Er der ikke fantastisk at bo i et land hvor den største bekymring vi har er at det regner i juli måned? Jeg har f.eks lige været i Sydfrankrig i 3 uger, hvor den største bekymring var at det ikke havde regnet i 3 måneder. Det har uoverskuelige konsekvenser for landbruget men derudover er der jo altid faren for skovbrande. Vi havde to meget tæt på livet, den ene brændte 1500 hektar skov af på et par timer, dog uden nogen døde. Og jeg ved godt at vores landmænd også har store problemer med de store vandmasser... men helt ærligt det er jo begrænset hvor livstruende et regnskyl er, med mindre man er tysk badegæst på vestkysten.
Regnvandet giver også store problemer i vores lille ejerforening: vi har en lille grøft på vores fællesareal. Vi deler grøften med en nabo der er en meget bitter og ensom mand. For anden gang på 10 åt er der nu vand i grøften... ikke meget vand, men dog nok til at en solsort kan bade i det - Meeeeen ifælge vores kære nabo så er vandmasserne ved at oversvømme hans grund - og det er vores skyld da vi har nogle buske hvis grene skimmer vandoverfladen. Balade balade. Og det her er åbenbart et stort nok problem til at involvere vores kommune. Jeg ville mene de havde nok at se til med oversvømmede marker og overbelastede kloaker, men nej bitter nabo har skam fået medhold...
Vi har rydet grøften. Og nu overvejer vi så lidt modchikane, der er jo intet sjovere en lidt nabodrillerier. Han har f.eks ikke fast tag over sine høns, og blev det ikke påbudt under fugleinfluenza hysteriet? og hvad med de masonitplader han har liggende som faktisk godt kunne skride ned i grøften og blokere for syndfloden? og så er der lige det med hans dårlige vane med at stå med en kikkert og overbeglo grundejerforeningens kvindelige beboere når de går rundt i sommertøj. Jo der er skam ammunition nok.
