fredag den 28. september 2007

Dårlig taber



28. sep 2007 08:39, Bisous
Jeg er faktisk ikke særligt meget konkurrencedyr, og slet ikke i sportslige discipliner, men når det kommer til bræt - og kortspil, så er jeg ganske forfærdelig!

Og jeg er ikke bare en dårlig taber, jeg er også en ekstremt dårlig vinder (har både en sang og en dans der håner taberen) - men kun i kort- og brætspil!
Jeg tror det har noget at gøre med at der ved jeg, jeg har en chance for at vinde.. og det har jeg sjældent når det gælder boldspil. Jeg er ikke helt boldt mongol, kan ramme både golf - og tennisbolde, men jeg er bare ikke vild med holdsport.

F.eks kan jeg bryde sammen af grin når jeg bowler, for jeg ved jeg er håbløs. Hvorimod petanque kan få en grim djævel op i mig.

Min mand er verdens næstroligste mand (min far vinder) og han har ofte mobbet mig med at jeg er dårlig taber. Han har nærmest altid siddet på en pedistal og poleret glorien mens han har stor moppet mig, med at jeg bliver sur...

Indtil vi var ude og spille golf, forrige gang:
Det startede godt på driving rangen, han toppede en bold så meget at den ramte ind i metal skillevæggen mellem os, vendte om, og smadrede ind i hans knæskal!  Det må siges at være en af de mere usædvanlige golfskader, og jeg fik da også latteren under kontrol da han var færdig med at bande.
Vi slog ud på 1. hul. Han slår meget længere end mig, så han pløjede bolden direkte ned i åen... jeg lagde min før åen (og 3. mand skød flot over på green). Der blev bandet lidt, og han slog en til, denne gang over i skoven...
Han drog ud og ledte efter den, jeg slog mit næste slag, en jordfræser henover broen og op på green. Vi ventede... og ventede... til sidst hørte vi et hurra og bolden kom flot ind på green.
Det gik godt for drengene de næste par huller (det gjorde det ikke for mig, men jeg hygger mig) og så pludseligt begyndte alt at gå galt for min kære mand. Han nåede 10 slag på et hul, og i bare arrigskab kylede han køllen væk.
Han blev faktisk mere og mere indædt, og da vi nåede 9. hul var han direkte sur... min mand.. ham der altid mobber mig med at jeg er en dårlig taber.
Jeg bad ham slappe lidt af, da han belastede den ellers hyggelige stemning, og så kom årets undskyldning: jeg er ikke sur på jer, men på mig selv, jeg plejer at være bedre...

Den tror jeg sku jeg vil bruge næste gang jeg bliver mobbet! Skønt at se at træerne ikke vokser ind i himlen!

torsdag den 27. september 2007

Barndomsminder



27. sep 2007 10:07, Bisous
Jeg har altid syntes det er så skægt hvordan ens hjerne virker med hensyn til hvordan man husker ting.
Foreksempel skinnede solen altid i skolesommerferien. Mmmmm helt sikkert!
Og der var altid sne i juleferien! Ja for pludseligt blev Rungsted transmogriffet til Østrig!

Den vej vi boede på i Brønderslev var verdens længste vej. Vi boede nede på vende pladsen, og der var en dagsreje op til enden! Jeg var 6 da vi flyttede og har faktisk ikke været der siden, men kunne godt tænke mig at køre derop, bare for at se.

Min elskede har også fortalt om den enormt lange vej han havde i skole. Det tog næsten en time år gå derop. Op af bakke hele vejen, og altid i modvind. Vi kørte forbi en dag, og der var ca 250 meter landevej med svag hældning :0)

Min skolevej i Harlev var laaaaaaaaaaaang. Jeg skulle hele vejen ned af Rugmarksvej, heeeele vejen ned af Grønhøjvej, forbi Charlies bageri og op af Næshøj bakke. Jeg sværger det var en hård tur.
Nå  men vi var til min onkels 70 års fødselsdag for et par uger siden, i Følle Vig, og på vej hjem kørte vi til Harlev. Mine brødre havde fortalt mig hvor meget byen har ændret sig på de 26 år siden jeg sidst har været der. Den er vokset, meget.

Og det kan da godt være at den er vokset, men jeg kunne ikke se det. Det vildeste der er sket, er at der er åbnet en Fakta... Men rent faktisk havde jeg langt i skole! Rugmarksvej var godt nok ikke så lang som jeg huskede (vi boede i nr 6, og det sidste hus på vejen er nr 10 ;0) ) men resten af turen var faktisk 7 minutter i bil.

Da vi holdt oppe ved svømmehallen spurgte min elskede og vi skulle fortsætte lige ud og se hvordan byen havde udviklet sig. Jeg blev nødt til at sige nej, da min verden jo ikke gik længere end til skolen og svømmehallen... og det er måske der forklaringen er på hvorfor alting var så meget større da man var mindre: vores verden var så lille og de faste ruter udgjorde så stor en del af vores verden. 

onsdag den 26. september 2007

Tilbage på skolebænken


26. sep 2007 09:16, Bisous
Jubiiiiiiiii! Jeg skal starte på MBA. Min kære chef har endeligt fået det igennem, og jeg er blevet udvalgt.
Puuu jeg får helt sommerfugle i maven. 3 års deltidsstudie sammen med krævende fuldtidsjob. Men det bliver så fedt at skulle fylde hovedet med lærdom igen.

Jeg ved jeg kan... men jeg er samtidigt også kvinde nok til at den lille tvivlestemme har runget i mit hovede hele natten - hvorfor i alverden er det at de fleste kvinder (og herunder migselv) er så dygtige til at få sig selv til at føle sig utilstrækkelige?

Jeg er sikker på de fleste mænd ville tænke: fedt, MBA, det var på tide.
Mig? Fedt, MBA, gud ved om jeg kan finde ud af det...
Flot!
Selvfølgelig kan jeg det... Man kan hvad man vil.

Og jeg vil det her!!!!

tirsdag den 25. september 2007

De skulle simpelthen have en medalje!



25. sep 2007 13:02, Bisous
Jeg kom til at se en udsendelse igår om det første plejehjem for narkomaner. Da jeg læste programomtalen tænkte jeg: nå ja gamle narkomaner skal da også have et sted at være...

Men de var slet ikke gamle!

Der var en mand på 37... det er samme alder som min elskede - men han var hjælpeløs! Der var en på 42 der bevægede sig og talte som en olding. Det var tomme skaller af mennesker, der har været så heldige at få en plads på et hjem med plejepersonale, der giver dem den medicin, de har brug for, bruger tid på at finde kontaktoplysninger på de familiemedlemmer beboerne har mistet kontakten med og som faktisk orker at lægge øre til de staklers forvildede, paranoide tale.

Jeg tager hatten af for mennesker med sådan en kæmpe næstekærlighed og enormt overskud. Så godt et menneske er jeg bare ikke!

Der var en beboer der skulle lave testamente. Han var 42. Han største bekymring var om det var dyrere at blive begravet end brændt, for "de skal fandme have lov til at betale"

Undskyld hvem skal have lov til at betale? Det samfund der åbenbart bærer skylden for hans skæbne... 
Han familie skulle ikke have besked for "de kunne fandme bare have taget kontakt til mig for mange år siden" Ja han har sikkert været nem at kontakte på gaden.

Den søde plejer aede ham på kinden og skrev hans ønsker ned.

Der var en anden der håbede på at få benet amputeret så han ikke havde smerter mere. Han ville også gerne have en el-scooter, men den blev afvist af kommunen pga. af hans forbrug af smertestillende medicin... Den lader vi lige stå et øjeblik. Mandens ben var ved at rådne op, så han havde ondt og kunne ikke gå - men det er da klart han skal holde op med morfin for at få en kørestol.

Så var der en kvinde på 42 der var mere alkoholiker end narkoman. Hun blev rasende når ordet "alkoholiker" blev brugt som skælsord af en af narkomanerne. Hun ville så gerne besøge sin lillesøster på Fyn. Det blev arrangeret, og en af plejerne viste så meget omsorg at hun brugte kræfter på at overtale beboeren til ikke at ryge hash inden mødet med søsteren.

Jeg er så glad for at jeg ikke har det job (og tro mig, det er narkomanerne også!) jeg ville simpelthen ikke kunne høre på det piveri. Jeg ville ikke kunne holde min mund, når der sidder en mand og mener at det hele er samfundets skyld. Jeg ville ikke kunne holde ud at høre det sprog omking mig hele tiden.
Men der er åbenbart mennesker der kan vise disse levende lig omsorg og kærlighed - og til en månedsløn på 23.000 kr. De fortjener en medalje!

mandag den 24. september 2007

Minus 1,1 kg



24. sep 2007 10:08, Bisous
Jubiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii, så røg der lige 1.1 kg siden sidste mandag... hvor der var røget 1 kg... Who new? Den bedste måde at tabe sig er åbenbart at spise fornuftigt og træne 3 gange om ugen.. Og her gik jeg og troede at Vægt Vogterne/ De Danske Vægt Konsulenter/ Nupo/ Slimfast og hvad det ellers hedder var løsningen.
Der kan man bare se. Har også fået en ny muskel. En rigtig flot en på ydersiden af låret.
Kan godt blive lidt ærgerlig når jeg tænker på alle de gange jeg har taget den "nemme" løsning med en ekstrem diæt. Jeg siger "nemme" i situationstegn da der godtnok ikke er noget nemt ved at spise 600 gr grøntsager om dagen, som DDV foreskriver. Jeg  tabte mig 30 kg med DDV men udviklede en komplet grøntsagslede så jeg tog 35 kg på.
Vægtvogterne var faktisk OK når man først har lært pointsystemet... og man må spise frugt og porrer. DDV er alt for restriktive med deres forbudte grøntsager. Talte med min læge om det, og som hun sagde: det er altså noget sludder! Majs er ikke godt at spise meget af, men porrer, løg og rosenkål skal du bare spise løs af.
Er gået 2 størrelser ned i bukser... mine BH-skåle er ved at blive for store og allerbedst: jeg har ikke ondt i ryggen mere.
Så jeg bliver nødt til at proklamere: jeg elsker at træne! Sådan har jeg aldrig haft det før i mit liv. Jeg nyder også konditionstræningen (nej OK, nyder er et for stærkt ord, men jeg er så glad når det er overstået!) og jeg bliver restløs hvis jeg ikke kommer op på løbebåndet. 
Hvad er der sket med mig?

torsdag den 20. september 2007

Har du lavet prutter?



20. sep 2007 10:48, Bisous
Gang på gang fyldes jeg med undren over forældres forhold til deres børns afføring... Det er slemt nok at være vidne til ellers intelligente venner, der pludseligt fyldes af en trang til at sniffe deres afkom i rumpen, men de værste er nu dem, der mener at børnenes afføring er en naturlig del af en samtale.
Vi har venner der ligesom altid kan få det flettet ind i samtalen, og allerhelst når vi spiser.
Hvad forgår der i folks hoveder? Når jeg har brugt 2 timer på at lave en lækker middag så vil jeg gerne have mig frabedt at høre om at det lille pus skider hele tiden... Eller har brækket sig hele natten...

Kan selvfølgelig være, at jeg næste gang skal begynde at bringe på banen, hvad jeg har fundet i kattebakken?

Men igår blev mine grænser for alvor overskredet: jeg stod i kø i Netto efter arbejde. Det er en lille bitte Netto, der var en kasse åben og 40 mennesker i kø. To personer bag mig stod der en far, der havde hentet lille Sebastian i vuggestuen. Jeg ved godt det er begrænset hvor dybsindig en samtale man kan have med en 2-årig, mens man står i kø, men følgende udveksling er bare ikke i orden:
Far (med hovedet begravet i lille Sebastians bagdel) : "puuuuuh du lugter Sebastian, har du lavet prutter?"
Sebastian (i et overeksalteret toneleje): "Neeej far"
Far (med overdrevet cutsie stemme): "Jo du har, du har lavet store prutter!"
Sebastian (i et endnu mere overeksalteret toneleje): "Neeeeeeeej faaaar"
Far (endnu mere vammelsød stemmeføring) "Jo du har Sebastian, du har lavet kæmpe store prutter, og du skal hjem og have en ren numse"

Ren numse? er prutter ikke en gasart der flyver væk af sig selv?

onsdag den 19. september 2007

Av, version 2



19. sep 2007 08:46, Bisous
Så er den gal igen! Var nede og pine mig selv igår efter arbejde, og nu har jeg opdaget en muskel i min balde, jeg simpelthen ikke anede eksisterede. Det værste er at det er sådan en muskel der gør ondt bare ved at man sidder... surt når jeg nu opholder mig på min absolut ikke flade det meste af dagen.

Nå men det er egenligt ikke dagens historie... Det jeg egenligt vil fortælle er følgende: jeg har nu set noget der er værre end mand klædt i hvidt hvor banditten stak af - lad mig sætte scenen:

Vores fitness center er ikke særligt stort, og det betyder at tingene står ret tæt, så forestil dig et omvendt L. Hvor rygtræningsbænken står på den lille streg i "L"'et, men ud i rummet. På den lange streg står konditionsmaskinerne, 2 løbebånd, 2 Nordic Track og så 2 romaskiner. Det er ikke så tit romaskinerne er i brug, men maskine 1 er næsten ud for afslutningen af rygbænken.

 I går lå jeg på maven med hovedet ud over rygbænken, og lavede rygøvelser. Ved afslutningen af hver bevægelse var mit hoved på niveau med enden af romaskinens bane. Det gik fint de første 20 gange, men så kom der en fyr der skulle bruge maskinen. Han havde købt bukser samme sted som de overvægtige damer, for de var aaaaaalt for små, nærmest lavtaljede.

Han satte sig ned, lænede sig frem og begyndte at ro, samtidigt med at jeg startede 3. sæt rygøvelser, og pludselig var den der... lige i sylten på mig: Danmarks største butt-crack! 8 cm røvrevne lige i hovedet på mig! Helt hvide balder, med en lille smule hår.

Ved nærmere eftertanke er det nok derfor jeg har ondt i dag... Jeg tror simpelthen jeg fik lavet en dum bevægelse i min hastige flugt væk fra røven!

mandag den 17. september 2007

Ude at spise fint



17. sep 2007 10:48, Bisous
Vi var ude og slå til Søren i fredags (mærkeligt udtryk egenligt.. men jeg kan kun erindre 2 personer ved navn Søren jeg har kendt, og har egenligt haft lyst til at slå dem flere gange...) sammen med personale klubben fra mit arbejde. Vi var inde og spise på den Amerikanske Ambasade, og nørj hvor var det lækkert!

Vi startede med en mousserende vin fra Californien, Chandon. Den er produceret af Möet og Chandon, men bliver ikke importeret i Europa da det vil være konkurrence til deres lækre champagner. Hvis du nogensinde får en chance for at smage, så slå til! Den er ikke så tør som de franske varianter... var faktisk solskin på flaske.

Til forret fik vi stillehavstun marineret i sort sesam og urter, let grillet med salsa af hvede, mango og urter, soja, ingefær or rørsukker. 

Derefter fik vi grillet vagtel på lun terrine af svampe og spinat, rødvinsmarineret figen og blodappelsin bouillon. Til de to retter fik vi to forskellige hvidvine.

Så kom der kød på bordet, nemlig en lammefilet marineret i citron, rosmarin og oregano, serveret med en souffle af majs, granaost og tørret tomat, salsa af squash, små californiske druer, svampe pg cashewnødder, perlebyg med abrikos og koriander. Hertil blev der serveret en Fall Creek Carbernet Sauvignon fra Texas, som simpelthen fik englene til at synge. De der kender mig ved at jeg stort set ikke kan tåle rødvin pga allergi, men den her var altså lige i øjet! Der var også en Californisk Martin Ray Merlot, men jeg byttede mit glas til endnu et glas Cabernet (tak for det, søde B. :0) )

Desserttallerkenen var også helt fantastiske! En beløning for at have holdt mig meget på måtten på det sidste: pecan/bourbon cheesecake, sveske og chokolademuffin, pina colada is med ananas i karamel, mango terrine med kokos, et stykke pære i safran og appelsin, og en lille klat avocado/ kiwipuré.

Så vi trillede derfra.

det bedste ved den aften var nu dem vi sad til bords med. Der er ikke noget bedre end at møde nye mennesker, man kan grine med som gamle venner. Så N. og B. - herfra skal lyde et ønske om flere af den slags aftener!

fredag den 14. september 2007

Av



14. sep 2007 09:25, Bisous
Jeg har ondt i min krop. Over det hele... jeg er sikker på, at hvis nogen fandt på at prikke mig på lilletåen, så gør det også ondt der. Og hvorfor har jeg så ondt i kroppen?

Det har jeg da jeg skulle være super sund og overskudsagtig igår - og tog i fitness.
Hvem er det lige der siger motion er sundt? Samlingen af unge mennesker med kropsdele pakket stramt ind i støttebind i mit center viser jo noget andet!

Nå, men det er nu altid dejligt når jeg først er der, især da mine medmotionister altid er gode for et godt men stille grin.

Der var f.eks:
Gammel dame i pink spandex. Hun er et par og 70 og ynder at indhylde sit legme i et pink kropskondom. Men jeg syntes nu hun er frisk. Godt nok har hun ca. 10 kg vægt på maskinerne, men hun er der!
Hvid mand helt i hvidt. Ca 45 år gammel, iklædt hvid t-shirt, korte hvide løbeshorts, hvide sko og sorte sokker Ja jeg ved godt jeg skrev helt i hvidt, men han er altså meget hvid... hans ben er helt selvlysende. Træner uden underbukser under sine meget korte hvide shorts - og hvordan ved jeg så det? Det gør jeg fordi jeg var så uheldig at stå ved siden af ham da han sad i romaskinen... og der faldt banditten ud! Aaaaaaaaad. 

Samling af gymnasietøser der udtrykker deres individualitet ved at gå i ens tøj, med ens hår og piercinger. Ligger og flyder på gulvet og hønser... uden på noget tidspunkt at lave en mavebøjning. Hvis gulvet er optaget sidder de og hænger på maskinerne.. og sms'er. Er sikker på det eneste sted de har ondt er i tastefingrerne.

Samling af gymnasieknægte der også udtrykker deres individualitet ved at iklæde sig ens tøj, ens hår og piercinger. Står og brøler ved frivægtene, i håb om at tiltrække sig opmærksomhed fra tøserne på gulvet.

Gruppen af overvægtige kvinder der alle har købt deres gamachebukser 2 numre for små, i håb om hurtigt at kunne passe dem... men hvor man kan nyde et sandt månelandskab af appelsinhudsbuler og udhængsdelle over buksekanten.

Vi har ikke nogle bodybuildere tilbage da Anti-doping Danmark lige har været på besøg. Lidt ærgeligt for der er jo et eller andet ved store muller.

Med alle de mennesker at se på, så burde jeg jo kunne tage mig sammen og komme derop noget oftere - og så ville jeg nok ikke have så ondt over det hele!

onsdag den 12. september 2007

Hørt i radioen i morges



12. sep 2007 14:06, Bisous
Jeg syntes altså de der DR journalister bliver mere og mere frække når de taler (og arbejder..): Hørt i radioen i morges: Den japanske ministerpræsident abe træder tilbage...
Hvor frækt! Bare fordi man ikke kan lide manden er der vel ingen grund til at kalde ham abe, vel?
Forrige lørdag fik de ytret: flere og flere homoseksuelle springer ud i 15 års alderen, vi har et interview med den unge homo Preben. Homo? er det ikke et skælsord? Jeg ved godt at bøsserne selv bruger det, men de sorte i USA kalder jo også sig selv for nigger. Konklusion enten er journalisten selv bøsse, eller også er han homofob.

Free pas


12. sep 2007 09:27, Bisous
I diverse amerikanske film og TV serier bliver der ofte talt om hvem ens "free pas" er. Kort fortalt, så er det den kendte person som, hvis man fik chanchen, man måtte være sammen med, uden at det ville koste en ens parforhold (I venner var Ross' free pas Isabella Rosilini, og han forsøger faktisk at komme til at tale med hende da hun pludseligt står i levende live inde på Central Perk).
Grundlaget i tanken er selvfølgelig at det er fuldstændigt urealistisk at man nogensinde kommer til at stå ansigt til ansigt med vedkommende, og at det derfor ikke er en trussel mod ens faste partner.
Jeg har været igennem mange forskellige free passes. Det startede med Antonio Banderas... suk. Men han blev gift og lidt dejagtig i hovedet så han blev afløst af Johnny Depp (som vidst egenligt også er min mors free pas), efterfulgt af George Clooney, Johnny Depp igen, Matthew Mcconaughey og tilbage på Johnny Depp... Men igår blev han altså slået af tronen: jeg kom til at se en fransk film der hedder NOVO, med en spansk skuespiller i hovedrollen, Eduardo Noriega. Og hvad kan jeg sige andet end OH MY GOD!!!!
Han er bare for lækker... I kan se hvad jeg mener i denne reklame for schweppes... se den til ende, det er absolut det værd!
Så det er mit nye free pas.. hvis jeg nogensinde skulle få chanchen. Hvem er jeres?

tirsdag den 11. september 2007

Hvis jeg vandt 10 millioner idag...



11. sep 2007 09:30, Bisous
Sang Thomas Buttenschøn på sin debutplade, og det er faktisk en tanke vi godt kan lide at lege med derhjemme. Og på en dag hvor man kan læse om en pensioneret enkemand i USA der har vundet 1,3 Mia kr i Lotto så sætter det altså endnu mere gang i mine drømme!
Så hvis jeg vandt 10 millioner idag ville jeg
1. Give 1 million til AIDS fondet
2. Give 1 million til Familier til kræftramte børn
3. Give 1 million til hver af mine brødre og min svoger
4. Give 1 million til mine forældre så min far kunne trække sig tilbage
5. Betale al vores gæld ud
6. Bruge de sidste 500.000 på en fed ferie...
Og så ville de faktisk være væk... Ikke så svært at bruge 10 millioner vel?
Men jeg mener stadig min liste er bedre en de folk der altid vinder de store gevinster... Når de bliver spurgt om hvad pengene skal bruges til så er det altid: Jow Gurli skal ha' en ny cykel og et par gummistøvler, og a' ska ha' en ny brugt bil... og så skal vi holde sølvbryllup i Forsamlingshuset... come on!!! Lev dog livet og køb en ny bil. Invitér familien på Dragsholm slot og hold sølvbrylluppet der. Hvorfor er det at folk altid vil puge sammen? Man kan jo ikke tage pengene med sig, og er det ikke bedre at få oplevelserne sammen med familien mens man er i live, istedet for at spare sammen til arvingerne?
Jeg tilslutter min nu min kære fars motto: vi tager en taxa og lader arvingerne gå! 

mandag den 10. september 2007

Uden kaffe dur heltinden ikke!



10. sep 2007 14:26, Bisous
Lad mig lige starte med at slå fast at jeg ikke drikker voldsomt meget kaffe i løbet af en dag, og derfor skal de 2-3 kopper det bliver til altså være af en ordentlig kvalitet!

Min elskede laver altid en kop til mig om morgenen på Senseo'en. That's a damn good cup of coffee! Den giver mig øjne og lyst til at springe ud i endnu en kaotisk dag.  

Ude på arbejdet har vi gratis automat kaffe, så jeg henter meget kaffe i løbet af en arbejdsdag. Det blver altid kun til 1 eller 2 mundfulde og så er den kold og ryger ud. Jeg har faktisk regnet sammen og fandt ud af at min kl 8 kop kaffe bliver smidt ud, næsten fuld kl 10... Min kl. 10 kaffe ryger så ud efter frokost hvor jeg henter min kl 12 kaffe. Den bliver næsten altid drukket... næsten helt op, der er altid en kold slat der ryger ud. Kl 15 kaffen er den der: skal lige have lidt energi til at klare eftermiddagen. Før i tiden hørte der et stykke chokolade til, men sådan noget spiser jeg ikke længere, nu er det en pære eller et æble. Og da kaffe smager langt bedere til chokolade end til æble så bliver kl 15 koppen heller ikke drukket. 

Derhjemme er det sjældent jeg drikker aftenkaffe (kan ikke sove hvis jeg får kaffe efter kl 20), så når jeg tæller sammen er det ca 2-3 kopper om dagen. Og med det meget beskedne forbrug kan det jo undre mig hvor fuldstændigt desperat jeg bliver hvis jeg ikke kan få min kaffe:

Som den opmærksomme læser vil vide så var jeg i Helsinki (eller Helsingfors som nogle af de lidt ældre abonnenter vil insistere på at kalde det) i sidste uge. Det startede ikke så godt, som allerede dokumenteret her, men at det skulle gå fra skidt til direkte katastrofalt kunne jeg jo ikke vide.

Da jeg ankom til det kundemøde der var årsag til Finlandsrejsen bød de rare mennesker mig en kop kaffe. Jeg  nåede lige at tænke: hvor er det pænt af dem, det er lige hvad jeg mangler efter min skodmorgen... og så smagte jeg på kaffen. Føj for den lede! Det smagte mest af alt som om det havde stået på termokande siden mandag morgen, kun afbrudt af lidt genopvarmning i ny og næ, før den blev serveret for mig onsdag. Det var godtnok svært at lægge ansigtet i de rette folder.
Efter frokost kom receptionisten med frisk kaffe, og jeg resonerede at det nok var fordi den første omgang havde været der siden kl 8, så jeg prøvede igen. Stor fejltagelse. Kaffen var nu varmet og for 9 gang. Klokken blev 17 og jeg sad nærmest og rystede af træthed og fik overbevist min chef om at det var på tide at finde hotellet. DER VAR INGEN KAFFE!

