på arbejde. Begrundelsen er at de 8 timer i flyet er arbejdstid... og så har man brug for lidt fritid.
Da jeg var i Orlando på netop sådan en konference var det ret skægt at se forskellen på europæerne og amerikanerne: vi ankom aftenen før, og løb op på vores værelser for at få arbejdet et par timer (for nu havde vi jo ikke været tilgængelige hele dagen.) Vi stod op, spiste morgenmad og skyndte os tilbage på værelset, for så kunne vi jo lige nå at arbejde et par timer inden konferencen begyndte...
Og amerikanerne? De ankom til hotellet aftenen før, tog i Universal Studio og spiste en god middag. Dagen efter stod de op, spillede golf et par timer, og så gik de på arbejde (konferencen).
Hvem mon egentligt fik mest ud af dagene?
Jeg er begyndt at forsøge på worklife integration: hvis jeg har brug for et par timer til diverse private formål i arbejdstiden, så tager jeg dem - men jeg vier samtidigt lige så meget i den anden ende. Jeg arbejder meget med vores world wide team, så jeg har mange telefon møder fra 17 - 19, men istedet for at se det som et problem så er jeg begyndt at tage fra kontoret kl 15, for så kan jeg nå ud og handle og læse lidt, inden jeg går tilbage på arbejde kl 17...
Det er skønt med sådan en frihed, og det reducerer stress niveauet en hel del.
Min drøm er på sigt at få lov til at dele de 37 timer ud på 4 dage, istedet for 5, men den har min chef desværre ikke helt købt endnu... Tror han er bange for at det skulle danne præcedens, også blandt de der ikke har den samme arbejdsmoral som mig... men jeg bringer det op løbende!

Blast from the past

I kantinen idag havde de bagt ølkage... og nu er det ikke fordi det her skal udvikle sig til en mad-blog, men nørj hvor er det længe siden jeg har fået sådan et stykke lunt ølkage med iskoldt smør på...
Transporterede mig fluks tilbage til mit barndomshjem runde spisebord ude i køkkenet, hvor min mor serverede et stykke varmt kage, med smør og et iskoldt glas mælk, når jeg kom hjem fra skole. Så sad vi der og snakkede lidt om løst og fast... totalt hyggeligt.
Nå men ølkagen i kantinen ídag var lige i øjet, min mor var fast forankret i mine tanker, og nu har jeg bare lyst til at bage sådan en fætter... men må hellere lade være.
I får lige opskriften:
Fru Larsens Ølkage
500 g hvedemel
500 g brun farin
2 tsk. kanel
2 tsk. stødt nelliker
2 tsk. natron
1 øl (vi foretrækker en porter eller lignende)
Mel, sukker, krydderier og natron blandes først, derefter hældes øllen i. Dejen hældes i en smurt form/bradepande (kan med fordel bages i en rugbrødsform, og det er en god idé at drysse formen med rasp) og bages godt 1 time ved 180 grader. Når den er afkølet skæres den i skiver og serveres med smør på.

Er lidt bekymret for en dansk tradition...

Jeg elsker hindbærsnitter (ved godt det er vildt mormoragtigt), men der er bare ikke noget bedre til en kop te, meeeeen det er faktisk ved at blive rigtigt svært at finde en ordentlig bager der laver ordentlige hindbærsnitter. Der er åbenbart en eller anden wienerbrødsmafia der har besluttet at en bager kun skal sælge gummiagtige rundstykker og fedtede stykker wienerbrød... det holder bare ikke!
En god hindbærsnitte er lysebrun i farven (så mørdejen er bagt nok, og kagen er sprød), der skal kun være et tyndt lag hindbærsyltetøj (så det ikke bliver vammelt, og syltetøjen løber ud over det hele når man bider i den) og der skal kun være et tyndt lag glasur.
Men ak, når min søde mand vil overraske mig med en hindbærsnitte, så er de blege, bløde, med en cm over sødt syltetøj og ½ cm glasur ydrk!
Der er faktisk kun 1 bager tilbage i vores by, der kan præstere både gode rundstykker og hindbærsnitter... og de griner altid af mig når jeg be'r om den mørkeste, næsten brændte snitte...
Hindbærsnitte elskere, vi må stå sammen! Vi må sørge for at bagerne igen begynder at lave dem ordenligt.. for hvis snittejomfruer får sådan en bleg fætter som deres første snitte oplevelse, så bestiller de jo aldrig en igen. Så uddør kundebasen, og det samme gør hindbærsnitten... og det ville da være synd at sådan en gammel dansk klassiker skal lide samme skæbne som "nat og dag" snitten.
man kan jo også bage dem selv (og det bliver rigtigt godt).
I får lige en opskrift her:
250 gram blødt smør
250 gram sukker
500 gram hvedemel
3 æg
1 glas hindbærmarmelade
Glasur af flormelis og vand
Kulørt krymmel
Smør og sukker røres sammen. Melet blandes i og samles så godt det kan. Æggene piskes sammen med en gaffel og kommes i dejen, der samles helt og deles i to lige store stykker.
Rul hver del ud på et et stykke bagepapir. Træk dejen over på pladen og bag i cirka 15 minutter i 200 grader varm ovn. Første plade smøres med marmelade og anden plade over. Fordel glasuren over og opdel i snitter mens de stadig er varme. Drys med krymmel. Snitterne bør køle af i fri luft så skorpen opnår den rigtige tørhed. Snitterne kan gemmes i kagedåsen hvis du ikke spiser dem alle med det samme.
(tak til hindbersnitten.dk)