Oprydning

2. aug 2007 10:30, Bisous

Jeg elsker at rydde op og gøre rent. Jeg føler det direkte er rensende for sjælen at køre ting på forbrændingsanstalten, dog kan det godt ærgre mig lidt at man ikke selv må smide tingene i ilden... Så i mine øjne er en søndag brugt på at tømme alle skabene på badeværelset og derefter sortere, smide ud og stille de få udvalgte ting pænt tilbage bare en fantastisk dejlig søndag!

Jeg ser oprydning som en fantastisk måde at afslutte dele af mit liv. Man behøver jo ikke en fysisk genstand for at mindes noget... minderne er jo i hovedet alligevel... og der fylder de ikke op i skabene!

Da jeg flyttede fra min eks-kæreste efter 8 års samliv, så var der bare nogle ting jeg ikke var klar til at rydde op i - og de ting fyldte mit ellers ret store skur op i 2 år inden jeg mødte den eneste ene... og pludsligt var de 24 flyttekasser i skuret reduceret til 2!

Men for mig gælder oprydningen ikke bare ting... Det gælder også mennesker. Der er mennesker der kan betyde meget i en del af livet, men i takt med at man udvikler sig, ja så passer de bare ikke mere. Da jeg var i 20'erne fik jeg en utrolig god veninde som jeg hjalp igennem et meget stort tab, i starten af vores venskab. Og det endte med at være profilen for vores venskab, hun tog og jeg gav. Og da jeg på et tidspunkt havde brug for at få lidt igen, ja så var hun der bare ikke. Det fik mig til at overveje hvad vores venskab betød for mig, og ikke mindst hvad jeg fik ud af det, og det gik op for mig at det var meget meget lidt, så jeg brød kontakten.

Det er selvfølgeligt svært at skille sig af med en veninde... og man kan jo ikke bare smide dem på forbrændingsanstalten, og det er jo meget heldigt, for erfaringen viser også at eks-veninder imodsætning til eks-kærestebreve rent faktisk kan blive nyttige igen.