30. jan 2008 13:44, Bisous
Når man ser gamle film eller læser gamle bøger omkring koloniseringen af det afrikanske kontinent, så bliver udtrykket "de vilde" altid brugt om de originale indbyggere. Et udtryk jeg altid har følt anstødeligt og racistisk, og grundlæggende imperialistisk.
Men når man så sidder og ser nyheder her til morgen, og ser billederne fra Kenya, hvor Kikuyu'erne, Luos'erne og Kalenjins'erne går fuldstændigt amok på hinanden. De er ret opfindsomme når det glælder våben - der er åbenbart en mangel på macheter, men heldigvis kan man så slå søm i trækæppe, og så banke hinanden ned med dem!
De skriger, jagter hinanden som dyr, og hugger hinanden ned. Spyttet, sveden og blodet sprøjter go de vender det hvide ud af øjnene.
Hvis kolonisterne blev mødt med det syn da de kom til Afrika så forstår jeg godt udtrykket "de vilde"!
De ligner mest af alt dyr... det er frygteligt at bæstet ikke bor dybere i mennesket. En amerikansk udsending kalder det nu etnisk udrensning af Kikuyu'erne - og det rejser jo spørgsmålet: lærer mennesket aldrig af vores fejl?
29. jan 2008 12:05, Bisous
Jeg arbejder hjemmefra idag, og sad egenligt og nød stilheden efter 1½ times telekonference med resten af det europæiske marketingsteam, da stilheden blev brudt af en højlydt snorken.
Vi taler om nogle kæmpe torsk der bliver trukket i land, efterfulgt af en nasal piben og lidt smasken.
Det er min hankat. Han er ved at være en ældre herre, og selvom han faktisk er en lille bitte kat (ligger til racen) så snorker han efterhånden højere end nogen anden her i huset (der er en grund til jeg sover med ørepropper!)
Hvis man sidder neden under ved spisebordet, ja så kan han faktisk trænge igennem TV lyd og samtaler, selvom han ligger oven på i sin hule...
Før i tiden sov han sammen med vores hunkat i en hyggelig bunke, men de sidste par år er hun begyndt at gå for sig selv...
Men hvorfor skulle det være anderledes for katte end det er for mennesker? Vi har set mange huse hvor ægtefællerne har hver deres soveværelse... og vores stakkels lille hunkat kan jo ikke bare tage ørepropper på!
Nå men det er nu lidt hyggeligt med det snorkeri... man føler ligesom der er lidt liv i huset - og han er så kær, så jeg tror jeg vil gå hen og nulre ham lidt på maven... det hjælper da altid når min elskede snorker ;0)
25. jan 2008 08:44, Bisous
Nu arbejder jeg et sted hvor der er overordenligt fokus på business control, seperation of duties etc. for at sikre at vi ikke ender med en ny worldcom skandale - og lige så irriterende som jeg syntes alt det der har med processer, dokumentation og intern revision er, så forstår jeg jo godt hvorfor det er nødvendigt.
Og intet illustrerer nødvendigheden bedre en historien om Jerome Kerviel fra Societé Generale i Frankrig: hvordan i alverden kan det lade sig gøre for en relativ junioransat at tabe 37 mia. kr?
Det er et fuldstændigt sindsygt beløb! Hvordan kan man være i en situation hvor alarmklokkerne ikke ringer hos de overordnede? Han har overskredet sine beføjelser bla. fordi kan kendte de interne sikkerhedsprocedurer og hvordan han kan komme uden om dem.
De engelske aviser spekulerer på om han måske ene mand har været skyld i aktiefaldet i denne uge!
Men det bedste er nu at de ikke kan finde ham. Han er blevet væk. Selv siger han at han skam ikke er i skjul, han har bare ikke lyst til at tale med nogen lige nu (og det er der vel ikke noget mærkeligt i!)
Nick Leeson var skyld i at Barings bank gik under... for et meget mindre beløb!
Societé Generale mener dog ikke de bliver nødt til at lukke.
Tror bare de rigtigt gerne ville have haft interne revisorer, processer og seperation of duties på plads!
Så selvom det nogen gange føles som om at Businesss Control kun er sat i verden for at hindre forretningen, så har jeg en helt ny forståelse for deres rolle!
22. jan 2008 09:33, Bisous
En af de fedeste ting ved min MBA er at vi er tvunget til at arbejde i internationale grupper... men det er samtidigt også den største udfordring.
Jeg har aldrig været særlig glad for gruppearbejde, da jeg hader ikke at være i kontrol over udformning og tidsplan - mit år på RUC var ikke særligt lykkeligt, da man aldrig måtte lave noget selv.
I takt med at jeg er blevet ældre er jeg faktisk blevet bedre til at give slip, vel og mærke hvis jeg stoler på dem, jeg arbejder sammen med, og her kommer så problemet: jeg kender jo dybest set ikke arbejdsmoralen hos de mennesker jeg er i gruppe med: jeg er utroligt begejstret for deres personligheder og deres saglighed. jeg griner utroligt godt sammen med dem, og indtil nu har vores samabejde kørt som smurt, vi har mødt deadlines og vi bliver anset for at være en smule stræbende.
Nu er vi så begyndt at arbejde på vores første afleveringsopgave, den kommer til at tælle med 40% af min karakter, og jeg aner ikke hvad jeg kan regne med.
Det kunne være let for mig at gå ind og tage styringen... men på den anden side så er vi 8 meget stærke personer, med mange års erfaring bag os, så jeg vil nok møde lidt mere kamp end jeg er vandt til...
Vi har splittet vores opgave op i 3 dele (og 3 grupper) og uden at skulle pudse glorien så er min gruppes afsnit klart til review - for det var aftalen at vi skulle have første udkast klar til i aften.
Og hvad finder jeg så i min postkasse her til morgen?
1. En undskyldning fra den ene gruppe - de har ikke nået at konsolidere deres input, men det vil være klart i løbet af ugen, og
2. Et dokument fra gruppe 2, stadig i punkt form, og egenligt bare en videre diskussion af de ting vi i fællesskab talte om i Rom.
Så nu er jeg begyndt at panikke en lille smule. Vi mangler tekst. Vi har en masse ideer, men meget lidt på skrift. Min makker var igår bekymret om vi kan holde os inden for de 2000 ord der er allokeret - tror han er mindre bekymret idag, da vi stort set kun har de 434 ord vi har skrevet!
Arrgh, hvornår kan jeg tlllade mig at skrue bissen på? Alternativet er jeg tager en dyb indånding og påbegynder arbejdet på den individuelle opgave der skal tælle 60% af min karakter... og så håbe på at den kan trække snittet op.
JEG HADER GRUPPEARBEJDE!!!!!!!
21. jan 2008 12:53, Bisous
Jeg skrev for et par måneder siden om begrebet "Free pas", altså hvilken kendt person man har lov til at være sammen med, uden at det koster en skilsmisse. Mit Free pas ver dengang Eduardo Norriega, og det er det egenligt stadigvæk meeeen der er opstået et problem...
Formålet med et free pas er jo at det er en person det er så fuldstændigt usandsynligt at man nogensinde kommer til at møde, og det derfor er relativt sikkert for ens ægtefælle at sige: ham napper du bare skat, hvis du får chancen.
Da jeg var i Rom, faldt samtalen en aften på det med et free pas (eller et wild cart, som mine engelske gruppekammerater kalder det), og vi tog en tur rundt om bordet. Det var meget oplysende: i England må man vælge 5... og Susan Sarandon blev nævnt flere gange... Da vi nåede til mig sagde jeg, med et drømmende smil om munden: Eduardo Norriega, hvilket fik de to spaniere helt op af stolen. Marga kunne kun give mig ret, og José syntes selv han ligner ham...
Senere på aften fortalte José mig så at hans søsters veninde faktisk havde været kæreste med Eduardo i en del år - og de havde mødt ham ved flere lejligheder...
Da jeg genfortalte denne historie til min mand nedlagde han veto: Eduardo kan ikke være dit free pas mere... han er kommet for tæt på!
Øh?
Nå men hvis det skal være på den måde så vælger jeg bare Thomas Blachmann - også selvom jeg kender hans fætter!
Har haft fornøjelsen af at være i Zürich i denne weekend, på MBA weekend. Det gik op mig jeg overhovedet intet forhold har til Schweiz. Jeg vidste godt de ikke er i EU (men åbenbart er med i Schengen... lukker da også alle ind!) og at de bruger Schweizer franc som valuta. Jeg ved også man løber på ski og laver fantastisk chokolade, at der tales tre sprog (tak melodi grand prix) men det var sådan set også det.
Så da jeg stod i lufthavnen i KBH og skulle veksle penge måtte jeg tjekke hvormeget sådan en franc egenligt er værd - for jeg anede det virkeligt ikke! Omkring 5 kr - og man kan ikke bruge kreditkort i taxer i Schweiz (iflg. bankdamen.)
Schweizerfranc ligner matadorpenge, bare mere farverige! Og man kan godt betale med kreditkort i taxaen. Der er ikke sne i Zürich. Chokoladen er god, bygningerne ligner noget fra en Stockholmsk forstad og så er menneskerne bare ualmindeligt ucharmerende... Øv hvor er serviceniveauet bare lavt - man føler næsten man kommer og forstyrrer tjenere og bartendere...
Og i guder hvor er alt bare dyrt! Jeg bestilte 2 store Guiness og fik udleveret to 25 cl glas til 14 euro! Og priserne i lufthavnen... jeg troede de var i danske kroner. Min skotske ven mente det var billigere at købe en billet til Glasgow og købe whiskey der, end det var at handle i lufthavnen :0)
Men turen var god og det var bare så dejligt at se min gruppe - kan slet ikke vente til vi næsten alle skal ses i Glasgow til bryllup i April, og igen i Madrid til maj...
17. jan 2008 12:23, Bisous
Hvis man kigger nøje efter når vand løber ned i et afløb, så vil man opdage at vandets hastighed øges i takt med hvor tæt det er på enden (hullet).
Det gik op for mig igår at det samme gælder tiden...
Det gik op for mig at det til april er 5 år siden jeg blev kærester med min elskede... og det føltes som om det var igår!
Vi har oplevet en masse, det meste godt, men også noget modgang, men det har aldrig været kedeligt.
På de 5 år har vi været i Frankrig 11 gange, 3 gange i Holland, 2 gange i USA og 2 gange i UK.
Vi er blevet gift, vi har købt hus, min elskede er startet på et nyt job og jeg er startet på en uddannelse.
Vi har været til 3 bryllupper (ud over vores eget), set 8 børn blive døbt (desværre ikke nogle af vores egne) og til 3 begravelser.
Min elskede har været alvorligt syg 4 ud af de 5 år, selvom det sidste 1½ år har været en kraftig forbedring hver gang han har været på hospitalet til kontrol.
5 år er 260 uger - jeg læser en bog i gennemsnit hver anden uge, så det er 130 bøger...
Vi drikker en liter mælk om ugen, så det er 260 liter mælk...
Vi har købt bil 3 gange, sofa en gang og malet vores hjem 4 gange.
Vi har været til koncert med store navne 6 gange, i operaen 3 gange og i biografen over 80 gange.
Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange flasker champagne der er blevet drukket.
Vi har grinet, danset og grædt.
Vi har kysset - rigtigt meget!
Men det skægge er at det stadig bare føles som om vi så hinanden for første gang igår.
Så enten er det fordi at tiden faktisk løber hurtigere jo nærmere man kommer til enden, eller også er det fordi at han er den rigtige... Og romantikeren i mig byder mig at tro på det sidste.
15. jan 2008 13:12, Bisous
Har stadig rigtigt mange ting der skal gennemarbejdes og lagres i forbindelse med Rom tur (som var fantastisk!) så det bliver ikke til de lange indlæg, men der er lige en ting jeg gerne vil dele:
På hotellet stod der en kæmpe firkantet maskine hvori der stak et rør. På maskinen var der billeder af appelsiner, og ved siden af stod der et kæmpe fad med appelsiner.
Foran på maskinen var der en lille tap.
Jeg smed en appelsin i røret, og ud af tappen kom der juice. Ret smart...
Så kom der en meget meget lyshåret pige hen til mig og spurgte: skal man putte penge i?
Mig: nej, appelsiner.
Hvorefter blondinen svarer: det er da vildt smart at man kan bruge appelsiner, hvis man ikke har nogle småpenge....
Øøøøh, hun troede helt seriøst at maskinen var fuld af juice....
9. jan 2008 10:07, Bisous
byen, ikke spritten!
Imorgen skal jeg til Rom for første gang i mit liv, og jeg glæder mig!
Var dog lidt nede over at vores hotel lå 8 KM uden for city center... indtil jeg fandt ud af at det så er lige rundt om hjørnet fra Peter's kirken.
Så selvom det er skole, og vi har en ret hård agenda frem til søndag aften, så er der da en chance for at jeg får set lidt.
Ikke for meget, da min kære mand er en smule nede over han ikke skal med - så jeg har lovet at gemme det meste til ham.
SÅ der bliver tavst på bloggen indtil mandag- men jeg er sikker på jeg har det godt :0)
God weekend
8. jan 2008 15:08, Bisous
Nu har jeg jo efterhånden fået arbejdet en del kilo af, og det har medført at alle mine bukser er for store. Det betyder også at det var en fantastisk årsag til at købe et bælte, men jeg må indrømme, det er lidt trættende at skulle folde jeans'ene pænt under nyt og smart bælte.
Nå men der var så en eller anden smart ass der kommenterede at det jo er moderne med hængerøv i bukserne - i hvertfald hvis man er hip hopper (og det er jeg - IKKE!)
Og det bringer mig over til en modeting jeg bare ikke forstår: først var det smart for drenge at have bukserne hængende under ballerne, med frit udsyn til deres lyserøde Bjørn Borg tights. Efter mange år med det interessante syn i bybilledet blev det pludseligt vildt moderne med de der narkomanstramme bukser, og selvom jeg ikke er så vild med looket, så var det da at foretrække frem for det andet - og hvad sker der så? Nu hopper drengene rundt nede på Rungsted Havn, med narkomantynde cowboybukser... men med hængerøv og frit udsyn til deres lyserøde Bjørn Borg underbukser...
Fatter det ikke!
Får mig sådan til at tænke på for et par år siden hvor jeg lå og kørte rundt i en forstad til Dallas, i min fars lille sportsvogn. jeg holdt for rødt, og hen over fodgængerfeltet kom der en kæmpe stor sort fyr. Han havde alt udstyret: nylonstømpe over håret (heller ikke et look jeg forstår), kæmpe dunjakke fra Sean John (i Texas, i 38 graders varme) og så selvfølgelig bukser med hængerøv. Men han var gået et skridt videre - hans bukser sad nede på lårerne.Og lige pludseligt, der midt i lyskrydset, ja så gav bæltet op - og hans bukser gled langsomt resten af vejen ned, så der var endnu bedre udsyn til hans lyserøde Tommy Hilfiger boksershorts.Vores øjne mødtes, og jeg ville ikke grine (for lad os være ærlige, hip hopper moden er et amerikansk gangbanger fænomen, og nogen af dem man møder i USA er ikke Guds bedste børn) men det var sku svært - heldigvis begyndte han selv at grine, vinkede til mig og pilede over vejen (eller rettere vuggede som en pingvin over vejen).
Han fik bukserne op igen, og denne gang kun midt på ballen - skønt syn!
4. jan 2008 08:35, Bisous
eller er Barack Obama begyndt at lyde som Martin Luther King?
Jeg hørte hans "det første primærvalg sejrstale" her til morgen, og han har altså tillagt sig den der lidt rystende stemme, med en lille bitte smule sydstat - mærkeligt når man kommer fra Illinois.
Men selvfølgelig, Dr King er jo blevet stueren, og har opnået en kult status, så hvis jeg skulle være ung med de unge så havde jeg nok gjort det samme (det ville vel svare til at Anders F. begyndte at lyde som Che Guevara)
Ud over det er han for lækker - og det bliver spændende at se om Oprah Winfrey er så magtfuld som hun bliver beskyldt for at være af diverse Bogforlag og kvægavlerforeninger - for hun er virkeligt kommet i Barack kampagne mode...
Så lad os se om hun evner at influere nok af Middle America til at stemme på en sort mand med et arabisk navn. Jeg var lidt overrasket over hendes kandidat valg - men hun er åbenbart mere sort end hun er kvinde...
