Om at kunne, hvis man ville

8. nov 2007 08:23, Bisous

Min lille bil rundede 4000 km igår. 4000 km siden April. 7 tanke bensin. Nogen kunne måske argumentere for at jeg strengt taget ikke behøver en bil - men der ville de tage fejl!

Der er selvfølgelig det magelige aspekt: jeg skal aldrig mere stå ude på Nærum station og fryse min r.. af, mens jeg skuer ud mod en motorvejskø fra helvede, med et svindende håb om at min bus kommer.
Der er den sunde del: nu har jeg  mit fitnesstøj med hver dag - og derfor er der ingen undskyldning for at undlade at træne.


Der er den økonomiske del: nu laver jeg madplan og køber ind 1 gang om ugen - og det har reduceret vores madbudget med over 50% - og det giver også en yderligere sundhedsdel: vi spiser stort set ikke take-out mere, da vi ved hvad vi skal have til aften, og der er købt ind til det.


Og så er der det med min mentale sundhed: følelsen af frihed er uforlignelig! Jeg ved jeg nu altid kan sætte mig ud i min bil og køre væk.
Hvis manden er åndsvag eller liver et dumt, så kan jeg sætte mig ud i lille bil og køre op på nordkysten... gå en tur langs stranden og tænke tingene igennem.
Det kan jeg gøre. Og det at vide at det er en mulighed giver mig en langt større tolerance. Jeg føler mig ikke klemt op i et hjørne, jeg har en nødudgang!
Jeg har ikke brugt muligheden. Men jeg ved jeg kan!


Det er lidt på samme måde med handyting i huset: jeg har lært at klare mig selv. Jeg kan tapetsere, male, slibe, bore huller, slå søm i, skifte pakninger etc.
Og derfor har jeg ikke noget problem med at lade andre hjælpe mig. For jeg er ikke afhængig... jeg ved jeg kan selv.
Jeg kan forsørge mig selv.
Jeg forstår mine forsikringsbetingelser og mine banklån.
Jeg kan lave mad, gøre rent, vaske tøj, slå græs, klippe hæk, luge osv.
Jeg kan underholde mig selv, jeg er ikke afhængig af andres selskab for at få tiden til at gå.
Jeg ved jeg kan selv. Jeg er uafhængig - men heldigvis behøver jeg ikke at gøre tingene alene - Men jeg ved jeg kan!