tirsdag den 1. januar 2008

Godt nytår


1. jan 2008 11:39, Bisous

Vi havde bare den mest fantastiske nytårsaften sammen med vores fantastiske venner. Det var deres sidste nytårsaften i deres skønne lejlighed i en af søgaderne, så vi havde første parket til Lille Bagdad.
Det var helt vildt så meget krudt der blev fyret af!
Over Vesterbro var det flotte raketter, og fra Frederiksberg og Østerbro var det dyre batterier der blev futtet af -  og så var der Nørrebro...
Jeg fatter ikke at beboerne ikke snart siger stop. Der er jo flere almindelige mennesker på Nørrebronx end der er autonome. Hvorfor gå de ikke sammen og smider affaldet i søerne?
Lejlighederne bliver devalueret, der er ingen der gider investere i bydelen, fordi der er en flok børn, hvis forældre burde have givet dem en røvfuld for flere år siden, der mener de skal sætte dagsordnen.
Hvorfor finder nørrebroborgerne sig i at politi-og brandvæsen ikke kan udføre deres arbejde i bydelen uden at de får brosten i hovedet?
Jeg har selv boet der, i mange år. 150 m fra Ungdomshuset. Og det virkede så latterligt når jeg skulle med busen på arbejde, at der stod folk og tiggede penge. Hvad med at tage et bad og få et arbejde? Både McDonalds og Kvickly havde skilte i vinduet hvor de søgte folk...
Oh well, godt nytår alle sammen. Må det nye år bringe jer den lykke i ønsker og fortjener.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar