Lidt om firmafryns

13. dec 2007 08:59, Bisous

Ja nu sidder i nok og tænker at jeg skal til at prale lidt af alle de goder vi har til rådighed, men det er nu en anden slags fryns der er tale om.


Det er frynset! En sød skandinavisk pige der arbejdede herude for et par år siden. Drengene i min afdeling var helt dårlige (det var dem der gav hende navnet frynset) Men som det så ofte er med sådan nogle objekter, så var der aldrig nogen af dem der turde tale til hende.


De gloede bare, og når hun var væk så savlede de højlydt. Hun var også en ganske pæn pige, meget velskabt, og meget smilende.


Vores kaffeautomater står i nogle små afskærmede rum, der også huser en kopimaskine. Før i tiden skulle vi betale 1 krone for en kop kaffe (det skal vi ikke mere), og det betød at man ofte stod og fumlede lidt med at finde en krone som maskinen ville godtage.


Dette var netop tilfældet for en af mine mandlige kollegaer. En meget sød og charmerende fyr, men også en af dem der blev allermest mundlam når frynset smilede til ham. Han stod med ryggen til døråbningen, og prøvede at finde en krone der kunne udløse en kop kaffe. Han tabte den på gulvet, bøjede sig ned for at samle den op - og slog verdens største prut.


Et ordentligt brag, der gav en smule ekko i det lille rum. "Pyt" tænkte han, "jeg er jo alene", og i det øjeblik lyder der er spagfærdigt "hej" bag ham.


Han vender sig om... og der står hun så - drømmekvinden over alle drømmekvinder.
Og der er ingen tvivl om at hun også har stået bag ham da salutten lød, for hun kan simpelthen ikke se ham i øjnene. Og rummet er så lille at han skal forbi hende for at komme ud.


Stakkels mand, der gik måneder inden han turde hilse på frynset igen, og da var hun gravid med sit første barn.