mandag den 12. november 2007

Livet er skønt



Livet er fantastisk!


12. nov 2007 10:31, Bisous

Livet er skønt! Koldt - men skønt!
Min dejlige veninde har fået sin lille pige. Godt nok lidt før end beregnet, men alle har det godt, og de to smukke piger kommer forhåbenligt hjem idag!
Min anden fantastiske veninde har fået sit nye fine hus, og det er bare for lækkert!
Min tredie fantastiske veninde var oppe i vores nærområde og se på hus igår... og det kunne bare være så skønt hvis de kom lidt nærmere.
Min fjerde veninde har nu booket sin billet til Danmark i starten af december... og vi skal tøse ud en hel weekend!
Himlen er fuldstændigt isblå, uden en sky, og solen blændede imorges da jeg sneglede mig på arbejde.
Har læst første lektion i økonomi, og er næsten færdig med organisationsteori (også kendt som: en lang sludder for en sladder).
Min elskede har 3 spændende aftaler i denne uge.
Og jeg hoppede i et par bukser der er 3 numre mindre end dem jeg passede i midten af september!
En helt ny garderobe åbner sig, jeg kan begynde at bruge noget af mit gamle tøj igen!
Så jo, livet er skønt - og jeg har fået lov til at pynte op til jul den 24 november :0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar