torsdag den 20. december 2007

Nytårsfortsæt


20. dec 2007 10:00, Bisous

Jeg har aldrig været fan af nytårsfortsæt, men jeg faldt lige over Nicholas Bate's TTD (Things To Do), og blev nu alligevel lidt inspireret:
Nr. 1 - bryd en dårlig vane. NU! Stop kold tyrker, med det vuns...
Så mit første fortsæt må være: stop med at sidde 45 minutter for længe på arbejdet hver aften, da det betyder jeg sidder fast i trafikken, og derfor ikke orker at komme op og træne (det er ligesom der det bliver en dårlig vane!)
Nr. 2 - læs en bog
Ho hum den er nok ikke så svær, da jeg læser en om ugen... så den springer jeg over
Nr. 3 - skriv noget
Igen, skriver jo nærmest dagligt herinde, så den streger jeg også
Nr. 4 - stop op og tænk
Den skal helt klart på listen. Flyver afsted og løber efter en hel masse, men hvornår ved jeg at jeg er nået frem? Sætter jeg nok pris på det har jeg har - og ikke mindst de mennesker der beriger mit liv?
Nr. 5 - vær fuldstændig glad uden nogen særlig årsag
Det er jeg nu rimeligt ofte, men jeg ved jo også det smitter meget, så hvis jeg kan bringe mere smil og glæde til min medmennesker så vil jeg bestræbe mig på at være det endnu oftere.
Hvad med jer? hvilke løfte giver i jer selv her på kanten af det nye år?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar