fredag den 23. november 2007

Skattelettelser og højere løn



23. nov 2007 12:28, Bisous
Jeg kan ikke lade være at smile lidt over en blogger inde på ekstrabladet, der udtaler: jeg ærgrer mig over min stemme på DF - havde jeg vidst de ville blokere for skattelettelser så havde jeg stemt Konservativt...
Øh? Har du læst DF's partiprogram inden du sætte krydset?
Hür som havet, som vores naboer i øst ville sige. Jeg syntes det er forfriskende med et relativt bredt regeringsudspil. Jeg finder det dog ret irriterende at AFR har formuleret tingene så vagt... bare for at tækkes Pia.
Nu må vi håbe at de kan finde støtte til skattesænkelser uden om Pia - og for min skyld gerne ved at gøre det mere attraktivt at være ansat i den offentlige service sektor.
Der er dog en ting der undrer mig ved Helle, Pia og Villy's krav om flere penge til de offentlige ansatte, som et middel til at afhjælpe manglen på arbejdskraft: hvor skulle de ekstra hænder komme fra?
Der mangler 4000 IT folk. Restauranter og forretninger i Københavns området mangler 10.000 folk op til jul. Arbejdsløsheden har aldrig været lavere. Så hvor skulle de ekstra hænder komme fra?
Der er ikke meget incitament for uddannede udlændinge at flytte til DK, da de bliver flået i skat. Højtuddannede danskere flygter ud af Danmark, da de bliver flået i skat...
Var det ikke en idé at afhjælpe begge problemer?
Sæt skatten ned på arbejde OGSÅ for de højtlønnede.
Det kunne lokke folk til Danmark (og dermed flere folk til at betale skat) og det kunne lokke folk til at blive (flere folk til at betale skat). Det kunne også fjerne en del af det sorte arbejde (flere folk til at betale skat)
For alle de rare ekstra skattekroner kunne an jo så løfte lønnen til SOSU'er, sygeplejersker, lærer og pædagoger. (Flere folk til at betale skat)
Bare en tanke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar