onsdag den 7. november 2007

Om at være en nørd


7. nov 2007 14:58, Bisous

Jeg er en nørd. Kan lige så godt indrømme det. Nogle har måske haft det på fornemmelsen, men nu står jeg ved det!
Det er ikke det faktum at min hjerne lagrer alt muligt åndsvagt triviel viden, der kun er nyttig hvis jeg nogensinde kommer med i Hvem vil være Millionær (åndsvagt spørgsmål!) eller at små gadgets tænder mig helt vildt, nej det er værre endnu:
Jeg fik mine MBA bøger, til de 2 første fag, igår. En om Business Economics, og en om Organisationsteori. Og hvordan tilbragte jeg så min tirsdag aften?
Jeg sad såmænd og små-klukkede over min økonomibog. Læste små passager, som jeg fandt morsomme, op for min elskede...
Godt så. Lod tilgengæld også mærke til at den der organisationsteori bog lå lidt negligeret ude på hjørnet af sofabordet... Det er altså lidt for difust og blødt for mig. Hippieævl om bløde værdier og motivationsfaktorer... ydrk.
Nææ må jeg bede om en gang sexede formler, hvor man kan slå et streg under resultatet!
Der kan i bare se - jeg er en nørd!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar