Sidder her i næsten stilhed

27. dec 2007 10:54, Bisous

Vi har haft en ganske fantastisk jul!


Der er ikke nogen der er blevet uvenner, alle har fået gode gaver, og endnu vigtigere: kalkunen blev perfekt!


Vi er kommet gennem familieræset med smil og humor, vi har fået spillet canasta og drukket støvle - og mors grønlangkål var som vi alle husker det! MUMS!!!!!


Og når vi nu er ved det med hukommelsen: i vores familie får vi både kirsebærsauce og karamelsauce til ris a la manden... og mine kære brødre rynkede lidt på næsen af det med karamelsaucen.
"Det er da noget mærkeligt noget I er begyndt på" sagde midterbarnet (og lignede en der følte sig snydt).  
"Det har vi da fået de sidste par år" sagde den forkælede efternøler (mig).
"Det har vi da aldrig fået før!" sagde den opofrende førstfødte.


Og så gik diskusionen ellers! Jeg mener at det er noget min mor har indført efter de er flyttet til USA (hvilket vil forklare hvorfor midterbarnet ikke har fået det før, han har kun holdt jul en enkelt eller to gange i USA) 


Men mine brødre påstår hårdnakket at det har de aldrig fået før...


Min far var ganske forundret - det er nemlig hans (og min mors) postulat at det har vi altid fået...


Godt så! Nu sidder jeg her og er i tvivl om hvem det så er jeg plejer at holde jul med?
Men nu sidder jeg her i næsten stilhed og prøver at tage mig sammen til at lave lektier (har et call med min MBA gruppe i aften). Katten snorker i sin hule, vaskemaskinen kører, opvaskemaskinen kører og min elskede er igang med at fin slibe den ene væg i entréen - og det til trods er her stadig mere stille end der har været de sidste fire dage!


Glædelig jul!

Om julestress aka Netto før lukketid

21. dec 2007 08:47, Bisous

Jeg handler i Netto. Alt det jeg kan. Der er 2 hovedårsager til mit forbruger valg: 1. det er billigt og 2. de har længe åbent.

Men det er også et interessant studie i mine medmennesker (det er det trade-off der er ved at handle discount: man bruger længere tid i kø, tilgengæld er man oftest meget underholdt mens man venter!)


Ud over folk der overhovedet ingen kontrol har over deres skrigende, overgearede og ekstremet plagende børn, så er der også altid en samling af meget fornærmede damer på omkring 45. Jeg ved ikke om det er opstarten til deres klimakterie, men i guder hvor er der altså mange af dem der ser ud som om verden er imod dem, og alle gør alt for at genere dem.

Et af de mere ekstreme eksempler mødte jeg i onsdags. Jeg skulle på apoteket, og på vej mod bilen slog det mig at jeg jo ligeså godt kunne hoppe i Netto og købe alle de ting jeg kunne huske fra min juleindkøbsliste.


Der var ikke ret mange mennesker, og det vidste sig at jeg faktisk kunne huske det meste på listen, så min vogn var fyldt helt op, og med top på, da jeg stilede mod kassen.


Der var ingen kø! Ret utroligt kl 18, men jeg var glad. Ligesom jeg skulle til at begynde at læsse varer op på båndet kom der en dame ind bag mig. Hun havde en julestjerne og en pakke figner i sin kurv, så jeg spurgte om hun ikke havde lyst til at komme foran mig. Hun var overrasket, men meget glad, og vi fik os en lille snak om overskud og julestress.


Jeg gik igang med at fylde båndet. Og jeg gjorde mig altså umage med at få lagt de tunge ting på båndet først (fordi jeg ved hvilket kaos der altid opstår når man køber stort ind i vores Netto.) - og det gik åbenbart ikke hurtigt nok for fruen bag mig. Hun sukkede flere gange. hun hrm hrm et par gange, og jeg er sikker på at der sikkert også var et enkelt tsk.


Jeg smilede til hende, og fortsatte. Jeg fik en lille sludder med kassemanden, der er ny, meget sød, men ikke særligt hurtig.


Mine varer hobede sig op nede for enden af båndet, så jeg betalte, og skyndte mig ned i den anden ende for at pakke mine poser. Tsk-damen begyndte at lægge varer på båndet, men ak og ve: mine varer blokerede for nedløbet til det andet spor på båndet, så kassemanden valgte at give sig god tid, for at undgå at mine ting væltede ned på gulvet (jeg sagde jo han er sød).


Jeg pakkede på livet løst, og jeg bemærkede godt at tsk-damen lignede en der var ved at få et slagtilfælde af arrighed over at det tog 5 minutter længere end hun havde håbet.


Og så kom den.. årets bemærkning: "Helt ærligt! Behøvede du at købe alle de varer NU? Kunne du ikke vente til der ikke var folk i butikken? Vi er faktisk nogen der har sultne børn derhjemme!"


Undskyld? Jeg kom ind i en tom butik... det er jul... der er mange mennesker i byen og sådan er det bare. Og jeg tvivler stærkt på at der findes decideret sultne børn i min del af Nordsjælland!  


Jeg svarede: "Nej, jeg skulle jo lige hjem fra arbejde først"


Der var en dame ved båndet ved siden af der skulle forbi, så jeg måtte flytte min vogn, så den nu spærrede for tsk-damens exit.


Hun rullede med øjnene... De der kender mig godt ved at det er en ting der kan få mig til at blive rigtigt arrig. jeg kan simpelthen ikke klare folk der ruller med øjnene - hvis du har noget at sige, så spyt ud!


Jeg satte min pakkehastighed meget ned. Tog mig god tid til at sikre at tingene lå forsvarligt i poserne. Så nu tog det endnu længere tid for kassemanden at få kørt hendes varer igennem. Hun hvæsede af ham da han spurgte hvormange poser hun sagde hun skulle have.


Hun blev færdig og forsøgte at komme forbi.


"Jeg kan ikke komme forbi din vogn"
"Nej det kan du sørme ikke" sagde jeg og lod den blive hvor den var.
"Flyt den!" befalede fruen i minkpelsen.
"Ja, når jeg er færdig" svarede jeg.


Åh hvor var hun sur. Men hun kunne jo se at jeg manglede to bundter persille, så hun ville jo virke endnu mere tåbelig hvis hun tog min madding.


Jeg blev færdig, og kørte ud med min vogn. det sidste jeg så ud af øjenkrogen var hende der prøvede at få pakket sine varer ned imens kassemanden høvlede næste kundes varer ned af båndet... Endnu en gang et bevis på at det altid kan betale sig at være sød ved sin Netto-mand.

Nytårsfortsæt

20. dec 2007 10:00, Bisous

Jeg har aldrig været fan af nytårsfortsæt, men jeg faldt lige over Nicholas Bate's TTD (Things To Do), og blev nu alligevel lidt inspireret:
Nr. 1 - bryd en dårlig vane. NU! Stop kold tyrker, med det vuns...
Så mit første fortsæt må være: stop med at sidde 45 minutter for længe på arbejdet hver aften, da det betyder jeg sidder fast i trafikken, og derfor ikke orker at komme op og træne (det er ligesom der det bliver en dårlig vane!)
Nr. 2 - læs en bog
Ho hum den er nok ikke så svær, da jeg læser en om ugen... så den springer jeg over
Nr. 3 - skriv noget
Igen, skriver jo nærmest dagligt herinde, så den streger jeg også
Nr. 4 - stop op og tænk
Den skal helt klart på listen. Flyver afsted og løber efter en hel masse, men hvornår ved jeg at jeg er nået frem? Sætter jeg nok pris på det har jeg har - og ikke mindst de mennesker der beriger mit liv?
Nr. 5 - vær fuldstændig glad uden nogen særlig årsag
Det er jeg nu rimeligt ofte, men jeg ved jo også det smitter meget, så hvis jeg kan bringe mere smil og glæde til min medmennesker så vil jeg bestræbe mig på at være det endnu oftere.
Hvad med jer? hvilke løfte giver i jer selv her på kanten af det nye år?

De ting mødre lyver om

19. dec 2007 10:56, Bisous

Jeg fik den her tilsendt af en veninde, og den måtte jeg bare dele. Time (Amerikansk blad) har på deres blog bedt mødre fortælle hvad de oftest lyver om, ganske anonymt, og her simpelthen en top 10:

1. Smerten ved at føde
Vi kvinder nedtoner det fulde omfang af fødslens smerte, for hvordan kan man overhovedet forklare det? I stedet for at udpensle minderne om, hvordan vi f.eks. kravlede rundt på alle fire og hylede som en hund mens vi fødte, mumler vi noget om at trække vejret rigtigt eller gispe sig igennem det....


2. Vores alkoholforbrug
Selvfølgelig elsker vi at bade de kære små og fortælle, hvor godt de dufter bagefter, når de skal puttes i seng. Vi er lidt mere tilbageholdende med at indrømme, at det eneste, der faktisk holder os oppe gennem det opslidende aften-putte-ritual, er tanken om det første, magiske glas kølig hvidvin, som vi vil svælge i os det øjeblik, børnene lukker deres små øjne i (som regel alt for sent). De færreste udmattede småbørnsmødre kan modstå fristelsen til at bruge alkohol som genvej til afslapning.


3. Hvor hårdt det er at gå på arbejde
Enhver udearbejdende mor kender spørgsmålet om, hvordan i alverden hun får tingene til at hænge sammen med både job og børn og det hele. Men sandheden (som mænd har kendt og levet højt på i årtier) er, at det er lettere at gå på arbejde end at passe børn derhjemme. Selvfølgelig kan det være krævende at gå på arbejde hver dag. Men du kommer trods alt sjældent ud for, at dine kolleger klynger sig fast til dit ben og skriger, fordi du gerne vil på toilettet eller have dig en kop kaffe.


4. Vi konkurrerer
Vi vil gerne have, at vores børn opnår resultater. SELVFØLGELIG skal de ikke presses af tårnhøje forventninger om tidlig sprogindlæring og store præstationer på sportsbanen - den slags er jo fuldstændig latterligt! Men alligevel ... det føles på en måde rart, når ens eget barn er klogere, bedre eller hurtigere end sine kammerater. Så stol aldrig på en mor, som prøver at bilde dig ind, at hun ikke er konkurrenceorienteret.


5. Hvor meget vi afskyr vores partnere
Selv om vi elsker vores børns fædre, så hader vi dem også af et godt hjerte en temmelig stor del af tiden. Hvor mange af os har ikke fantaseret om partnerens død, mens vi stod og skurede det lokum, han aldrig nogensinde har gjort rent? De færreste af os erindrer nemlig at have hørt om den del af vielsesritualet, der handler om, at vi forpligter os til at huske hver evig eneste aftale i familiens kalender fra fødselsdage til skolearrangementer. Og endnu mindre dét med at vi skal sørge for madpakker, sy navneskilte i børnetøjet og kreere fastelavnskostymer til langt ud på natten. Og når vi er lige ved at kollapse, så dukker han op med det der lystne blik i øjnene .....


6. Hvor meget vi afskyr vores børn
Vi elsker vores børn, ja, vi har jo opgivet både vores ungdom og gode udseende for deres skyld. Men det betyder ikke, at vi ikke fra tid til anden betragter dem som de små krævende bæster, de jo er. Ikke mindst når vi lige er kommet ind ad døren og bliver tvunget til at være begejstret 'publikum' til fem akter af et forvirrende og larmende 'teaterstykke' - komplet med sceneskifte, omklædning og det hele.


7. Hvor meget vi hader vores barnløse kolleger
Det er helt ok at hade kolleger uden børn, for de hader jo os mindst lige så meget. De kan jo se, at vi har gode undskyldninger for at komme for sent om morgenen, for at tage tidligt fri, for forlængede ferier og for hver eneste sygedag. De har ingen forståelse for, at arbejdet stadig er der, når vi kommer tilbage igen. Men selv om de børnefri kolleger ganske rigtigt møder tidligt og går sent, så er chefen sjældent klar over, at de bruger størstedelen af tiden på at surfe på nettet efter afbuds-skirejser eller romantiske weekends for to i Barcelona.


8. Mængden af tid dine børn bruger foran en skærm
Vi kender alle de skadelige konsekvenser af, at børn bruger for lang tid foran computer og TV, og de fleste af os vil fastholde, at vores børn max. tilbringer en time om dagen på den måde. Men det er også en stor, fed løgn - mange børn har allerede brugt to timer foran tv'et om morgenen, før deres forældre overhovedet kommer til bevidsthed. Lad os se det i øjnene: Hvis dit barn insisterer på at vågne kl. fem om morgenen, hvad pokker skal du så gøre? Lave kartoffeltryk??


9. Mængden af junkfood de spiser
Ja, vi putter økologiske grønsagsstave ned i madkassen for at imponere børnenes lærere. Ja, vi putter lystigt frugtsmoothies, små rosinæsker osv osv ned i kurven i supermarkedet. Derfor er vi også temmelig mystificerede over, at sukrede morgenmadsprodukter, ketchup og junkfood gik hen og blev så vigtig en del af børnenes kost.


10. At vi ikke kan lide vores venners børn
Noget af det mest rystende ved at blive mor er, at ens moderlige omsorgsgen tilsyneladende ikke retter sig mod vennernes afkom. Faktisk synes du ofte, at andre menneskers børn er endnu mere irriterende end dine egne, og det kan være vanskeligt at finde en grimasse, der kan passe, når du er i selskab med andre folks skrækkelige børn. Hvordan kan man f.eks. opfordre til at 'dele med lille Oscar', når samme Oscar netop har spyttet din datter i ansigtet og revet hovedet af hendes yndlingsdukke.

Snerydning

18. dec 2007 10:16, Bisous

Jeg kørte foran en saltbil imorges, og det fik mig sådan til et tænke på en fantastisk historie en kær ven engang fortalte mig:


I hans glade studenter tid havde han en ven der kørte sneplov. Min ven var meget fascineret af store maskiner, så han spurgte sin sneplovskammerat om han måtte komme med ud en morgen og rydde sne.
De aftalte at mødes kl. 4.30 den efterfølgende morgen, for at få så meget væk som muligt, inden det store bil ryk-ind startede.


De satte igang, ned af en hovedvej. Det gik langsomt fremad, da der var faldet store mængder sne om natten. Pludselig kom der en stor BMW flyvende op bag ved dem. Han lå og pressede dem, men de kunne af gode grunde ikke køre hurtigere. Han blinkede med lygterne, han dyttede, og til sidst ræsede han uden om sneploven, men havde dog tid til lige at give chaufføren fingeren da han fløj forbi.


BMW'en skøjtede rundt på vejen, men han fortsatte ufortrødent i høj hastighed - og tilsidst var hans lygter kun to små røde knappenåle.


Sneploven futtede videre. Efter 20 minutter fik de øje på en BMW, der holdt i vejkanten, halvt inde i en snedrive. Chaufføreen sad inde i bilen, men da han fik øje på sneploven, åbnede han døren og stod ud. Han vinkede med begge arme... og det gjorde sneplovchaufføren og min ven også... og fortsatte lige forbi ham. 
Da BMW manden stadig havde døren ind til kabinen åben fik han en ekstra bonus: da sneploven passerede ham blev alt den sne de skovlede væk slynget ind imod bilen, og ind i kabinen.

De to i ploven grinede hele vejen ned til motorvejen...

Om engang imellem at være 4 år gammel

17. dec 2007 09:54, Bisous

Det kommer over mig en gang imellem... altså det der med at opføre sig som om man er 4 ikke 34.
Det er sikkert fordi jeg er efternøler, og derfor næsten enebarn - og derfor har det indbyggede "jeg er forkælet og hele verden drejer sig om mig" gen intakt, men altså en gang imellem orker jeg ikke tage hensyn til de små.

Eksempel 1: jeg var for et par år siden i zoo til et aftenarrangement med min veninde, hendes mand og deres 1-årige datter. En af oplevelser var at man kunne få lov til at håndfodre lamaerne og de andre dyr i deres indhegning. Mine veninde og jeg elsker begge to dyr, så vi møvede foran, fik en håndfuld foder og kom først til mølle... og jeg ved godt det er en skammelig opførsel, men for det første er det synd for dyrene at små børn får lov til at hive dem i håret og prikke dem i øjnene, og for det andet så har jeg aldrig før mærket en gazellemule mod min hånd...

Eksempel 2: før i tiden kørte jeg meget med bus inde i byen, og der er åbenbart en uskreven regel om at voksne ikke må trykke på STOP knappen når der er børn med, det skal de nemlig. Og så står man der, overfor en hysterisk unge, hvis mor overhovedet ikke evner at få den dæmpet lidt, og ja så må jeg altså indrømme at jeg får en sadistisk glæde ud af at trykke på knappen, lige for næsen af barnet...


Eksempel 3: Vores venner har købt en Nintendo Wii, og det er simpelthen noget af det sjoveste jeg har prøvet. Men da jeg aldrig har set sådan en før så er jeg jo afhængig af instrukser mens man spiller - og så snyder deres datter! Jeg elsker hende meget højt, men sådan noget går simpelthen så meget mod min retfærdighedsans - og så begynder jeg altså at spille for at vinde! Hvis børn vil lege spille med de voksne så skal de følge reglerne... der er kun 1 mandelgave i vores hus!

Eksempel 4: vi var nede og fælde juletræ med min mands arbejde igår. Der gik nogen store flotte bryggerheste og trak de vogne der kørte ud i plantagen. På et tidspunkt stoppede den ene vogn, og kusken spurgte om vi ville hilse på hestene... det var så åbenbart ikke mig han spurgte, men min mand, da han stod med en af vores venners datter på armen... men der var heldigvis hest nok til alle!

Så ja, jeg er enebarn. Jeg er en forkælet prinsesse. Men i det mindste ved jeg det godt, og prøver virkeligt at forbedre mig... bare det ikke involverer dyr og konkurrencer!

Natasja

14. dec 2007 08:22, Bisous

Jeg så her til morgen at Natasja er blevet nomineret til 5 Steppeulve for "I Danmark er jeg Født", og det er da en nominering jeg kun kan støtte.
Det har så desværre betydet at en masse mennesker udspyr en masse hadefulde ting, inde på EB bloggen - hvad skal det nu til for?

Der er da ingen tvivl om at Natasjas alt for tidelige død har gavnet hendes pladesalg, men det er da ikke det samme som at der er ufortjent?

Jeg syntes pladen er helt fantastisk, også selvom jeg ikke deler alle hendes politiske synspunkter. Jeg sidder da gladeligt og synger med på "Giv Mig Danmark Tilbage", også selvom jeg ikke vil have "Ungeren" igen! Jeg kan derimod kun støtte hendes synspunkt om at København var meget mere rumelig før i tiden - og det vil jeg da gerne have tilbage!

"Fi er min" er måske den bedste Anti-Aids sang nogensinde skrevet - bare synd den ikke bliver brugt i kampagnen. Den rør jo netop ved de ting som har været oppe i pressen de sidste par år: hvorfor skal små piger være så seksuelle? hvorfor tror mange unge at et sundt sexliv er det  man ser i hardcore porno?


Det er da også dejligt befriende, at selv en lille rød fra Islands Brygge, drømmer om at blive millionær og få vinslot i Bordeaux og lejlighed i "Monaco".


Men mest af alt elsker jeg titelsangen, for i guder hvor kan jeg godt forstå den udlængsel og skizofreni som det at rejst uden for Danmark afstedkommer!


Jeg elsker Danmark (bare ikke velfærdsmodellen og det dertil hørende skattetryk) jeg elsker USA, men vil komme til at savne alt for mange mennesker hvis jeg boede der. Jeg elsker Frankrig, men sproget er et problem, hvis jeg skal kunne ernære mig dernede... Så jo, jeg forstår splittelsen.


Natasja var et kæmpe talent - hun var teknisk dygtig, og hendes reggae holder maksimalt.
Så jeg kan godt unde hendes minde, og ikke mindst hendes samarbejdspartnere Mukuba, Bikstok Røgsystem, Pharfar, Bukki Blæs, Yepha og Eaggerman at pladen vinder en masse priser.


Der er fed reggae i Danmark, og det kan jo være at der kan komme fokus på det nu, så vi slipper for altid at høre Timberland, Timberlake og Take That i radioen!


Så lad nu vær med at være så danske! Lad os glæde os over andres succes istedet for at være pigesure - Op med hovedet!

Lidt om firmafryns

13. dec 2007 08:59, Bisous

Ja nu sidder i nok og tænker at jeg skal til at prale lidt af alle de goder vi har til rådighed, men det er nu en anden slags fryns der er tale om.


Det er frynset! En sød skandinavisk pige der arbejdede herude for et par år siden. Drengene i min afdeling var helt dårlige (det var dem der gav hende navnet frynset) Men som det så ofte er med sådan nogle objekter, så var der aldrig nogen af dem der turde tale til hende.


De gloede bare, og når hun var væk så savlede de højlydt. Hun var også en ganske pæn pige, meget velskabt, og meget smilende.


Vores kaffeautomater står i nogle små afskærmede rum, der også huser en kopimaskine. Før i tiden skulle vi betale 1 krone for en kop kaffe (det skal vi ikke mere), og det betød at man ofte stod og fumlede lidt med at finde en krone som maskinen ville godtage.


Dette var netop tilfældet for en af mine mandlige kollegaer. En meget sød og charmerende fyr, men også en af dem der blev allermest mundlam når frynset smilede til ham. Han stod med ryggen til døråbningen, og prøvede at finde en krone der kunne udløse en kop kaffe. Han tabte den på gulvet, bøjede sig ned for at samle den op - og slog verdens største prut.


Et ordentligt brag, der gav en smule ekko i det lille rum. "Pyt" tænkte han, "jeg er jo alene", og i det øjeblik lyder der er spagfærdigt "hej" bag ham.


Han vender sig om... og der står hun så - drømmekvinden over alle drømmekvinder.
Og der er ingen tvivl om at hun også har stået bag ham da salutten lød, for hun kan simpelthen ikke se ham i øjnene. Og rummet er så lille at han skal forbi hende for at komme ud.


Stakkels mand, der gik måneder inden han turde hilse på frynset igen, og da var hun gravid med sit første barn.

Firmajulegaven - opdateret

12. dec 2007 12:40, Bisous

på mit arbejde har vi altid fået en julegave. I rigtigt mange år var det 2 ænder, 2 flasker rødvin, en stor æske Anton Berg chokolade, et pund kaffe og en røget lakseside. Lækkert. Brugbart. På et tidspunkt arbejde min far, min kæreste og jeg allesammen for firmaet... så vi fik 6 ænder, 3 æsker chokolade, 6 flasker rødvin, 3 pund kaffe og 3 laksesider - og der er ikke nogen i familien der spiser and!


Til gengæld fandt min kæreste og jeg hurtigt ud af at frosne ænder var fænomenale misiler i en affaldsskakt! Vores stakkels vicevært må have fået sig nogle gevaldige chok,  når der katapultede 6 stenhårde ænder ned i hans container...


Da vores familie ikke var den eneste der var overrepræsenteret i firmaet ændrede man praksis for et par år siden. Man udskiftede ænder og laks med en brugsgenstand, 2 flasker rødvin og lidt chokolade. Men der var stadig balade, for hvor mange cremefarvede plaider har et hus brug for?


Så derefter var der 2 eller 3 forskellige gaver... men også det fik folk til at brokke sig: jeg vil hellere have blenderen... jeg har ikke noget at bruge knive til... hvorfor har jeg ikke fået en plaid?


Det er altså over min forstand hvor forkælede folk kan være! Min eks fik en gang en kæmpe salami... min mand fik engang en reklame bog... og så er der alle dem der ikke får noget (som mange af de jeg kender i den offentlige sektor)


Vi får altid en gave... og den plejer at være ret fin. Jeg har hørt rygter om at praksis er ændret i år, så der igen kun er 1 gave... er meget spændt, vi skal ned og stå i kø kl. 14. der bliver heldigvis serveret gløgg og æbleskiver mens vi står og tripper...
Jeg vender tilbage senere med en update.
Update: vi har fået en meget lækker weekendkuffert med plads til en bærbar PC, samt vin, fyldte chokolader, slik, biscotti, kringler og andet guf.

En perfekt gave som helt sikkert skaber glæde i hjemmet over julen - og som samtidigt er meget brugbar i forbindelse med MBA'en, da jeg skal fragte bøger med hjem efter hver workshop. Fantastisk.

Julegaver

11. dec 2007 08:44, Bisous

Her er så det indlæg som mine venider kommer til at hade mig for... JEG ER FÆRDIG MED AT KØBE JULEGAVER!

Jeg er hvert år fast besluttet på ikke at nærme mig en butik i december måned, og være i overskudsagtig god tid, og hvert år går det galt! Ofte er det uforskyldt, som da jeg var helt færdig, var taget til USA for at fejre jul hos min mor og far, og min bror så ringede: "Søs kan du ikke lige hoppe op og købe en gave til mor og far fra mig?"

Aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaargh! Det eneste der er værre en stormagasiner og byer i Danmark i december, er altså stormagasiner i USA den 24/12! Man bliver væltet af paniske mænd der er alt for sent ude! Og det værste er næsten at der faktisk godt kan være udsolgt af rigtigt mange ting... også i enorme malls i USA!

