er jo en meget moderne ting, så moderne at Ekstrabladet har en artikel med titlen: sådan undgår de kendte vinterdepressionen.... sidste gang den historie kørte var der en dansk forfatter der fortalte at han trak stikket ud og tog til caribien i 3 måneder.. og så var depressionen overstået! REALLY? Ualmindeligt flot - for selvfølgelig forsvinder hans blues når han sidder under en palme. Men nu er det sådan at folk der lider af vinterdepression faktisk mere lever efter kalenderen og ikke vejret. Selvom min kære mor bor i Texas hvor solen altid skinner (ihvertfald 360 dage om året) så er den helt sikkert: når vi når oktober så bliver hun deprimeret - og det bliver ved indtil foråret kommer på trods af sol og varme. Min egen depression er ikke så tung som min mors, og den letter faktisk når jeg kommer til Texas, men jeg tror nu mere det hænger sammen med samværret med min mor og far end det gør solskinnet. Men de her dage er godt nok hårde at kommer igennem.... sommer nu!
det er efterår, og selvom solen skinner idag så er der koldt. Vandkoldt. Alt er fugtigt og folk er begyndt at blive grå... Danmark egner sig bare ikke til helårsbeboelse! Og bizart nok er det så altid i Oktober at mine forældre vælger at vende snuden mod Danmark... Hvis jeg skulle vælge mellem Texas, Sydfrankrig og Danmark i Oktober så vær sikker på at DK ville komme ind på en flot 3. plads! Derimod ville DK få en flot første plads i August/ September hvor der alligevel er aaaaaalt for varmt i Texas, og alt for mange hollændere i Sydfrankrig. Så nu er min mor forkølet... og min far går og snøfter. Min mand er lige kommet over det og jeg er selv begyndt... Flot! Heldigvis skal vi snart til Texas. Og spille golf i December. Gå uden jakker i December. Få sol på næsen i December. Godt der er noget at se frem til, ellers var jeg gået fuldstændigt i hi!
nej det har ikke noget med finanskrisen at gøre, men derimod en overskrift i Ekstra Bladet om at Bee Gee's er gode til genoplivning. Kom sådan til at tænke på min kære sygeplejerske veninde der var på hjertestopskursus, hvor de lærte at lave hjertestop... (og det mente hun faktisk, de startede med at skulle stoppe hjertet, inden de gik videre til genoplivningen). De dukker der bruges er meget realistiske, de har hjerte slag, de trækker vejret, og de snorker sågar når de har det godt. Men grineren kom da jeg fik at vide hvilke sang de bruger for at holde rytmen i hjertemassagen: Another one bites the dust fra Queen. Thump thump thump another one bites the dust... Kunne man ikke vælge en mere passende sang, der ligesom satte et andet success kriterie? John Denvers "I want to live" for eksempel? Bare en tanke
Så er fik jeg endeligt Heidi's debut cd, og den er bare for fed! Flot produceret, super gode sange og så den der heeeelt vildt fede stemme. Jeg er personligt glad for at Heidi ikke vandt x-faktor, for så var hun blevet smurt ind i hurtigt produceret pop-fnidder. AudioBallerina bærer i høj grad præg af at Heidi og hendes to kumpaner Blachman og Winding har haft goooood tid til at få skruet en flot og værdig debut sammen! Glæder mig til at få lyttet den igennem igen og igen. Gerne med tændte stearinlys og finger fletning.... En lille smagsprøve, nyd den!
Ja så var jeg jo til Pilates for første gang igår.. og selvom man ikke sveder så er det godtnok hårdt! Har idag så fået glæde af en rygmuskel jeg slet ikke vidste eksisterede... Av av av - tror altså snart ikke på alle helsefreaksene postulater om at motion er sundt... det er bare noget i siger fordi i ikke vil lide alene! Men derudover var det faktisk rigtigt godt, og dejligt at få strukket kroppen ud på alle leder og kanter, så jeg glæder mig til næste torsdag. Idag er heldigvis hvile dag, men imorgen skal jeg i fitness igen (og så kan ynken starte forfra på søndag mens jeg læser lektier)
Var i fitness igår, og ville lige give mine arme en ordentlig tur... av! Alt gør ondt idag, det er frygteligt ynkeligt! Og tanken om at jeg har min første Pilates time i eftermiddag hjælper ikke. Jeg er ved at få psykosomatiske smerter i mave, balder og lår bare ved tanken. Der kom en dame ind i centeret i går, og hun tullede lidt formålsløst rundt. Hun var meget velholdt, og meget slank, men havde det der lidt ensomme blik, som om at manden ikke helt giver hende opmærksomhed nok - han kommenterer sikkert hende den 20-årige på kontoret, men er ikke så flink til at komplimentere hans velholdte Rungstedfrue. Skrankepigen fangede hende og spurgte om der var noget hun kunne hjælpe med, og damen ville vide om der var en maskine der kunne stramme lårene op. Hun blev vist hen til hvor jeg sag og trænede "ridebuksen" hun kiggede lidt, og så kom kongespørgsmålet: "gør det ikke ondt?" Jeg kiggede lidt uforstående på hende og sagde: "nej egenligt ikke, først i morgen". Hun vendte sig resolut mod skrankepigen: "jeg gider altså ikke noget hvor jeg får ondt i musklerne bagefter!" Øh godt så. Det er nok bedre for hende at gå forbi plastickirugen istedet... det gør selvfølgelig ondt et par dage efter, men man sveder ikke! Åh suk jeg har brug for en kop kaffe.. men jeg er ikke sikker på jeg kan løfte koppen (jeg sagde jo det er ynkeligt!) Av av av
Tillykke til os! Det er idag 4 år siden at jeg blev gift med verdens bedste mand (bare ærgeligt piger, men han er taget! I må nøjes med de næstbedste :0) ). 4 år siden at jeg sad hos frisøren med rystende hænder mens hun dullede mig (og hældte gajol-shots i mig). 4 år siden jeg blev hældt i en 12 kg tung ufattelig smuk kjole og blev presset ind i en veteran Rolls. 4 år siden at min far fulgte mig op ad kirkegulvet med fugtige øjne. 4 år siden at jeg fangede min kommende mands øjne deroppe ved alteret og så et lys af kærlighed, stolthed og bevægelse i hans øjne. 4 år siden jeg var ved at vælte da mine høje hæle sank ned i græsplænen ved Hørsholm kirke da min mand og fotografen stormede afsted. 4 år siden vores fantastiske reception, og efterfølgende vores fantastiske fest. 4 år siden jeg blev overvældet af mine veninders stærke venskab, min fars smukke tale og så selvfølgelig gommens tale til bruden. 4 år... og det føles som igår! Jeg elsker dig min skat (og ville med glæde gentage succeen med dig)
Jeg kom til at se resten af et stand up show på TV 2 Zulu den anden aften, og det var simpelthen en af de sjoveste ting jeg nogensinde har set. Han hedder Omid Djalili og er englænder med iransk baggrund. Jeg har efterfølgende været på youtube og har nu fået to nye yndlingsklip - den om den nigerianske accent:
og forklaringen på hvorfor det ikke gik så godt med at dele mellemøsten efter 2. verdenskrig:
