tirsdag den 20. november 2007

Godkendt af pingviner


20. nov 2007 08:46, Bisous

I England er der er ret så stor fokus på CO2 udslippet i forbindelse med produktionen af dagligvarer. Som noget nyt er flere og flere producenter begyndt at påføre varedeklarationen oplysningen om hvor mange gram CO2 der er blevet sluppet ud i atmosfæren i produktionen.
Sainsbury's gør det, Coca Cola gør det - og det virker som om det er blevet en ny konkurrence parameter.
Jeg fik foreksempel en flaske vand på min skole i søndags, hvor der stod: Godkendt af pingviner...
Det undrede jeg mig lidt over. Sad og tænkte på om den nuttede pingvin der var tegnet på flasken rent faktisk havde smagt vandet.
Så læste jeg på etiketten: 100% biologisk nedbrydelig plastikflaske, lavet af majs. CO2 udslip i forbindelse med produktion: 0 gr.
Så det er jo derfor pingvinen er glad: mindre CO2 = mere is på sydpolen.
Fantastisk produkt. Kom dog til at grine da jeg videre læste opbevaringstipsene: bør opbevares mørkt og koldt, i et kaninfrit område!
De spiser simpelthen flaskerne! Hvis jeg var produktdesigner for det vandmærke så havde jeg nok også sat en nuttet kanin på flasken: godkendt af pingviner og kaniner....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar