torsdag den 6. december 2007

Idag fylder min kære veninde 30


6. dec 2007 09:28, Bisous

og det tager hun faktisk ganske pænt! Der er ingen depression, eller filosoferen over livets gang, hun er faktisk ganske tilfreds med situationen!


Jeg er stolt af hende. Jeg kan huske dagene op til min 30-års dag, jeg gik helt ned med flaget. Det var ikke så meget det at blive et år ældre der betød noget, herregud, tænkt på alternativet!


Men det var den situation jeg stod i, da jeg fyldte 30: jeg var lige blevet single efter næsten 9 års parforhold. Jeg var flyttet fra København til en lejlighed jeg faktisk ikke havde råd til at bo i (så min gæld voksede og voksede). Jeg havde ingen børn. Og jeg havde lige droppet HD 2. del, da det var ved at tage livet af mig!


Jeg følte ikke jeg havde opnået noget som helst af alt det der er "målet" for sådan en som mig. Det eneste der spillede var faktisk jobbet, så jeg gemte mig der, og fandt min identitet igennem mit arbejde.


Jeg kunne heldigvis fejre min fødselsdag ovre hos mine forældre, og det var en stor hjælp! Også selvom min mor gik hele dagen og rystede på hovedet over at hendes lille efternøler var blevet 30...
Men hvad skete der så efter det skarpe hjørne?


Livet gik videre!


Jeg fyldte 30 i december 2002. I april 2003 mødte jeg ham der nu er min mand. Vi købte hus, vi blev gift, vi omprioriterede, og med et trylleslag var det meste af gælden væk. Jeg er startet på min MBA (og gu er det hårdt, men det er også helt vildt spændende) jobbet spiller stadig og vi har et fantastisk liv.
Vi har stadig ikke børn, men det kommer når det kommer (og hvis det er meningen), så jeg møder min snarlige 35 års-dag med oprejst pande og et smil.
Tillykke med fødseldagen kære veninde. Du ser fantastik ud, og du er verdens bedste. Jeg elsker dig!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar