mandag den 21. januar 2008

Free pas, version 2




21. jan 2008 12:53, Bisous
Jeg skrev for et par måneder siden om begrebet "Free pas", altså hvilken kendt person man har lov til at være sammen med, uden at det koster en skilsmisse. Mit Free pas ver dengang Eduardo Norriega, og det er det egenligt stadigvæk meeeen der er opstået et problem...


Formålet med et free pas er jo at det er en person det er så fuldstændigt usandsynligt at man nogensinde kommer til at møde, og det derfor er relativt sikkert for ens ægtefælle at sige: ham napper du bare skat, hvis du får chancen.


Da jeg var i Rom, faldt samtalen en aften på det med et free pas (eller et wild cart, som mine engelske gruppekammerater kalder det), og vi tog en tur rundt om bordet. Det var meget oplysende: i England må man vælge 5... og Susan Sarandon blev nævnt flere gange... Da vi nåede til mig sagde jeg, med et drømmende smil om munden: Eduardo Norriega, hvilket fik de to spaniere helt op af stolen. Marga kunne kun give  mig ret, og José syntes selv han ligner ham...
Senere på aften fortalte José mig så at hans søsters veninde faktisk havde været kæreste med Eduardo i en del år - og de havde mødt ham ved flere lejligheder...


Da jeg genfortalte denne historie til min mand nedlagde han veto: Eduardo kan ikke være dit free pas mere... han er kommet for tæt på!


Øh?


Nå men hvis det skal være på den måde så vælger jeg bare Thomas Blachmann - også selvom jeg kender hans fætter!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar