fredag den 28. september 2007

Dårlig taber



28. sep 2007 08:39, Bisous
Jeg er faktisk ikke særligt meget konkurrencedyr, og slet ikke i sportslige discipliner, men når det kommer til bræt - og kortspil, så er jeg ganske forfærdelig!

Og jeg er ikke bare en dårlig taber, jeg er også en ekstremt dårlig vinder (har både en sang og en dans der håner taberen) - men kun i kort- og brætspil!
Jeg tror det har noget at gøre med at der ved jeg, jeg har en chance for at vinde.. og det har jeg sjældent når det gælder boldspil. Jeg er ikke helt boldt mongol, kan ramme både golf - og tennisbolde, men jeg er bare ikke vild med holdsport.

F.eks kan jeg bryde sammen af grin når jeg bowler, for jeg ved jeg er håbløs. Hvorimod petanque kan få en grim djævel op i mig.

Min mand er verdens næstroligste mand (min far vinder) og han har ofte mobbet mig med at jeg er dårlig taber. Han har nærmest altid siddet på en pedistal og poleret glorien mens han har stor moppet mig, med at jeg bliver sur...

Indtil vi var ude og spille golf, forrige gang:
Det startede godt på driving rangen, han toppede en bold så meget at den ramte ind i metal skillevæggen mellem os, vendte om, og smadrede ind i hans knæskal!  Det må siges at være en af de mere usædvanlige golfskader, og jeg fik da også latteren under kontrol da han var færdig med at bande.
Vi slog ud på 1. hul. Han slår meget længere end mig, så han pløjede bolden direkte ned i åen... jeg lagde min før åen (og 3. mand skød flot over på green). Der blev bandet lidt, og han slog en til, denne gang over i skoven...
Han drog ud og ledte efter den, jeg slog mit næste slag, en jordfræser henover broen og op på green. Vi ventede... og ventede... til sidst hørte vi et hurra og bolden kom flot ind på green.
Det gik godt for drengene de næste par huller (det gjorde det ikke for mig, men jeg hygger mig) og så pludseligt begyndte alt at gå galt for min kære mand. Han nåede 10 slag på et hul, og i bare arrigskab kylede han køllen væk.
Han blev faktisk mere og mere indædt, og da vi nåede 9. hul var han direkte sur... min mand.. ham der altid mobber mig med at jeg er en dårlig taber.
Jeg bad ham slappe lidt af, da han belastede den ellers hyggelige stemning, og så kom årets undskyldning: jeg er ikke sur på jer, men på mig selv, jeg plejer at være bedre...

Den tror jeg sku jeg vil bruge næste gang jeg bliver mobbet! Skønt at se at træerne ikke vokser ind i himlen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar