Danmark er et service uland!

Hvis man kigger i Danmarks statistik så vil man se at omkring 68% af de beskæftige i Danmark arbejder i et service fag... hvilket er utroligt når man tænker på hvor dårlige vi er til at yde service!
Eksempel 1, SAS indtjekningsskranken i Københavns Lufthavn.
Jeg havde tjekket ind hjemmefra så jeg skulle bare aflevere min kuffert i Bagage Drop. Min mand stillede sig i kø, og da der kun var en foran ham gik SAS manden. "Undskyld, men hvor skal du hen?" formastede vi os til at spørge og fik svaret :"jeg har pause"
Godt så, så må vi jo stille os bagerst i den anden kø... mageløst, det er jo ikke somom folk skal noget når de står i kø i lufthavnen.
Eksempel 2, Tie Rack i Københavns lufthavn.
Jeg havde forelsket mig i et tørklæde på en af mine mange ture igennem KBH lufthavn, s¨jeg besluttede at købe det den efterfølgende gang jeg skulle igennem (den efterfølgende uge). Jeg gik ind, fandt det, og styrede målrettet op mod skranken. Hvor ekspedienten resolut vendte ryggen til mig og fortsatte sin ret så private mobiltelefon samtale. Der gik 5 minutter hvor jeg rømmede mig lidt uden effekt. Til sidst lagde jeg min ting på disken og begyndte at gå mod udgangen. Først da smed hun røret med ordene: "jeg smutter nu, jeg har en kunde..."
Flot! Igen, det er jo ikke somom at folk i lufthavnen har en deadline for hvornår de skal være et andet sted.
Eksempel 3, Change i Hørsholm gågade.
Jeg havde i fødselsdagsgave fået et ret generøst gavekort af min elskede mand, til undertøjsbutikken Change. Nu er det så bekvemt at der ligger sådan en i Hørsholm, så glad gik jer derop. Har aldrig handlet der før, men kunne ikke komme i kontakt med den 15 årige finke der stod bag disken. Jeg fik samlet rigtigt meget sammen, i forskellige størrelser (da jeg jo aldrig har prøvet deres BH'er før) og gik ind i prøverummet. Først da jeg havde fået det meste af tøjet af bankede hun på døren. Fint tænkte jeg, nu kan hun jo hjælpe med størrelser. Snydt igen: "Gider d skynde dig lidt, jeg lukker om 5 minutter" Jeg smed resolut varene på gulvet tog mit tøj på og gik.
Eksempel 4, Change i Hørsholm gågade.
Jeg skulle jo have brugt det der gave kort så jeg prøvede igen. Havde dog besluttet jeg ikke ville have noget af deres udnertøj da det jeg havde nået at få prøvet ikke sad ordenligt. De havde tilgengæld en ret lækker pyjamas, så den ville jeg bruge mit gavekort på. Igen var der ingen hjælp, igen hundsede hun rundt mig, men jeg bed tænderne sammen og fik min py og nogle trusser.
Eksempel 5, Change i Hørsholm gågade.
Nu skulle man jo tro jeg blev klogere, men de der trusser jeg havde købt var bare super lækre, så jeg besluttede at jeg ville købe 4 par til. Jeg hoppede glad ind i butikken, styrrede resolut hen mod stativet, da jeg hørte min yndlingsekspedient: "jeg har lukket, du må komme igen imorgen"
Da mistede jeg besindelsen, vendte mig om mod hende og sagde "ved du hvad søster soldkin, det tror jeg faktisk jeg vil lade være med. Jeg tror faktisk jeg vil undlade at handle her igen, og jeg tror faktisk jeg vil opfordre alle min veninder til at gøre det samme."
Eksempel 6, H&M i Lyngby Storcenter.
Jeg har en veninde der er lige så god til at shoppe som jeg er. Når vi er sammen bruger vi rigtigt mange penge. Vi var i H&M i Lyngby, hvor min kære veninde fik samlet en enorm bunke tøj sammen. Vi brugte en del tid på at diskutere med finken i prøverummet om hun overhovedet måtte prøve alt det tøj, men hun overgav sig tilsidst. Min veninde var meget begejstret, og endte med at beholde 2/3 af tøjbunken (der har været for omkring 6-7.000 kr). Glade kom vi hen til kassen og fik beskeden: Der er lukket, i må komme igen imorgen."
Undskyld? i vil simpelthen ikke have vores penge? Hvor stor er sandsynligheden for at vi kommer igen?
Eksempel 7, Hørsholm Postkontor.
Jeg er i den uheldige situation at jeg ofte skal sende en pakke.. eller er det et brev? eller pakke? Det må guderne vide, jeg gør det ihvertfald altid forkert ifølge den ene tørre kiks på det lokale postkontor. Hun lyder altid så anklagende når hun siger: den kan ikke sendes som brev, det er en pakke!!!!
Er der noget galt i det? er jeg et slet menneske fordi jeg ikke har brugt timer på at sætte mig ind i Post Danmarks avancerede portoregler? News flash: i har ikke længere monopol på markedet, og hvis i ønsker at folk skal vælge jeg som postleverandør så yd dog for f.... en service!
Der er lavet en undersøgelse der viser at det koster 20 gange mere at få fat i en ny kunde end at holde på en eksisterende. Det er også bevist at 1 persons dårlige oplevelse minimum vil blive hørt af 20 andre. Men det var før der var noget der hed blog...
Jeg vil løbende opdatere dette indlæg, og i er meget velkomne til bidrage med jeres egne oplevelser!

5 år og stadig meget forelsket

Det skete i de dage for 5 år siden at....
Jeg blev voldsomt forelsket 2 gange.
Føste gang var da jeg var i Sydfrankrig for første gang i mit liv, og fuldstændigt mistede mit hjerte til naturen, duften, havet, maden og historien. Jeg ved det er min sjæls hjemsted, og jeg kommer til at bo der. Anden gang var da jeg kom hjem fra den første rejse og mødtes med min chat ven for første gang.. And the rest is history!
Da jeg mødte ham første gang og så ind i hans øjne vidste jeg at det er ham jeg skal have børn med (og sådan nogen ville jeg ellers ikke have.)
Da han kyssede mig første gang føltes det som at komme hjem.
Jeg får stadig sommerfugle i maven når vi skal ses, jeg får stadigt ondt i maven når jeg skal rejse væk fra ham.
Han er mit livs kærlighed, og desværre piger, jeg har fundet verdens bedste mand... i andre må nøjes med resten :0)
I aften er jeg blevet på inviteret på date, for at fejre de første 5 år, og jeg ved ikke hvad vi skal, men jeg glæder mig. Glæder mig til at holde ham i hånden, få et kys, se ind i hans smukke smukke øjne.
Jeg elsker dig min skat, og nu står det nedfældet for hele verden at se: du er mit livs lys!

Gadget girl...

Jeg elsker elektroniske dimser. Jeg elsker små smarte ting i et lækkert design, men jeg prøver virkeligt at begrænse mig, da vi både skal 3 uger til Sydfrankrig til sommer og 3 uger til USA til vinter.
Men jeg er forelsket!
Kom til at lege med min storebrors iTouch (han er mere gadget skør end jeg er) og nu har jeg en lille stemme der fortæller mig jeg ikke kan leve uden...
På plus siden:
Den er smuk.
Den er smart.
Den kan en hel masse.
Den er smuk (ja den er faktisk så smuk at det skal nævnes 2 gange)
Minus:
Min iPod Nano er også smuk, og den har jeg et Louis Vuitton skin til.
Jeg kommer aldrig til at bruge kalender funktionen da jeg lever i min manuelle LV kalender.
Jeg kommer heller aldrig til at bruge e-mail funktionen da det ikke kan linkes op til min kontor mail.
Så det der er tilbage er en sexet musik og film dims... jeg har allerede en sexet musik dims...
Men den er så smuk... aaaaargh

Hvornår var det lige at vi blev "de voksne"?

Dengang jeg var barn fik man altid at vide at man skulle "finde en voksen" og så ville alt blive bedre. Hvis man faldt på legepladsen, eller der var nogle der drillede, så skulle man finde en voksen... og vupti så var alt godt igen.
Jeg syntes at erindre at de der "voksne" var vildt gamle! Det var nogens forældre eller en lærer - og gamle det var de ihvertfald, ellers kvalificerede de jo ikke til at være en voksen!
Dette bringer mig så til en oplevelse min kære veninde havde for et par uger siden: hun kom trillende med sin barnevogn hvor de to mindste sad og havde den ældste stående på et trinbrædt på barnevognen. Hun var på vej op i institution med de to ældste, og gik af en sti. Pludseligt kom der en dreng susende forbi hende på cykel, og så væltede han.
Min veninde skyndte sig hen til ham, da det var et alvorligt styrt, og spurgte om han var ok. "Nej" snøftede han, "mit ben gør ondt". Han var en 7. klasses dreng, og var iført de der ålestramme cowboybukser som er så moderne for tiden. Min veninde kunne derfor ikke se om han var kommet til skade, da benene ikke kun smøges op (og hun syntes det var lidt upassende at bede ham om at trække bukserne ned).
Hun hjalp ham op og stå, spurgte om der var nogen hjemme hun kunne ringe til (det var der ikke). De gik 3 skridt og han stoppede op og jamrede. Nu er min veninde blandt verdens sødeste og hjælpsomme folk, og hun kunne ikke bære at den lille fyr sad der og var ulykkelig, så hun besluttede sig resolut for at hjælpe ham i skole (der ligger lige ved siden af hendes børns institution). Først forsøgte hun at støtte ham, men det gik ikke med barnevogn og tasker. Hun fik sin ældste søn overbevist om at han godt kunne gå lidt, og fik så stavlet en 7. klasses dreng op på trinbrædtet på barnevognen - og så masede hun ellers afsted med barnevogn og en sur søn.
Hun mødte flere på sin vej, men på intet tidspunkt var der nogen der spurgte om hun havde brug for hjælp. De ankom til skolen, og min veninde stod og overvejede hvordan hun skulle få hele sin karavane bakset op af den meget lange og stejle trappe op til skolen da hun fik øje på nogle store drenge der sad og røg.
"Undskyld" sagde min veninde, men der var ingen reaktion. Hun prøvede igen med et "hallo", og endelig var der en fyr der kiggede op.
"Vil du ikke være sød at gå op og hente en voksen der kan hjælpe ham her?" spurgte min veninde og blev mødt med et tomt blik. Tilsidst var der en af de andre der luskede op af trappen og hentede inspektøren.
Min venindes passager blev hjulpet ind på skolen og så stod hun der tilbage.
Hun fik aldrig et tak. Hun stod bare der tilbage med en følelse af tomhed. Det var først på vejen hjem det gik op for hende at de der fra 10. klasse ikke havde reageret da hun henvendte sig, fordi der jo var en voksen der tog sig problemet.
Vi er nu blevet "de voksne" - det er nu os små, tudende børn henvender sig til hvis de er kommet til skade eller er blevet drillet. Vi skal nu automatisk vide alt om forbindinger, sårpleje og gruppepres...
Problemet er bare at jeg stadig kan få fornemmelsen af at en situation kræver en voksen - jeg føler mig bare ikke moden til at løse opgaven!
Så fortæl mig lige, hvor er det vi er blevet de voksne?

Udklip fra patientjournaler

Jeg ved godt medicin i forvejen er et langt studie, og det er svært at komme ind. Men hvis man, som jeg, interesserer sig lidt for kommunikation så kan man godt få en fornemmelse af at medicinstudiet bør forlænges et halvt års tid, for at sikre at de  kære læger lærer at skrive menigsfyldte sætninger....
Klager over dobbeltsyn, har praktisk taget været til stede under hele indlæggelsen. Vi må tage røntgenfoto af anklerne.
Moderen er hjemmegående, men har dog gået i børnehave.
Patienten har brystsmerter, hvis hun ligger på sin venstre side i mere end 1 år.
Patienten har efterladt sine hvide blodceller på et andet hospital.
Patienten har ingen fortilfælde af selvmord.
Patienten har klaret sig helt uden ilt i sidste døgn.
Patienten har lidt af depressioner, lige siden hun begyndte at konsultere mig i 1989.
På andendagen havde hans knæ det bedre og på tredjedagen var det helt forsvundet.
Storebroderen har meget ofte vejrtrækning. Egen læge mener han kan vokse fra det.
Vi vil fortælle moderen, at hun kan kighostevaccineres, når hun vejer 4 kg.
Da han kommer fra København, har han ingen børn.
Da hun besvimede, rullede hendes øjne rundt i rummet.
Huden var fugtig og tør!
Hun er følelsesløs fra tæerne og nedefter.
Patienten bor sammen med sin mor, far og kæle-skildpadde, som p.t. er i dagpleje 3 gange om ugen.
Patienten er en 79-årig enke, som ikke længere bor sammen med sin mand.
Patienten fik amputeret en tå på venstre fod for en måned siden. Han fik også amputeret venstre ben over knæet sidste år.
Patienten var ved sit sædvanlige gode helbred indtil hans fly løb tør og styrtede ned.
Efter at patienten er ophørt med at ryge, er hans lugt vendt tilbage.
Patienten har slået venstre storetå, som næsten helt har løsnet sig.
Personalet må ikke trække den af, da det gør ondt.
Fik dog besked om, at hjertet var i orden, men at hun skulle komme igen,  hvis hun blev bevidstløs.
Patienten har mandolinstor prostata.
Dette er de patienter, der blev liggende på mit skrivebord.
Smerterne i ryggen viser sig, når patienten ligger udstrakt med begge ben på ryggen.
Patienten er gravid i 19. måned.
Patienten synes, at højre storetå hænger noget nedad sammenlignet med de andre fingre.
Afføringen har samme farve som dørene på afdeling 19.
Når hun føler sig træt, kan ansigtet drejes mod højre og stå der og ryste lidt.
Opkastningerne gik væk i løbet af eftermiddagen, ligesom manden.
Var på vandretur i bjergene. Nedkom med helikopter i går.
Patienten bedømmes som usammenhængende.
Har fået små blodige spiseskeer i afføringen 15-20 gange om dagen.
Patienten har tidligere haft ører, men de er faldet af.
Far og mor døde, da hun var 12 år gammel. De har ingen kontakt med hende.
Der bør bemærkes, at der ikke mærkes nogen væsentlig temperaturforskel mellem benene.
Mad får han af sønnen, som er dybfrossen.
Ørerne kan svagt skimtes bag voks.
Ansamlingen af udslæt kredser omkring patienten.
Synes, at han tisser godt. Som en hest, ifølge eget udsagn.
Patient med ansigtseksem. Hudbesvær i forbindelse med at han anvender underbukser.
Hvad hans impotens angår, fortsætter vi medicineringen og lader hans hustru behandle ham.
Hun har ingen kuldegysninger, men hendes mand oplyser, at hun var meget hed i sengen i nat.