I år skulle alle gaver have været købt i November. Havde planlagt hyggetur med gravid veninde, hvor vi lige skulle ordne alle gaverne... og så føder hun 5 uger for tidligt! Heldigvis er alt gået godt og både hun og prinsessen har det rigtigt godt, men helt ærligt - det ødelagde fuldstændigt min planlægning ;0)

Heldigvis var min kære mand frisk på en date i fredags, hvor vi spiste frokost, for derefter at raide Lyngby. Det var overstået på 2½ time!

Jeg pakkede alle gaverne ind fredag aften, og nu ligger der bare en fin bunke. I ens papir, så det kommer til at se fint ud under vores designer juletræ :0)

Han skulle simpelthen skamme sig!

7. dec 2007 10:34, Bisous

Det er nu officielt, Jørgen Poulsen, er simpelthen verdens mindste mand!
Vi har måtte døjes med hans utiltalende væsen i reklameblok efter reklameblok, hvor han flået i vores hjertestrenge, for at få danskerne til at betale kæmpe summer til Dansk Røde Kors...


Og så vælger Mr Charming at stille op til folketinget... og så bliver han valgt... og så kan man ikke være General Sekretær i Dansk Røde Kors mere, og sådan er det bare!


Men han har truffet sit valg, så hvorfor er det lige han "føler sig fyret" af DRK? Og hvordan i himlens navn kan manden, der aften efter aften har stået med vores dårlige samvittighed i den ene hånd og indsamlingsbøssen i den anden hånd, så føle det er i orden at kræve 2 millioner af Røde Kors i aftrædelse?
Hvad tænker han på? nej OK det er faktisk ikke så svært at gætte... han tænker på sig selv! og ikke de stakkels små sultne børn i Afrika, hvis billeder han ellers har brugt som pressionsmiddel i 13 år!


Det er også rigtigt skidt at en velgørende organisation kan finde på at indskrive et gyldent håndtryk i en ansættelseskontrakt - jeg troede faktisk man gik i sådan noget arbejde fordi man ønsker at gøre en forskel...
De 2 mio der stod i mandens originale krav er nok til at give 323.000 børn mad 1 gang, eller 295 børn mad 3 gange om dagen i et helt år!


OK så han måtte nøjes med 750.000 kr, den stakkel. Jeg kunne tilgive ham hvis han så ville donere de 750.000 (det kunne være 110 børn der fik mad i et år) til et velgørende formål - men det eneste formål han har er jo at forgylde sig selv.


Han giver mig så dårlig en smag i munden! Og det er sidste gang Røde Kors får en krone af mig, der er heldigvis mange andre nødhjælpsorganisationer hvor man købe samvittighedsaflad.
Jørgen Poulsen, du skulle simpelthen skamme dig!

Idag fylder min kære veninde 30

6. dec 2007 09:28, Bisous

og det tager hun faktisk ganske pænt! Der er ingen depression, eller filosoferen over livets gang, hun er faktisk ganske tilfreds med situationen!


Jeg er stolt af hende. Jeg kan huske dagene op til min 30-års dag, jeg gik helt ned med flaget. Det var ikke så meget det at blive et år ældre der betød noget, herregud, tænkt på alternativet!


Men det var den situation jeg stod i, da jeg fyldte 30: jeg var lige blevet single efter næsten 9 års parforhold. Jeg var flyttet fra København til en lejlighed jeg faktisk ikke havde råd til at bo i (så min gæld voksede og voksede). Jeg havde ingen børn. Og jeg havde lige droppet HD 2. del, da det var ved at tage livet af mig!


Jeg følte ikke jeg havde opnået noget som helst af alt det der er "målet" for sådan en som mig. Det eneste der spillede var faktisk jobbet, så jeg gemte mig der, og fandt min identitet igennem mit arbejde.


Jeg kunne heldigvis fejre min fødselsdag ovre hos mine forældre, og det var en stor hjælp! Også selvom min mor gik hele dagen og rystede på hovedet over at hendes lille efternøler var blevet 30...
Men hvad skete der så efter det skarpe hjørne?


Livet gik videre!


Jeg fyldte 30 i december 2002. I april 2003 mødte jeg ham der nu er min mand. Vi købte hus, vi blev gift, vi omprioriterede, og med et trylleslag var det meste af gælden væk. Jeg er startet på min MBA (og gu er det hårdt, men det er også helt vildt spændende) jobbet spiller stadig og vi har et fantastisk liv.
Vi har stadig ikke børn, men det kommer når det kommer (og hvis det er meningen), så jeg møder min snarlige 35 års-dag med oprejst pande og et smil.
Tillykke med fødseldagen kære veninde. Du ser fantastik ud, og du er verdens bedste. Jeg elsker dig!

Den første økonomibog skrevet for kvinder...

5. dec 2007 10:37, Bisous

Nu er den gal igen! Ikke nok med at jeg skulle igennem et afsnit om efterspørglsen af chokolade nu er min kære økonomibog simpelthen gået igang med efterspørgslen af luksusvarer... og hvad bruges som eksempel? Jep det er Louis Vuitton...
Suk. Lækre tasker. Har ikke råd lige nu til at vokse samlingen (og har jo også lovet min elskede at 1 taske, iPod holder og 1 pung er LV nok i 2007.
Så det er lidt hårdt at læse at kineserne i løbet af de næste 5 år vil stå for 25% af forbruget at luksusvarer, og dermed overhale japanerne og amerikanerne. Hvad med mig? hvornår er det mig der får lov til at shoppe amok?
Ud over det så er den nyeste trend bland de mega-rige åbenbart at gå så billigt klædt som muligt, og køre i den ældste bil de kan finde. Det skal signalere: jeg har så mange penge jeg bare ikke kan finde ud af at bruge dem...
Godt så. Glæder mig til at se Paris Hilton i laser...
Hvilket får mig til at tænke på at min elskedes gamle Opel Vectra nu ville være et status symbol.. undskyld skat, jeg er ked af at jeg fik den aflivet...
Det samme gælder de mange ting i dit klædeskab...
Nå men det argument åbner selvfølgelig for helt nye muligheder i økonomidiskussionen i de små hjem:
Hun. "jeg har simpelthen ikke noget at tage på!"
Ham: "Hvad med den der?"
Hun:"Den der? den er så gammel... den er vildt umoderne... og slidt!"
Ham: "Ha, det er da det sidste skrig blandt de super rige! Tag du bare den gamle las på... folk vil tro vi er vildt velhavende!"

Vil gerne ændre overskirften på dette indlæg - det kan godt være bogen er rettet mod kvinder... men det er helt sikkert skrevet af en gift mand, hvis kone bruger alt for mange penge på nyt tøj!

De dummeste spørgsmål

4. dec 2007 09:17, Bisous

En gang imellem står man over for et andet menneske der stiller det mest ugennemtænkte spørgsmål i verden. Oftest er det 100% korrekt ifølge den interne process, men der mangler bare en evaluering af de faktiske forhold.

Foreksempel: for et par år siden blev vi i min afdeling meget trætte af vores firmakantine. Vi besluttede derfor at tage på Burger King og hente mad til hele afdelingen. Min kollega og jeg kom ind på "restauranten", der var fuldstændigt tom.
Mig: "hej, jeg vil gerne have 12 whopper meals og 16 whopper cheese meals."
16 årig ekspedient: "ok, spiser i det her?"
Øh? vi er to mennesker... 28 burger menuer? det er da oplagt at vi spiser dem der!

En anden gang skulle jeg købe mig en hammer. Jeg var lige flyttet hjemmefra, og min far fik dårlige nerver af at jeg brugte en tom vinflaske til at slå søm i væggen med.
Jeg tog i Bilka og gik ned i værktøjsafdelingen. Der blev jeg mødt af en hel væg af forskellige hamre, og jeg så nok lidt fortabt ud. En mandlig ekspedient kom ilende til.
25-årig ekspedient: "hej, er der noget jeg kan hjælpe med?"
18-årig lyshåret mig: "ja jeg skal købe en hammer"
25-årig ekspedient: "hvad skal du bruge den til?"
Jeg kiggede på ham med uforstående øjne... Var det et trick question?
Mig: "til at slå søm i?"

I guder. Det er på linje med folk der spørger: "sover du?" forventer de et svar? Eller når man vælter på cykel, og blodet sprøjter ud af en flænge i knæet: "slog du dig?"


Bare folk ville tænke lidt før de taler!

En gang imellem ville det være rart at kunne spole tilbage

30. nov 2007 09:27, Bisous

Jeg kom her til morgen til at tænke på engang hvor jeg ganske urimeligt fik svinet en stakkels mand fra Jyllandsposten til...

Det var for et par år siden, hvor aviserne lå i abonnentskrig. Det medførte at vi dagligt blev ringet op af ekstremt insisterende telefonsælgere, der havde meget meget svært ved at forstå ordene "Nej tak".
Det tog til, og tilsidst var vi oppe på 3 opkald pr dag - og så er det man begynder at få en smule anstrengt forhold til de der opkaldsfætre.


En søndag kl 10 ringede telefonen. Jeg tog den, og hørte følgende i røret: "ja godmorgen, du taler med Jørgen fra Jyllandsposten og..."
Og der må jeg indrømme jeg så rødt. At blive vækket kl 10 af en telemarketingsfyr var bare dråben der fik bægeret til at flyde over.

Jeg afbrød ham: "nu må i simpelthen holde op. Hvad fa... er det ved svaret nej i ikke forstår? Jeg gider ikke læse jeres lattelige tørvetriller avis! Jeg syntes den er kedelig, grim, uinspireret og uvedkommende... Og det fortalte jeg også din kollega der ringede i går!"

Jyllandspost Jørgen: "jamen jeg ringede bare for at fortælle dig at du har vundet en cykel..."


Mig:"Øh kanon... skal jeg bare komme og hente den?"
Det var lidt synd for Jørgen.. men det var en superflot Cannondale Mountainbike i hot pink. Solgte den til en kollega for 3.500 kr.

Er jeg ved at blive gammel?

29. nov 2007 08:16, Bisous

Er man blevet gammel når man ikke kan bruge uger på at planlægge hvad man skal have på til afdelingens julefrokost?
Er man blevet gammel når man ikke har lyst til at tage med til den store julefrokost for hele firmaet, hvor der er fri bar til 1000 mennesker?
Er man blevet gammel når man et kort øjeblik overvejer at tage bilen til julefrokosten, ud fra devisen: jeg kan bare tage sodavand med...?
Er man blevet gammel når man har bedt sin mand om at hente en kl. 23.30?
Er man blevet gammel når man tænker meget over hvor meget man vil drikke for at sikre at resten af weekenden ikke bliver ødelagt?
Hvis svaret er ja... så er jeg blevet gammel!!!

