onsdag den 14. november 2007

Hvordan mon vejret er på Mette Frederiksens planet?


14. nov 2007 08:15, Bisous

Jeg skal være den første til at ønske SF tillykke med et fantastisk resultat! Jeg finder det isært positivt at det ser ud til at vi får den første tyrkisk-danske kvinde i folketinget, også selvom hun er SF'er ;0)
Men helt alvorligt, Özlem Sara Cekic er da for sej! Havde hun stillet op for et andet parti, så havde jeg med glæde stemt på hende! Det er lige hvad Danmark har brug for - en fremtrædende kvinde af anden etnisk herkomst, der bare stråler positivitet, integrering og intelligens!


Nå det var egenligt ikke det jeg kom fra... Altså hende Mette Frederiksen ikk'? Hun er da bare umanerlig pigesur!


Hvordan kan det være at hver gang hun bliver spurgt om det noget nedslående resultat for Sosjalkrabaterne, så taler hun om en styrket opposition?
Det lød næsten på mig som om at hun var igang med at tage æren fra Villy -  og det er vidst ikke helt rimeligt! 



Det var jo Radikale som Helle og co. hoppede i seng med. Og de er gået 8 mandater tilbage... Social Demokratiet er gået 2 mandater tilbage og de små røde er gået 2 mandater tilbage.
8+2+2 = 12... Og det er lige præcist de 12 mandater SF har taget. Der er ikke rykket en dyt, hverken hos de røde eller hos de blå.
Styrket opposition? Tror hun virkeligt at alle de indrømmelser og kovendinger der er væltet frem i ugerne op til valget, stadig holder stik når der bliver sat personer på taburetterne i folketinget? Vi går jo fra flot politisk retorik til rigtige mennesker med egne meninger og synspunkter.
Og 12 af dem er fra SF... Og der er kun 1 Villy Søvndal...


Det kan godt være det bliver muntert at se Anders holde styr på Pia og Nasser... men det bliver altså ikke mindre underholdende at se Helle prøve at styre de svækkede Radikale og det euforisk lykkelige SF'er.
Lad forestillingen begynde!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar