Snerydning

18. dec 2007 10:16, Bisous

Jeg kørte foran en saltbil imorges, og det fik mig sådan til et tænke på en fantastisk historie en kær ven engang fortalte mig:


I hans glade studenter tid havde han en ven der kørte sneplov. Min ven var meget fascineret af store maskiner, så han spurgte sin sneplovskammerat om han måtte komme med ud en morgen og rydde sne.
De aftalte at mødes kl. 4.30 den efterfølgende morgen, for at få så meget væk som muligt, inden det store bil ryk-ind startede.


De satte igang, ned af en hovedvej. Det gik langsomt fremad, da der var faldet store mængder sne om natten. Pludselig kom der en stor BMW flyvende op bag ved dem. Han lå og pressede dem, men de kunne af gode grunde ikke køre hurtigere. Han blinkede med lygterne, han dyttede, og til sidst ræsede han uden om sneploven, men havde dog tid til lige at give chaufføren fingeren da han fløj forbi.


BMW'en skøjtede rundt på vejen, men han fortsatte ufortrødent i høj hastighed - og tilsidst var hans lygter kun to små røde knappenåle.


Sneploven futtede videre. Efter 20 minutter fik de øje på en BMW, der holdt i vejkanten, halvt inde i en snedrive. Chaufføreen sad inde i bilen, men da han fik øje på sneploven, åbnede han døren og stod ud. Han vinkede med begge arme... og det gjorde sneplovchaufføren og min ven også... og fortsatte lige forbi ham. 
Da BMW manden stadig havde døren ind til kabinen åben fik han en ekstra bonus: da sneploven passerede ham blev alt den sne de skovlede væk slynget ind imod bilen, og ind i kabinen.

De to i ploven grinede hele vejen ned til motorvejen...