fredag den 7. december 2007

Han skulle simpelthen skamme sig!


7. dec 2007 10:34, Bisous

Det er nu officielt, Jørgen Poulsen, er simpelthen verdens mindste mand!
Vi har måtte døjes med hans utiltalende væsen i reklameblok efter reklameblok, hvor han flået i vores hjertestrenge, for at få danskerne til at betale kæmpe summer til Dansk Røde Kors...


Og så vælger Mr Charming at stille op til folketinget... og så bliver han valgt... og så kan man ikke være General Sekretær i Dansk Røde Kors mere, og sådan er det bare!


Men han har truffet sit valg, så hvorfor er det lige han "føler sig fyret" af DRK? Og hvordan i himlens navn kan manden, der aften efter aften har stået med vores dårlige samvittighed i den ene hånd og indsamlingsbøssen i den anden hånd, så føle det er i orden at kræve 2 millioner af Røde Kors i aftrædelse?
Hvad tænker han på? nej OK det er faktisk ikke så svært at gætte... han tænker på sig selv! og ikke de stakkels små sultne børn i Afrika, hvis billeder han ellers har brugt som pressionsmiddel i 13 år!


Det er også rigtigt skidt at en velgørende organisation kan finde på at indskrive et gyldent håndtryk i en ansættelseskontrakt - jeg troede faktisk man gik i sådan noget arbejde fordi man ønsker at gøre en forskel...
De 2 mio der stod i mandens originale krav er nok til at give 323.000 børn mad 1 gang, eller 295 børn mad 3 gange om dagen i et helt år!


OK så han måtte nøjes med 750.000 kr, den stakkel. Jeg kunne tilgive ham hvis han så ville donere de 750.000 (det kunne være 110 børn der fik mad i et år) til et velgørende formål - men det eneste formål han har er jo at forgylde sig selv.


Han giver mig så dårlig en smag i munden! Og det er sidste gang Røde Kors får en krone af mig, der er heldigvis mange andre nødhjælpsorganisationer hvor man købe samvittighedsaflad.
Jørgen Poulsen, du skulle simpelthen skamme dig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar