Om julestress aka Netto før lukketid

21. dec 2007 08:47, Bisous

Jeg handler i Netto. Alt det jeg kan. Der er 2 hovedårsager til mit forbruger valg: 1. det er billigt og 2. de har længe åbent.

Men det er også et interessant studie i mine medmennesker (det er det trade-off der er ved at handle discount: man bruger længere tid i kø, tilgengæld er man oftest meget underholdt mens man venter!)


Ud over folk der overhovedet ingen kontrol har over deres skrigende, overgearede og ekstremet plagende børn, så er der også altid en samling af meget fornærmede damer på omkring 45. Jeg ved ikke om det er opstarten til deres klimakterie, men i guder hvor er der altså mange af dem der ser ud som om verden er imod dem, og alle gør alt for at genere dem.

Et af de mere ekstreme eksempler mødte jeg i onsdags. Jeg skulle på apoteket, og på vej mod bilen slog det mig at jeg jo ligeså godt kunne hoppe i Netto og købe alle de ting jeg kunne huske fra min juleindkøbsliste.


Der var ikke ret mange mennesker, og det vidste sig at jeg faktisk kunne huske det meste på listen, så min vogn var fyldt helt op, og med top på, da jeg stilede mod kassen.


Der var ingen kø! Ret utroligt kl 18, men jeg var glad. Ligesom jeg skulle til at begynde at læsse varer op på båndet kom der en dame ind bag mig. Hun havde en julestjerne og en pakke figner i sin kurv, så jeg spurgte om hun ikke havde lyst til at komme foran mig. Hun var overrasket, men meget glad, og vi fik os en lille snak om overskud og julestress.


Jeg gik igang med at fylde båndet. Og jeg gjorde mig altså umage med at få lagt de tunge ting på båndet først (fordi jeg ved hvilket kaos der altid opstår når man køber stort ind i vores Netto.) - og det gik åbenbart ikke hurtigt nok for fruen bag mig. Hun sukkede flere gange. hun hrm hrm et par gange, og jeg er sikker på at der sikkert også var et enkelt tsk.


Jeg smilede til hende, og fortsatte. Jeg fik en lille sludder med kassemanden, der er ny, meget sød, men ikke særligt hurtig.


Mine varer hobede sig op nede for enden af båndet, så jeg betalte, og skyndte mig ned i den anden ende for at pakke mine poser. Tsk-damen begyndte at lægge varer på båndet, men ak og ve: mine varer blokerede for nedløbet til det andet spor på båndet, så kassemanden valgte at give sig god tid, for at undgå at mine ting væltede ned på gulvet (jeg sagde jo han er sød).


Jeg pakkede på livet løst, og jeg bemærkede godt at tsk-damen lignede en der var ved at få et slagtilfælde af arrighed over at det tog 5 minutter længere end hun havde håbet.


Og så kom den.. årets bemærkning: "Helt ærligt! Behøvede du at købe alle de varer NU? Kunne du ikke vente til der ikke var folk i butikken? Vi er faktisk nogen der har sultne børn derhjemme!"


Undskyld? Jeg kom ind i en tom butik... det er jul... der er mange mennesker i byen og sådan er det bare. Og jeg tvivler stærkt på at der findes decideret sultne børn i min del af Nordsjælland!  


Jeg svarede: "Nej, jeg skulle jo lige hjem fra arbejde først"


Der var en dame ved båndet ved siden af der skulle forbi, så jeg måtte flytte min vogn, så den nu spærrede for tsk-damens exit.


Hun rullede med øjnene... De der kender mig godt ved at det er en ting der kan få mig til at blive rigtigt arrig. jeg kan simpelthen ikke klare folk der ruller med øjnene - hvis du har noget at sige, så spyt ud!


Jeg satte min pakkehastighed meget ned. Tog mig god tid til at sikre at tingene lå forsvarligt i poserne. Så nu tog det endnu længere tid for kassemanden at få kørt hendes varer igennem. Hun hvæsede af ham da han spurgte hvormange poser hun sagde hun skulle have.


Hun blev færdig og forsøgte at komme forbi.


"Jeg kan ikke komme forbi din vogn"
"Nej det kan du sørme ikke" sagde jeg og lod den blive hvor den var.
"Flyt den!" befalede fruen i minkpelsen.
"Ja, når jeg er færdig" svarede jeg.


Åh hvor var hun sur. Men hun kunne jo se at jeg manglede to bundter persille, så hun ville jo virke endnu mere tåbelig hvis hun tog min madding.


Jeg blev færdig, og kørte ud med min vogn. det sidste jeg så ud af øjenkrogen var hende der prøvede at få pakket sine varer ned imens kassemanden høvlede næste kundes varer ned af båndet... Endnu en gang et bevis på at det altid kan betale sig at være sød ved sin Netto-mand.