Skattelettelser - hvorfor det faktisk er vigtigt også at tage hensyn til de der tjener en høj løn

31. aug 2007 09:58, Bisous

Hvis der er noget der kan få røsterne op i højt leje ude i det ganske land, så er det regeringens forslag om skattelettelser. Jeg så bla. et indslag i TV hvor  man havde sendt 3 mennesker på restaurant for at se hvad deres samfundsgruppe kunne få ud af den foreslåede omlægning. Der var en pensionist, en skolelærer og en læge. Pensionisten havde råd til en danskvand, skolelæren fik dagens ret, og lægen fik en gourmet sampler menu... og iiih hvor var det synd for pensionisten!

Noget der virkeligt kan drive mig til vanvid er spørgsmålet: hvad får du i løn?Får? jeg får absolut ikke min løn, jeg knokler røven ud af bukserne for den... jeg (for)tjener min løn!

Nå men jeg faldt over nedenstående, som egenligt ganske godt illusterer det med skattefordelingen... og hvorfor det er at jeg ikke mener det er et voldsomt problem at de der tjener mest får mest ud af en omlægning...

JyllandsPosten: "Regeringens skatteplan er en blankocheck til de højtlønnede danskere, mens folk på overførselsindkomster bliver ladt i stikken. Det mener Socialdemokraterne, der fastholder deres politiske strategi frem mod næste folketingsvalg: Danskerne skal vælge mellem mere velfærd eller skattelettelser."

Og her kommer det bedste, for historien nedenfor sætter vist udtalelsen i perspektiv:

"Her er historien om ti personer, der hver dag går ud på restaurant og spiser middag sammen. Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.

De første fire - de fattigste - skal derfor ikke betale noget. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.

Rod med rabatten:

Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat.

»Eftersom I er så gode kunder,« siger han, »giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage.« En middag for ti personer koster derefter 800 kroner.

Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale.

Men hvad med de seks andre - dem som betaler - hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu skal man holde ørene stive:

De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner.

Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise.

Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale.

Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590.

Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis.

Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet. De står uden får restauranten.

»Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner,« begynder den sjette person og peger på den tiende. »Men du tjente 70.«

»Præcis,« siger den femte person. »Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!«

»Det er sandt,« råber den syvende person. »Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!«

»Hør et øjeblik,« forsøger de fire første. »Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige.«

De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.

Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer, opdager de noget.

Der mangler 520 kroner....."

livet, politik, samfund

Det der foregår i Kina er bestemt ikke noget at grine af!

28. aug 2007 09:51, Bisous

Fordelen ved at have en blog er jo at man kan få luftet lidt ud. Hellere ude end inde som min søde fætter ynder at sige.

Jeg sad faktisk sammen med selvsamme fætter i søndags og så en udsendelse om udvikllingen i Kina, og hvad prisen for landets rivende økonomisk udvikling er for den enkelte borger  - og hvor blev jeg vred!

Det går ud over mine fatteevne at vi i Vesten er så sultne efter bomulds t-shirts til 30 kr, legetøj til en 50'er og engangselektronik til 500 kr at vi fuldstændigt hovedløst lægger al produktion til Kina:

Der er ingen miljølovgivning - men mon det har en betydning at det mest folkerige land i verden øger forureningen igen og igen? nej vel, giftstofferne skal nok holde sig inden for landets enorme grænser.

Der er ingen menneskerettigheder - hvorfor er det lige at vi ikke vil have Tyrkiet med i EU sålænge de ikke overholder basale menneskerettigheder, men vi i økonomiens tegn overhovedet ikke blinker over at lægge al vores produktion til et land der uden at tøve river hele landsbyer ned, oversvømmer byområder og henretter kriminelle/ systemkritikere og samtidigt frarøver folk deres ytringsfrihed?

Flere og flere vestlige virksomheder løber ind i problemer med at de varer de får produceret i Kina ikke overholder de standarder vi sætter (H&M havde problemer med produktionsforholdene for t-shirts, Mattel må trække legetøj tilbage på grund af bly og thalater og Good Year måtte trække dæk tilbage da gummiet ikke overholdt sikkerhedskravene) og hvad er konsekvensen? INGEN TING!

Hvor er det vi fejler? det er os som forbrugere der har magten -  hvis vi ikke vil købe ting der står Made in China i bunden, så bliver producenterne nødt til at rydde op i deres underleverandører. Det er os i Vesten der har magten over den økonomiske vækst i Kina. Vi kan lægge press på at regeringen i Kina ikke længere kan stjæle folks huse, slå de ihjel der tør sige fra og fylde luften og vandet med tungmetaler.

Så hermed et lille opråb: tænk før du handler, mon ikke vi har råd til at give en 20'er mere for en t-shirt?

Som min mor altid siger: hvis noget lyder for godt til at være sandt -  så er det.

Så fik jeg det ud... dejligt at kunne trække vejret igen.

politik, samfund

Den nye rygelov

24. aug 2007 09:30, Bisous

Jeg hører jo til blandt de folk der jublede ved tanken om at kunne gå ud og spise uden at få oplevelsen ødelagt af nabobordets pulserier... og over at kunne gå i biografen uden at blive ramt af en mur af røg, det sekund man kommer ud fra salen men jeg syntes måske nok at tingene er ved at tage overhånd.

Rygning er jo en privat sag. Jeg ønsker ikke at ryge, derfor lader jeg være. Hvis jeg ikke ønsker at indånde andres røg lader jeg være med at opholde mig et sted hvor folk ryger. Det er ikke videnskab det her!

Det har selvfølgelig altid været et problem med de rygere der insisterer på at ryge i ikke ryger zoner, men en venlig henstilling har næsten altid hjulpet.

Der er nogen steder hvor det er ekstremt rimeligt man ikke må ryge:

Fly - vi sidder i en lille kasse 5000 M over jorden, lad venligst være med at lege med ild!

Benzinstationer - vi har samlet en trillion ekstrem brandbar væske under jorden, og vi lader dig hælde det ud af en slange. Dampene er også brandbare, lad venligst være med at smide din cigaret over mod den lille benzinpøl der ligger på jorden!

Hospitaler -  vi samler en masse syge mennesker et sted, jeg tror de har nok at kæmpe imod uden også at skulle indånde din røg!

Børneinstitioner - lad dem nu vælge selv.

Men det efterlader jo en del steder hvor man godt kunne ryge, men hvor det nu er forbudt, f.eks: arbejdspladser, skoler, restauranter, barer og biografer.

Min arbejdsplads har en ekstremt stram rygepolitik, og det passer mig fint, men jeg syntes nu det er synd for rygerne der bliver sendt uden for i regnen. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på om der snart kommer en statistik ud om at rygere har flere sygedage... ikke så mærkeligt, de står ude i regnen!

For min skyld må der gerne ryges på restauranter og barer, hvis altså man kunne lave afskærmede ikke-ryger afdelinger.

Jeg er lidt ambivalent omkring skolerne: jeg syntes jo det er åndsvagt at begynde og ryge, men jeg mener altså at det må være forældrenes ansvar og beslutning om deres poder må ryge på skolen. Da jeg gik i folkeskolen skulle man have en seddel med hjemmfra hvis man skulle have lov til at gå ind i rygerummet. I min skole i USA var det kun tabere der røg. Der var en lille skolegård til dem, og de gik under betegnelsen "court yard scum", så det gav sig selv. 

Men jeg bliver nu alligevel lidt forundret når jeg hører kræftens bekæmpelse udtale til medierne i morges at "regeringen skal gøre mere for at forhindre unge i at ryge" øøøh? Regeringen har lige indført en ny rygelov der stort set gør det ulovligt at ryge andre steder end i hjemmet! Bør det ikke være forældrene der tager over når det handler om hvad der foregår indenfor hjemmets 4 vægge?

Men man kunne selvfølgelig gå et skridt videre og så tvangsfjerne børn fra hjem hvor forældrene ryger... skal vi stille det som forslag? 

arbejde, familie, hverdag, kultur, politik

Lidt om fertilitetsbehandling

23. aug 2007 14:12, Bisous

Ja jeg ved godt det er et stort og følelsesmæssigt emne, men det er et emne som vi derhjemme bliver nødt til at tage stilling til. Det er ikke noget jeg har svært ved at tale om, og jeg ser det faktisk som en ret naturlig ting - især hvis man ser ud over vores venne og bekendtskabskreds... det er faktisk overtallet der får hjælp på den ene eller den anden måde.

Vi modtog en fin kuvert fra fertilitetsklinikken på Riget med 2 skemaer vi skulle udfylde. Min eneste ene skulle bare udfylde 1 side, hvor i mod mit fyldte 7 sider.  Det var mildest talt en bizar oplevelse: vi fik jo aldrig selv prøvet at få børn, vi røg direkte i behandling, men der findes åbenart kun 1 type spørgeskema:

Spørgsmål: hvor længe har du forsøgt at blive gravid? angiv venligst antal år og måneder.

Mit svar: 0 år og 0 måneder.

Spørgsmål: ved du nogen grund til du ikke er gravid?

Mit svar: ja, jeg er på p-piller

og sådan fortsatte det. Heldigvis var der en lille rude hvor man kunne komme med supplerende information, og jeg må jo have svaret rigtigt, for de søde mennesker inde på Rigshospitalet vil gerne hjælpe os lidt på vej. 

I den forbindelse blev vi kaldt ind til en samtale med en læge. Da vi sad udenfor og ventede kom jeg til at se mig omkring. Ud over en milliard billeder af babyer (ved ikke om det var opmuntring eller afskrækning... de var ikke alle sammen lige pæne) så sad der 20 kvinder på række, alle sammen med et drop i armen. Nogle var gravide, men de fleste så ret ugravide ud.

Jeg ved godt videnskaben er kommet langt, og man nok snart slet ikke har brug for fysiske mennesker for at lave børn, men den der med droppet undrede mig godt nok. Jeg har aldrig hørt om at børn kommer ind den vej... Men sikke nemt det ville være. Man kunne tage ind på Riget, sætte sig ned og med et lille prik var man gravid. Smart.

Vi kom ind til lægen, og hun var meget meget sød. Jeg spurgte om hvornår hun mente jeg skulle stoppe på p-pillerne, og hendes svar? "bliv du bare på dem, så er det nemmere af få dig befrugtet..."

Undskyld? her gik jeg og troede at man tog dem for at undgå at blive befrugtet, har jeg misforstået noget på indpakningen?

Det var alt i alt et godt møde, men desværre var jeg slet ikke mentalt klar til at begynde på alt det der, så vi har ventet. Men jeg tror altså at jeg er ved at være klar... jeg drømmer om mine børn - jeg bliver blød når jeg ser en baby, og jeg syntes små børn er sjove. Det er store ting for en der altid har ment at børn var grimme, larmende og ildelugtende.

Så nu ringer vi snart ind til Riget... og så er der fri bane for at jeg bliver en hormonel, hysterisk mokke. Jubiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii.

Hjælp det er politiet

20. aug 2007 10:07, Bisous

Kvinder har altid haft et specielt forhold til mænd i uniformer... Min kære veninde var i hæren i mange år, og kunne ikke se det skulle være noget særligt med sådan nogle soldaterbasser i uniform, hvorimod hun syntes jeg var verdens heldigste fordi jeg arbejder i et firma kendt for sine små, blå, mænd i jakkesæt.

Og herude holdt vi engang et seminar for hæren og det myldrede simpelthen med flotte mænd i uniformer - de var alle vegne. Høje, lave, smalle og brede. Og samtlige kvinder var ved at dreje hovedet af led, når der kom en vildfaren forbi. Vi sprang alle op og var meget hjælpsomme når de fór vild (egenligt skægt hvor dårlig stedsans de havde, hvis det er niveauet så er da et mirakel de nogensinde kommer hjem fra øvelser eller fra Irak. Kan selvfølgelig være, at de syntes det var dejligt, med så mange fnisende tøser) - og imens følte vores mandlige kollegaer sig voldsomt oversete i deres fine jakkesætsuniformer.

Og så er der det med politimænd. Da jeg blev færdig med min HH (maaaange år siden) blev vi eskorteret af nogle motorcykelbetjente fra de små haver på Frederiksberg, ned til skolen. Vi havde fået at vide at de ville komme, og vi piger havde nok glædet os lidt til de der store mænd i læder, overskrevs på en stor kværn - men ak og ve! Deres læder var blevet skiftet ud med nylon, og der er bare ikke noget sexet ved en jyde med overskæg, klemt ned i et nylon kropskondom!

Der røg mit kærlighedsforhold til motorcykelbetjente, og kærligheden blev afløst af frygt. Frygt og dårlig samvittighed. Jeg får simpelthen klamme håndflader hver gang jeg ser en betjent. Jeg er sikker på at jeg har gjort noget galt. At det glas vin jeg drak for 14 dage siden stadig ikke er fordampet og at de derfor tager mig for spritkørsel. Eller at jeg har kørt for hurtigt, overfor rødt mens jeg talte i mobil... Også selvom jeg ved at 2 ud af 3 af de scenarier aldrig nogensinde ville forekomme (jeg ved der er folk der ville råbe LØGN hvis jeg påstod at jeg aldrig kører for hurtigt ;0) ) Hvis bare motorcykelbetjente havde samme præventive virkning på alle mine med/mod traffikanter så ville der ikke være NOGEN der overtrådte færdselsreglerne.

Det der fjollede skilt med et kamera på har ingen virkning på mig.. men sæt en papfigur af en betjent op, og jeg klodser bremsen. Jeg tror faktisk at hvis man kunne få monteret et lille klistermærke på spejlene i bilen, med en lille betjent ude i horisonten så ville jeg aldrig køre for hurtigt igen!

At tude over en film

16. aug 2007 19:03, Bisous

Jeg er ikke særligt romantisk anlagt, det var for eksempel min eneste ene der insisterede på det store kirkebryllup.. havde været fint med mig at hoppe en tur på rådhuset og så have rejst for pengene istedet for... men det var jo også hans bryllup.

Nå men der skal meget til jeg tuder over en film... og når det endeligt sker så er det normalt noget med dyr der har det skidt, eller forældre der dør (Bambi og Bjørne Brødre var så hårde at komme igennem!)

Men så igår viste de The Notebook på DR2. Og jeg har set den før, og jeg har faktisk også læst bogen, men suk hvor den slog mig ud igår. Den handler om en gammel mand (James Garner) der læser højt for en senil kvinde på et plejehjem. Han læser historien om Noah og Ellie der møder hinanden som 17-årige og bliver viiiiildt forelskede. Hun er fra en meget velhavende familie, og han er fattig som en kirkerotte, så det spolerer hendes forældre selvfølgelig. De må så meget ondt igennem indtil de finder hinanden igen (bla. 2. verdens krig) og hele cluet er selvfølgelig at det er de to gamle der er Noah og Ellie... og det er hans forsøg på at vække hans elskede fra den senilitet der har stjålet deres historie. Og den historie rører mig bare så dybt, for hvor er det bare ondt... at sidde og se på det menneske man elsker mest i hele verden forsvinde...

Så jeg hulkede og min elskede tog mig i armene og fortalte hvor meget han elsker mig... og det hjalp faktisk... han er bare verdens bedste trøster og krammer... og det stod ligepludseligt lysende klart hvorfor det var at jeg giftede mig med ham... også selvom det var i kirken og kostede en hulens masse penge. 

Ode til Louis Vuitton

15. aug 2007 10:34, Bisous

Jeg elsker mine LV tasker! Og jeg ved godt det er super overfladisk og sikkert også voldsomt snobbet. Og jeg ved godt at jeg er idiot fordi jeg betaler så mange penge for en taske eller pung når nu H&M har nogle fine nogen til 150 kr... Men altså hver eneste ting jeg har fra LV har en betydning for mig, og jeg elsker fornemmelsen af eksklusivitet når man får sine varer pakket lækkert ind.. og de blikke ens brune pose får når man går ud af butikken.

Men hvad jeg ikke elsker er folk der kan bruge timer på at fortælle mig om at de der Lovis Futton tasker kan købes laaangt billigere i Thailand og Italien og man kan slet ikke se forskel... Virkeligt? man kan slet ikke se forskel på en taske der er syet i hånden, med livtidsgaranti og noget der er lavet på en sweatshop af børnearbejdere i Thailand? Nej der er selvføgelig ingen forskel på om remme og håndtag er lavet af læder eller plastik...at kanterne på læderet er svejset sammen, ikke malet rødt af en 7-årig der burde gå i skole.

Og jeg hader at folk prøver at få mig til at føle mig som idiot fordi jeg ikke syntes det er i orden at bryde loven.

Når man så har startet på den diskussion så kommer deres bedste argument: det er da bedre at give 250 kr for noget der bliver umoderne med det samme... øh? Louis Vuitton har lavet tasker siden 1854... i det samme klassiske mønster - og jeg køber ikke LV fordi det er blevet moderne blandt 14-årige tøser at proppe en lille Pochette Accesories taske indtil lynlåsen revner. Jeg køber LV fordi jeg syntes designet er fantastik, kvaliteten uovertruffen og fordi jeg elsker tasker!

Og beviset for hvor let det er at spotte en fake, kom i Nice lufthavn: jeg gik igennem tolden med min Speedy 40 taske i hånden. Tolderen kiggede et kort sekund på tasken og vinkede mig igennem. Bag mig kom der en 14-årig fyr med en lille pung/ taske-agtig ting rundt om halsen. Han blev stoppet - en halvblind tolder kan se forskel på 10 meter afstand... og jeg ved ikke hvad hans skæbne blev, men jeg ved hvad den kunne blive: op til 6 år i fængsel plus en bøde på op til 300.000 euro... og jo det er en hård straf, og nej, den straf fortjener den lille fyr selvfølgelig ikke, han prøver bare at følge med i et ræs skabt af kammeraterne, men jeg kan ikke lade være med at ønske at et par af medlemmerne af Lovis Futton koret blev nappet... og fik lov til at lære på den hårde måde at Crime doesn't pay!

Udrykningsdonor

14. aug 2007 09:49, Bisous

De som kender mig ved, at jeg tænker i billeder, nærmest som udførlige tegnefilm inde i mit hoved - og derfor kommer jeg en gang i mellem galt afsted, da jeg finder ting morsomme, som overhovedet ikke er sjove,.. hvis altså  man ikke bor inde i mit hovede.

Jeg havde en gang en kæreste der fik slidgigt i sine storetæer efter at have brækket dem begge to, på en een gang! i forbindelse med et trappe stunt på BMX cykel. Lægen ordinerede nogle smertestillende piller til ham, men i stikpille form (tror det er en måde at sikre folk ikke bliver afhængige... hvor fedt er det at stoppe en 3 cm lang lyserød torpedo op i bagen.. for sjov?)

Han fik det bedre, men kort tid derefter fortalte en kollega mig at hendes undulat havde fået slidgigt i benene pga af overvægt (den lader vi så lige stå et øjeblik...). Hun var ganske ulykkelig, og en medfølende kollega spurgte så om den skulle aflives eller om man kunne få nogle piller mod slidgigt... og det var så her det gik galt for mig. Inde i mit hoved kunne jeg se den her stakkels fugl blive monteret på en af eks'ens stikpiller... dens overraskede udtryk da en 3 cm lyserød torpedo blev skubbet op i den... og så begyndte jeg jo at grine. Det tog en hel del undskyldninger før hun blev god igen, især fordi jeg bare skal se på hende så tænker jeg undulat.. og så er den gal igen.

En anden kær kollega var soldat i sine unge dage. Den gang var det forventet at de raske Jens'er tog forbi det lokale hospital og donerede deres små livsgivende fætre... for landets fremtid. Han har ofte fortalt om de ture derover, hvor drengene stod i kø og alle så lidt fårede ud når de kom ud 10 minutte efter. SÅ her den anden dag løb han ned af gangen. Chefen spurgte ham hvor han skulle hen i sådan en fart, og så faldt svaret: jeg er blevet udrykningsdonor!

Jeg var helt færdig. Kunne ikke lade være at tænke på at det var da noget af et press at lægge på en mand... og gud ved hvilke spørgsmål kliniksygeplejersken skal stille over telefonen: god dag det er fra sædbanken.. er du sund og rask? har du været ude og rejse i risikolande? er du blevet piercet eller tatoveret inden for de sidste 3 måneder? Har du ejakuleret inden for de sidste 48 timer? Nej? jammen så sender vi en taxa...

Han var selvfølgelig blevet blod donor... men tanken var sjov så længe den varede.

Da jeg gik til fester

13. aug 2007 11:04, Bisous

var der ofte et tema. Det helt store hit var 60'er eller 70'er fester, hvor man kunne få lov til at rodde lidt i mors gemmer, skrige af grin når man fandt en kjole i brunt og lilla fløjl, binde et tørklæde om håret og iføre sig et par John Lennon briller.

Til festerne blev der spillet oldies... Beatles, Elvis og Abba var i høj kurs, og vi skrålede alle sammen med.

Vi opdagede Janis. Hendrix og Dylan, og de talte til os på samme måde som de havde talt til vores forældre i gamle dage... for 100 år siden...

I hverdagen iklædte vi os neon tøj. stramme jeans og benvarmere. Vi gik med farvestrålende plastiksmykker, blå eyeliner og lyttede til New Wave. Selvom jeg satte pris på de gamle klassikere så var der jo ganske særligt over drengene fra Depeche Mode, med deres eyeliner, Robert Smith fra The Cure og hans eyeliner og ikke at forglemme Boy George og hans make-up... Det var også den gang vi faktisk troede på at Elton John og George Michael var til piger... hvor naiv kan man være?

Men idag kom shocket så.. min veninde er inviteret til en temafest, en rigtig oldies fest.. og hvilket tema tror i det drejer sig om? nope det er hverken 60'er eller 70'er fest... det er en 80'er fest! Min barndom er blevet retro!

Jeg burde have set det komme, jeg mener, tegnene har været der de sidste par år, hvor små piger er beggyndt at rende rundt i neon bomuldsbluser i lag på lag og super stramme jeans. H&M bugner med store plastiksmykker og der er blevet spottet benvarmere rundt om i byen. Drengene er igen begyndt at bruge eyeliner (nu markedsførst som guy-liner) og bliver mere og mere androgyne.

VH1 og MTV kører back in the 80'ies shows. Dodo, Danseorkesteret og Rocazino turnerer igen...

Hvad har de gang i? 80'erne var grimme første gang, og de er ikke blevet pænere af at blive genopfrisket. Og jeg må så leve med at jeg nu er blevet så gammel at min barndom er blevet retro... undskyld mor og far! 

Indskrænket musiksmag?

10. aug 2007 08:04, Bisous

Jeg fik en iPod i julegave af min mor og far. Det var et skridt op fra min shuffle (som jeg var super glad for, men det var bare irriterende der ikke var en liste over numre, så man kunne vælge)

Det er en sort, fræk sag med 8 GB harddisk, så der kan fyldes rigtigt meget musik på. Jeg har egenligt altid ment jeg har en bred og vidt favnende musik smag, men vil da også ærligt indrømme ,jeg er en musik snob: jeg er ikke voldsomt poppet, der må gerne være mere i musikken end en skrigskinke der står og bræger over en variation af: I love you... you love me... let's make a family.. ydrk.

Nå men da jeg begyndte at lægge musik på min iPod var jeg meget eklektisk.. indtil det gik op for mig hvor meget musik der egenligt kan være på en 8 GB harddisk. PT har jeg stort set alt det musik på, jeg kunne tænke mig (undtagen Nirvana: Smells like teen spirit - den er væk, øv) og jeg har stadig 2 GB til rådighed!

Den står fast på shuffle, mere ud fra devisen: jeg ved ikke hvad jeg har lyst til at høre, så overrask mig, og da jeg fik min nye bil var det et must a tden kunne tilsluttes til anlæget i bilen. Så jeg hører rigtigt meget iPod. Jeg rocker til Los Lonely boys, jeg jazzer til Norah Jones og Diana Krall, jeg countryer ud til Gretchen Wilson, Winona Judd og Lyle Lovett. Jeg funker med min main man Prince, jeg bliver rørt til tårer over Amos Lee og synger med på Creedence og Dr Hook. Jeg trykker rytmer på min bremse med Bob Marley, Dillinger og Bli' Glad og jeg svæver over vandende med Mutlu.

Men så fik jeg tanken igår: gud ved om ens musiksmag går i stå hvis man aldrig hører radio? hvad nu hvis der er kommet et eller andet helt genialt som jeg går glip af, fordi jeg sidder og hører min egen musik? Jeg følger da lidt med igennem iTunes og MySpace, men det er jo meget opsøgende arbejde, så i virkeligheden kunne der røre sig en hel masse i radioen, som kører hen over hovedet på mig... det ville da være forfærdeligt!

Så jeg hev stikket ud på iPod'en og gik på radio. Første forsøg var 100 FM, der var midt i Every Breath She Takes med Police... dejlig sang, bare ikke voldsomt nyt eller innovativt. Jeg hoppede videre til 100 FM soft: All by my self med Celine Dion... igen skøn sang, men come on... Videre gik min tur til Yesterday, hvor jeg stoppede da Pale Moon Rising med Credence lige var startet... jeg skrålede med og tænkte på min far, men stoppede igen, da jeg jo faktisk har den min iPod...Videre gik turen, forbi Under the Bridge med Chilli Peppers, Oops I did it again med Britney, Hard Days Night med The Beatles, I wanna dance with somebody med Whitney - indtil jeg endte på Guitar med Prince på P3.

Hvad har de gang i? Det eneste nye nummer jeg fandt på turen hjem igår var med Prince... fra en plade jeg allerede har købt via iTunes... Så min konklusion må være at det nærmere er radioen der går i stå. Det virker som om at værterne på diverse stationer sidder fast midt 80'erne, og hvis de er lidt modige (eller måske bare yngre) så midt 90'erne... Så jeg er tilbage på min iPod... I see the pale moon rising... 

De ting han siger...

9. aug 2007 09:14, Bisous

Lad mig starte med at slå fast at jeg er gift med verdens bedste mand. Ærgeligt for jer andre tøser, i må nøjes med den næst bedste, ha ha.

Men som andre mænd så sker der altså en korslutning i ny og næ imellem hans hjerne og talecenter!

Vi sad foreksempel og nød en lille kl. 17 pastiche i sydfrankrig. Cikaderne larmede med den sædvanlige cikadeballade, vinden blæste varmt og middelhavet glimtede smukt i udsigten. Alt i alt totalt perfekt og romantisk. Vi sidder og taler om løst og fast, og lige pludseligt udbryder min elskede: halvdelen af dit liv er jo gået...

Vi lader den lige stå et øjeblik.

Way to kill the mood! Hvad fanden bilder han sig ind? Jeg er 34... regner klart med at blive 120... Men under alle omstændigheder så kan han tydeligvist ikke regne og kender ikke statistikken! Sorry baby men du tjekker statistisk ud før mig... og husk lige du er 3 år ældre end mig.. du har et stort forspring!

Eller hvad med den dag jeg havde brugt hele dagen på at lave en overodenlig fantastisk kartoffel/porresuppe, med ristet bacon, purløg etc. Han sætter sig ned, spiser to portioner og spørger hvad vi skal have bagefter... da jeg forklarer at det her egenligt var aftensmaden kigger han undrende på mig og siger så: jamen suppe er da ikke mad!

Vi lader den lige stå et øjeblik.

Jeg havde brugt timer på den s.... suppe. Jeg havde skrællet kartofler med mine egne små kartoffelskrælsallergiske hænder... og så er det ikke mad?

Men det bliver værre endnu!

Vi sad i sofaen en tidlig aften, og lad mig sige det lige ud, jeg kedede mig. Min eneste ene sad og så Discovery Channel (gid fanden havde den TV kanal) og jeg havde en smule Harry Potter blues, så jeg begyndte at kysse lidt på ham og putte mig meeeeget kærligt ind til ham. Og hvad siger manden så? "Skat vent lige, programmet slutter om et kvarter!"

Vi lader den lige stå et øjeblik.

Way to kill the mood! Skal jeg virkelig finde mig i at blive afvist til fordel for The Worlds Biggest Tractor? Sikke et budskab at få: du er dejlig, men lige nu er en stor bil med brede dæk altså mere sexet!

Hvordan konkurrerer man med en maskine? skal man smøre sig ind i motorolie og håbe på det bedste?

Arbejdsmiljøundersøgelse

8. aug 2007 10:24, Bisous

Var overskriften på en online survey jeg blev inviteret til at deltage i igår. Fantastisk ord, egenligt, elsker lange ord... mit yndlingsord må være selvskyldnerkautionserklæring... skøøøønt. Sporvogneskinneskidtskraber er egenligt også ret godt... nå det var et sidespring...

Den her undersøgelse skulle klargøre hvilke elementer i ens daglige arbejde der kan gøre det surt at gå på arbejde. Det var en tysk undersøgelse (det ved jeg pga en program fejl) og ærligt talt de må have helt andre problemer på det tyske arbejdsmarked end på det danske. Spørgsmålene gik meget på at miste besindelsen overfor en kollega eller en chef... og jo det er da noget skidt når det sker, men det er måske ikke lige det mest væsentlige for mig... Ud over spørgsmål om at miste besindelsen, så var der spørgsmål om hvordan det påvirker mig at printeren ikke virker eller står langt væk... med tanke på de seneste dages diskussion om præcist hvor kræftfremkaldende printerstøv er, så passer det mig egenligt fint at printeren står i et aflukket rum (men det var ikke en svar mulighed!)

Og så om der var planter nok på kontoret... øøøøøøh?

Hvad blev der af de vigtige spørgsmål?

Så som: er der rent og lækkert på wc'et? Det lyder måske af en lille ting, men det betyder meget for mig. Eller: er spejlbelysningen passende? Igen, hvis man lige skal tjekket at man ser ordentlig ud inden man går til møde, så ville det da være rart med et spejl der ikke fik en til at se grøn ud i hovedet...

Fjerner rengøringen døde insekter? og hvad med de levende?

Så er der det med kantinen, det er da også vigtigt at man kan få noget ordenligt at spise og at kaffen smager godt....

Men det mest ugennemtænkte i denne undersøgelse var nu spørgsmålet: hvormange gange har du oplevet at en kollega tydeligt mistede besindelsen?

Det er godtnok et bredt og åbent spørgsmål: jeg har været på arbejdsmarkedet fuldtid i 16 år (nej jeg er ikke gammel, jeg startede bare tidligt) så det er ikke specielt let at huske. Havde man istedet skrevet: inden for de sidste 3 måneder... så var det da til at komme i nærheden af... for slet ikke at tale om: hvad menes der med tydeligt? skal der have været tårer? hulken? slag og spark? eller bare en hævet stemme? Smækkede døre? (OK det er svært når man sidder i åbent kontorlandskab...)

Grundlæggende mangler der altså lidt segmentering og sortering i de der online undersøgelser... Deltog i en omkring muligheden for at bruge mobiltelefonen som betalingsmiddel... øh jeg kan ikke engang bruge MMS funktionen på min telefon. Mon ikke sådan en undersøgelse skulle være begrænset til aldersgruppen 14- 20?

Ved nærmere eftertanke.. måske er jeg ved at blive en smule gammel alligevel.

Fantastiske M. Ward

7. aug 2007 13:47, Bisous

Blev lige nødt til at dele med jer:

Pyjamasfest

7. aug 2007 12:20, Bisous

Da jeg var lille holdt jeg meget af at sove hos mine veninder, eller have dem sovende hos os... Det var altid spændende, hvad der blev serveret til aftensmad, vi fik lov til at være længe oppe og vi kunne ligge og fnise hele natten. Det var faktisk en tradition som holdt langt op i voksenrækkerne. Selv da vi allesammen var flyttet hjemmefra, så sov vi tit sammen efter en tur i byen eller efter en hygge TV aften.. og det var stadig spændende hvad der blev serveret til aftensmad (mere fordi vi ikke kunne lave mad) og vi lå stadig og fnisede hele natten.

Når jeg tænker efter, så var det faktisk først da vi alle fik samboende kærester, at pyjamasfesterne sluttede. Men hyggen er genopstået et par gange: Jeg inviterede alle mine veninder til 6511 minutters sex (så lang tid tager det faktisk at se samtlige episoder af Sex & The City) sidste år. Min dejlige mand flygtede, sød som han er, ud af huset fredag aften og så myldrede det ind med tøser. Vi fik os sat til rette med cosmo'er og snolder og så gik vi i gang med Carrie og co... men når der er så mange tøser samlet i et rum, og med coctails, så er det jo begrænset hvor meget opmærksomhed TV'et får. Der blev hønset massivt igennem!  Der var et par af pigerne der blev og sov, ja de endte faktisk med at blive til søndag fordi vi bare hyggede så meget. Min eneste ene fortrak ud i sit redskabskur, tror der var for meget tøse fnidder idenfor.

Og jeg har netop haft endnu en af de weekender. Min dejlige veninde bor desværre i udlandet, med mand og to børn, så det er alt for sjældent at vi ses til tøseri. Men i denne weekend var hun stukket af fra forpligtigelserne derhjemme og var hos os fra fredag til mandag. SKØNT! Vi har spist god mad, drukket fantastisk champagne, shoppet, nydt solen og snakkket til langt ud på natten. Vi har fået ansigtsbehandling, spist brownies, cyklet, gået tur på havnen og grinet så tårerne har trillet. Og så sluttede weekenden med en fantastisk  Norah Jones koncert med støtte fra M. Ward. Mere perfekt kan en weekend ikke være! Så kære J. 1000 tak for denne gang, savner dig allerede voldsomt meget, og glæder mig vildt til at se dig igen!

Du danske efterår jeg elsker dig!

4. sep 2007 08:21, Bisous

Og der er faktisk overhovedet ingen ironi i min stemme! Kom ud af huset i morges og der var så den der helt specielle luft som kun findes om efteråret. Kølig uden at være for kold og med en ganske særlig lugt at muld og skov. Solen skinner og duggen glimter i spindelvævene. De første blade er begyndt at blive gule i spidserne og himlen har den der helt specielle knaldblå farve. Fantastisk! Jeg bliver helt høj. Vi valgt jo at blive gift i oktober, dels fordi min elskede friede i april, og vi havde ikke lyst til at vente 1 år med at blive gift, men også fordi mine forældres bryllupsdag faldt på en lørdag, og de har det ægteskab vi gerne vil have.

At planlægge bryllup i oktober er faktisk ret dejligt - vi behøvede nemlig ikke at tænke på om vi mon kunne være uden for. Vi gik ud fra at det kunne vi ikke, og så planlagde vi dagen efter det.

Vores bryllupsdag endte så med at være en af de dage hvor Danmark bare ikke kan være skønnere: høj sol, knaldblå himmel, køligt og ingen regn. Vi fik taget billederne uden for kirken og der er flere der har kommenteret at man altså ikke kan se det er oktober og ikke august...

Så nu gælder det bare om at nyde de her solskinsdage og lade op til november, december, januar, februar og marts... Ved nærmere efter tanke kan det godt være vi bare skal spare sammen til en tur ned til sydfrankrig i januar! 

Tidsmåling Hørsholm S - Sandbjerg

3. sep 2007 10:12, Bisous

Jeg har lige været i Jylland i weekenden. Vi kørte hjemmefra lørdag morgen kl 9 og kom hjem igår søndag kl 16... meget af den tid er blevet tilbragt i bilen, på motorveje, landeveje og villaveje -og vi har siddet i kø!

Jeg ved godt at vi her på øen har en tendens til at håne de jyske motorveje for deres tomhed og mangel på bilkø... men vi tager fejl! Køen startede lige før storebælt, var slem omkring Odense og fra Horsens gik det helt galt. Vi var dybt forundrede: hvorfor var der folkemarch fra Nordsjælland til Århus på en ganske almindelig lørdag formiddag? Svaret kom ved afkørslen til Skejby. Der stod et stort orange skilt med ordet: Koncert og så en pil. Koncert? Og så slog det mig, The Police havde smidt rolatoren og støvet instrumenterne af...

Så gæt hvordan vores hjemtur var? jep det er rigtigt.. i kø!

Det var så min første myldretidsoplevelse i Jylland, og jeg har da kørt en hel del i den del af landet da jeg var sælger.

Til gengæld bor jeg jo et sted der har Danmarksrekord i langsom kørsel: jeg har 12 km på arbejde, men desværre så er 9 af de 12 km fra Hørsholm syd via Helsingørmotorvejen mod København. Det betyder så jeg er i radioen hver morgen.. for hver morgen hører jeg traffikradioen annoncere at der er kø fra Hørsholm S til Gl. Holte - jeg vil gerne sig hej til min mor....

Nå men alle rekorder blev altså slået her den anden dag. Jeg sad i bilen og bandede over mine modtraffikanter da jeg hørte traffikradiodamen Jette B. bryde ind i musikken med ordene: i suser afsted på Helsingørmotorvejen...

Jeg kiggede mig omkring og tænkte: hvor på Helsingørmotorvejen? Nåede faktisk at blive bekymret ved tanken om de susende traffikanter der ville køre brutalt ind i os bagfra... men så var Jette B.: på banen igen: vi har faktisk en tidsmåling fra strækningen: det tager kun 19 minutter fra Hørsholm S til Sandbjerg.

Den lader vi så lige stå et øjeblik... kun 19 minutter? for at køre 2.5 km? huuu hej hvor det går! De eneste der med overbevisning kan sige at 2.5 km på 19 minutter er at suse afsted må være en familie af dræbersnegle der flygter fra en vred haveejer!

Men når man så tillader sig at brokke sig over traffikken så bliver man altid mødt med: nu er de snart færdige på M3... snart? September 2008? jamen så er der da heldigvis kun et år tilbage. Men hvordan M3 udvidelsen skal afhjælpe problemet med 2 spor fra Hørsholm til Holte forstår jeg nu ikke... Men så kan vi selvfølgelig suse afsted når vi når frem til Holte, hvis altså vi ikke har fået en blodprop af indestængt vrede inden da.

Suser afsted... man skal godtnok høre meget inden ørerne falder af!   

Det at være kræsen

2. aug 2007 12:26, Bisous

Man måtte ikke være kræsen i mit barndomshjem. Vi fik lov til at vælge 1 ting vi ikke kunne li' ellers var det bare at spise hvad der blev sat på bordet! Min var/ er bladselleri, jeg kan ikke fordrage bladselleri, men jeg er dog så godt opdraget at jeg spiser det hvis det er godt gemt i en gryderet eller en wokret.

De regler gælder stadig hjemme hos min mor og far, men nu går det mere ud over mine niecer, der er meget, meget kræsne.

Uddrag af en middagssamtale:

Niece: hvad skal vi have at spise farmor?

Farmor: kylling med spinat

Niece: Ad jeg kan ikke li' spinat

Farmor: Det hedder: jeg bryder mig ikke om spinat!