Næste morgen løb jeg ned til morgenbuffeten og med rystende hænder skænkede jeg mig en kop kaffe. Helt frisk. Duftede himmelsk. Forventningen steg, den første mundfuld og... PUUUUUUUU det smagte grimt. Tog en taxa ud på vores finske kontor, undgik automatkaffen og drak vand. Meget vand. Efter frokost var der frisk kaffe i kantinen men jeg sprang over (viser bare det ikke er helt forkert med Pavlos hunde) og tog mig en sund kop grøn te stedet - som smagte lige så skidt som kaffen. Er der noget i vandet eller hvad?
I lufthaven fik jeg mig endelig en latte. Himmelsk og velsmagende, bare alt for lille.
Så det eneste jeg kan udlede er at jeg er psykosomatisk afhængig af kaffe: jeg drikker ikke ret meget af det, men ak og ve hvis jeg ikke kan få en ordentlig kop... jeg går i spåner! Hov nu er min kl 12 kaffe blevet kold, så jeg må hellere ned og hente min kl 15....  

onsdag den 5. september 2007

Hvad præcist er fleksibelt med SAS Economy Flex?


5. sep 2007 16:15, Bisous
Jeg er i Finland i dag og i morgen, og her er rigtigt pænt og rart. Men turen til Finland var alt andet end rar!
Vores rejsebureau havde meget flinkt bestilt en Economy Flex billet med SAS. Det betyder at man kan ændre billetten, får mad om bord og kan bruge Fast Track i Københavns lufthavn, men det betyder samtidigt at man betaler 4.500 kr for en returbillet der normalt koster 2.800 kr.
Jeg checkede ind fra kontoret i går, men på grund af reglerne vedrørende væske blev jeg nødt til at skaffe en bagage seddel i lufthavnen. Det er heldigvis så smart at man bare kan gå til self-service automaten og printe bagage sedlen og boarding kortet ud og så aflevere sin bagage ved bagage drop skranken... Lyder rimeligt enkelt og hurtigt ikk'? sådan kan man jo tage grueligt fejl: 35 minutters kø for at komme af med  min kuffert.... 35 minutter fordi der er 2 luger åbne kl 7.30 i Skandinaviens største og travleste lufthavn. Vi taler om et luftfartsselskab som bruger uanede mængder marketingspenge på at sælge ideen om at det er super let og hurtigt at gøre al ting selv når man skal ud og flyve... og alt ting er super let og nemt indtil man skal aflevere bagagen... 35 minutter!!!
Jeg var sent på den da vi havde siddet fast i trafikken, men jeg trøstede mig med at jeg jo kunne løbe uden om køen ved security da jeg havde en Economy Flex billet. Jeg dobbelt checkede med SAS skrankepaven, og ved I hvad hun sagde? Nej du kan ikke bruge Fast Track da du ikke flyver med SAS. Undskyld? Min billet er booket på SAS.dk, jeg checker ind på SAS Self-Service automaten, jeg står med et SAS boarding kort i hånden og venter 35 minutter i en SAS kø, og så fortæller du mig at jeg ikke flyver med SAS? Nej jeg skulle flyve med en Star Alliance partner og derfor kunne jeg ikke bruge en af de benefits der er ved at betale 4.500 kr for en billet til Helsinki!!!!
Jeg var storskummende af vrede da jeg kom igennem security (10 minutter ekstra) blot for at finde ud af at man nu bliver tvunget igennem hele duty free butikken før man kommer ud i terminalen. På det her tidspunkt var mit fly igang med at lukke boarding, så jeg løb hele vejen ud til Gate A9, og kom med i sidste sekund.
Men det gjorde min kuffert desværre ikke... så her sidder jeg, i Helsinki, uden de væsker der gjorde at jeg blev nødt til at checke ind... og stå i kø i 35 minutter... og løbe halvdelen af lufthavnen igennem... JEG ER IKKE EN GLAD LILLE FRØ IDAG!