Frække kollegaer

28. nov 2007 12:03, Bisous

Jeg er nu endelig blevet feberfri, og er derfor taget på arbejde. Postkassen flyder en smule, da jeg kun har taget mig af det allermest nødvendige mens jeg har været hjemme, og der er en del ting jeg er bagud med... så jeg ved jo det her bliver en laaaang dag.
Og så får man en mail fra en svensk kollega: kan du ikke lige finde en præsentation til mig om hvad firmaet kan...
Mig: øøøøh, definér dine behov lidt nærmere
Svensker: kan du ikke finde 1 side om alle vores løsninger... og sende den til mig. Jeg er blevet spurgt af den kundeansvarlige om jeg ikke kan finde sådan en, da han har for travlt (læs er for vigtig)
Mig: har du så fundet en?
Svensker: nej det har jeg for travlt til....
Mig: Imodsætning til mig?
Hvad er meningen? en gang imellem ville det være rart at sidde lidt nærmere sine kollegaer... så man kan slå dem når de bliver for flabede!

Øjenbetændelse

27. nov 2007 09:19, Bisous

Ja det er nogle super lækre emner der er oppe og vende i disse dage... det beklager jeg!
Men altså jeg har selvfølgelig fået øjenbetændelse oven i influenza.. fordi influenza alene er jo ikke nok til at gøre livet ganske surt, vel?
Lad mig endnu engang sige tak til mine pligtopfyldende kollegaer der slæbte sig på arbejde på international "tag dine baciller med på arbejde" dag!
Men det her med øjenbetændelse får mig sådan til at tænke på en anden kær kollega der engang var ude og rejse for firmaet. Han skulle kun være væk 1 nat, så han pakkede let (som mænd jo kan) med rent undertøj og skjorte i computertasken.
Han kom til sin destination (en stor europæisk hovedstad) og tog ud på vores meget fancy addresse.
Hans jakkesæt var blevet lidt krøllet, hans hår var blevet lidt for langt, men han havde ikke haft tid til at blive klippet, inden han tog afsted, men værst af alt: hans ene skosål havde løsnet sig, så den flappede når han gik.
Han holdt møde hele dagen, og besluttede sig får at gå tilbage til hotellet. Midt mellem kontor og hotel åbnede himlen sig, og regnen væltede ned i lårtykke stråler.
Han blev fuld stændigt gennemblødt!
Da han ikke havde tørt tøj med, måtte han blive på hotellet og spise kedelig hotelmad. Det gjorde ham ikke så meget da han havde meget ondt i det ene øje.
Det gennemblødte jakkesæt var hængt til tørre på badeværelset. De gennemblødte (og i det ene tilfælde meget åbne) sko var proppet med toiletpapir.
Næste morgen kunne han næsten ikke åbne øjet. Det var fuldstændigt klistret og gult, og meget meget ømt.
Han rensede øjet (det under det gule snask var helt rødt), puttede tape rundt om skoen, og tog sit jakkesæt på.
Jakkesættet var fuldstændigt krøllet. Det så ud som om det var blevet vasket i en vaskebold... og havde fået lov til at tørre i bolden!
Og så gik han over mod vores fancy kontor. Hvor receptionisten ikke var meget for at lukke ham ind... og who can blame her?
Der stod han, langhåret, i et krøllet jakkesæt, med tape om skoen. Han kunne skule til hende med sit røde, snaskede betændte øje, og prøve at insistere på at det var ham der var på ID kort billedet...
Ikke verdens bedste tur!

Hygiejnebind

26. nov 2007 09:24, Bisous
Ha ha der skræmte jeg nok alle mændene væk :0)
Der er nogen ting jeg foretrækker er diskrete, og en af dem er altså hygiejneprodukter...
Og i mange år virkede det som om at producenterne var enige: produkterne blev mindre, tyndere og pakket ind i individulle pakker, så man kunne nøjes med at medbringe det man skulle bruge, fremfor at slæbe hele økonomipakken med i skuldertaksen.

Men her på det sidste har det simpelthen slået klik for de store producenter.


De har ændret indpakningen fra at være enkel og diskret til at være skrigende og farverig. For det skulle åbenbart være et statement om hvilken type person jeg er... er jeg til jungleprint eller pink striber?
Det var slemt nok da man i USA begyndte at tilsætte duft. Ligepludselig lugtede ens taske af violer...
Det næste bliver vel at der bliver indbygget en lille chip i pakken, så hver gang man åbner den begynder den at spille "The woman in Red" eller "The bitch is Back"!


Jeg vil tilbage til basics: lille diskret pakke. Uden lyd, duft eller farver.
Men det er vel for meget at bede om? Det siger måske endnu mere om mig end valget af striber eller prikker: jeg er nok sådan en der drikker økologisk mælk, bekymrer  mig om miljøet og mener at man godt må sige nej til plagende børn...
Og ja, det passer jo meget godt ;0)