Og så er der Huckabee - det kan godt være folk i Europa tror Bush er konservativ, men det er intet imod Huckabee! Og så er han charmerende, farlig kombination. Han er endnu mere imod abort, homoseksualitet og andet skidteras end George W. så interessant valg!
3. jan 2008 10:04, Bisous
Jeg har lige haft fødselsdag, og en semi-rund en af slagsen. Men for første gang i mit voksne liv, så gør det mig ikke noget! Jeg føler ikke jeg er rundet et hjørne, at jeg er gået glip af noget eller at alle er et bedre sted i deres liv end mig.
Og hvordan kan det nu være?
Jeg tror det hænger sammen med netop at blive ældre... det er ikke ret vigtigt for mig at måle mig med andre. Det betyder meget lidt hvad andre mener om mig - jeg er simpelthen ved at lande et sted hvor jeg kan hvile i mig selv.
Jeg er omgivet af mennesker der betyder uendeligt meget for mig. Mine venner er de bedste i verden, da vi alle er nået til et sted hvor vi har overskud til at glæde os på andres vegne og fungere som benhård back-up for hinanden.
Jeg har det sjovt på jobbet, men det er ikke længere der jeg finder min værdi.
Jeg er utroligt glad for at være startet i skole igen, men det er en lige del af at det er fantastisk at bruge hovedet igen, samtidigt med at det er fedt at udbygge mit netværk.
Jeg er, som nævnt flere gange i denne blog, gift med verdens bedste, mest kærlige og fantastiske mand, der har givet mig mulighed for at elske mig selv - og større gave kan man ikke få!
Jeg kender en del piger i midten af 20'erne, og kors hvor er jeg glad for at det er et overstået kapitel! De er single, og alle de mænd de møder er umulige. Ordene "du skal gøre sådan og sådan" eller "det er på mode" kommer fra dem igen og igen, og jeg syntes det er synd - der er ikke nogen der skal fortælle mig hvad jeg skal gøre, og slet ikke hvad jeg skal have på - 80'er neonfarver var grimme første gang de var på mode, og det er de stadigvæk!
De er nogle kloge og søde piger, og det er en trøst at vide at de besværligheder og selvbestaltede krav de kæmper med nu, snart er overstået - ikke fordi mænd bliver mindre umulige eller eksterne krav mindre, men simpelthen fordi de får mere styr på hvem de er, hvad der betyder noget og derigennem begynder at være ligeglade.
Så jo jeg sidder et fantastisk sted i mit liv. Jeg sætter pris på det jeg har, har fået orden på prioriteterne, og glæder mig til hvad fremtiden bringer.
Så tillykke til mig!
1. jan 2008 11:39, Bisous
Vi havde bare den mest fantastiske nytårsaften sammen med vores fantastiske venner. Det var deres sidste nytårsaften i deres skønne lejlighed i en af søgaderne, så vi havde første parket til Lille Bagdad.
Det var helt vildt så meget krudt der blev fyret af!
Over Vesterbro var det flotte raketter, og fra Frederiksberg og Østerbro var det dyre batterier der blev futtet af - og så var der Nørrebro...
Jeg fatter ikke at beboerne ikke snart siger stop. Der er jo flere almindelige mennesker på Nørrebronx end der er autonome. Hvorfor gå de ikke sammen og smider affaldet i søerne?
Lejlighederne bliver devalueret, der er ingen der gider investere i bydelen, fordi der er en flok børn, hvis forældre burde have givet dem en røvfuld for flere år siden, der mener de skal sætte dagsordnen.
Hvorfor finder nørrebroborgerne sig i at politi-og brandvæsen ikke kan udføre deres arbejde i bydelen uden at de får brosten i hovedet?
Jeg har selv boet der, i mange år. 150 m fra Ungdomshuset. Og det virkede så latterligt når jeg skulle med busen på arbejde, at der stod folk og tiggede penge. Hvad med at tage et bad og få et arbejde? Både McDonalds og Kvickly havde skilte i vinduet hvor de søgte folk...
Oh well, godt nytår alle sammen. Må det nye år bringe jer den lykke i ønsker og fortjener.