Niece: Jeg bryder mig ikke om spinat

Farmor: Der er ikke noget mere uninteressant end at høre om hvad andre bryder eller ikke bryder sig om.

Det er derfor et af mine tidligere indlæg hedder Jeg bryder mig ikke om insekter... Det sidder simpelthen så dybt i mig. Og normalt er det da en pænere måde at sige ting på, men nogen gange rammer den formulering altså hårdere end "jeg kan ikke li'...".

For eksempel: hvad lyder pænest 1. jeg kan ikke li ham eller 2. jeg bryder mig ikke om ham?

For mig er det helt klart nr 1! Jeg kan ikke lide ham er for mig mere i stil med er ikke interesseret i ham, er ikke tiltrukket af ham - og det har jo mere med mig at gøre end med ham, hvorimod "jeg bryder mig ikke om ham" så er det da helt klart ham der er noget galt med!

Oprydning

2. aug 2007 10:30, Bisous

Jeg elsker at rydde op og gøre rent. Jeg føler det direkte er rensende for sjælen at køre ting på forbrændingsanstalten, dog kan det godt ærgre mig lidt at man ikke selv må smide tingene i ilden... Så i mine øjne er en søndag brugt på at tømme alle skabene på badeværelset og derefter sortere, smide ud og stille de få udvalgte ting pænt tilbage bare en fantastisk dejlig søndag!

Jeg ser oprydning som en fantastisk måde at afslutte dele af mit liv. Man behøver jo ikke en fysisk genstand for at mindes noget... minderne er jo i hovedet alligevel... og der fylder de ikke op i skabene!

Da jeg flyttede fra min eks-kæreste efter 8 års samliv, så var der bare nogle ting jeg ikke var klar til at rydde op i - og de ting fyldte mit ellers ret store skur op i 2 år inden jeg mødte den eneste ene... og pludsligt var de 24 flyttekasser i skuret reduceret til 2!

Men for mig gælder oprydningen ikke bare ting... Det gælder også mennesker. Der er mennesker der kan betyde meget i en del af livet, men i takt med at man udvikler sig, ja så passer de bare ikke mere. Da jeg var i 20'erne fik jeg en utrolig god veninde som jeg hjalp igennem et meget stort tab, i starten af vores venskab. Og det endte med at være profilen for vores venskab, hun tog og jeg gav. Og da jeg på et tidspunkt havde brug for at få lidt igen, ja så var hun der bare ikke. Det fik mig til at overveje hvad vores venskab betød for mig, og ikke mindst hvad jeg fik ud af det, og det gik op for mig at det var meget meget lidt, så jeg brød kontakten.

Det er selvfølgeligt svært at skille sig af med en veninde... og man kan jo ikke bare smide dem på forbrændingsanstalten, og det er jo meget heldigt, for erfaringen viser også at eks-veninder imodsætning til eks-kærestebreve rent faktisk kan blive nyttige igen.

Det er tanken der tæller

1. aug 2007 08:54, Bisous

Jeg har ikke børn, endnu, men der arbejdes kraftigt på sagen... og hvorfor starter jeg nu med denne oplysning? Det gør jeg for at undgå frådende mødres kommentar om at: du er en børnehader og det er vildt nemt at have en mening om børneopdragelse, når man ikke selv har ynglet!

Så jeg vil gerne starte med at slå fast at: nej jeg hader ikke børn, er faktisk ret skruk, og jeg ved godt det er super nemt at rulle med øjnene og sige til sig selv: sådan vil jeg ALRIG gøre hvis/ når vi får børn, men mødre: jeg mener det ikke så ondt, og i har selv været der inden i fik børn ;0)

Og nu til det væsentlige: hvordan kan det være, der er så lidt konsekvens i de danske familier med små børn? Jeg hader at blive fanget i et supermarked i ulvetimen med stressede mødre og hysteriske børn. Men jeg kan ikke lade være med at undre mig over det konstante kor af: nej Gustav (tilfældigt valgt navn, ikke for at genere nogen hvis søn hedder Gustav) du må ikke få en mælkesnitte... læg den tilbage... læg den så tilbage... læg den tilbage ellers bliver mor vred... mor bliver vred... nu bliver mor snart vred...  

Jeg får sådan en lyst til at vende mig om og sige: så bliv da vred for hylan!

Hvad er det de er bange for? Tror de virkeligt at Gustav går i stykker hvis de sager nej til ham? Eller har de glemt hvordan man bliver vred? Eller tror de det er tanken der tæller? Lidt a la: nu har jeg sagt nej til Gustav... han fik godtnok mælkesnitten i sidste ende, men først sagde jeg nej...

Det minder mig om noget, en af mine veninder engang fortalte mig: hun kom sent hjem fra en stresset arbejdsdag. Hendes mand havde været hjemme hele dagen da han var lidt forkølet (og så ved vi jo mænd er ved at dø). Han havde sendt børnene i institution for han var jo syg, så han havde haft en hel dag alene i huset. Da min veninde trådte ind af døren lignede hele huset et bombekrater og der var ikke lavet aftensmad. Hendes mand opdagede hendes noget fornærmede ansigtsudtryk og sagde: hej skat, ja jeg havde jo overvejet at gøre rent, få børnene passet og så invitere dig ud og spise, men jeg nåede det ikke... men det er jo tanken der tæller!

Tanken der tæller? Jeg foreslog hende at sige til ham næste gang han kom hjem: hej skat jeg har gået hele dagen og tænkt på alle de dejlige ting jeg ville gøre for dig når du kom hjem... maden på bordet, lækkert undertøj og så en fantastisk time oppe i vores soveværelse, hvor jeg vil gøre alt for dig... men jeg nåede det ikke, men pyt, det er jo tanken der tæller ikk'?

Ville gerne være en flue på væggen i det scenarie!