torsdag den 29. november 2007

Er jeg ved at blive gammel?


29. nov 2007 08:16, Bisous

Er man blevet gammel når man ikke kan bruge uger på at planlægge hvad man skal have på til afdelingens julefrokost?
Er man blevet gammel når man ikke har lyst til at tage med til den store julefrokost for hele firmaet, hvor der er fri bar til 1000 mennesker?
Er man blevet gammel når man et kort øjeblik overvejer at tage bilen til julefrokosten, ud fra devisen: jeg kan bare tage sodavand med...?
Er man blevet gammel når man har bedt sin mand om at hente en kl. 23.30?
Er man blevet gammel når man tænker meget over hvor meget man vil drikke for at sikre at resten af weekenden ikke bliver ødelagt?
Hvis svaret er ja... så er jeg blevet gammel!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar