Det at være kræsen

2. aug 2007 12:26, Bisous

Man måtte ikke være kræsen i mit barndomshjem. Vi fik lov til at vælge 1 ting vi ikke kunne li' ellers var det bare at spise hvad der blev sat på bordet! Min var/ er bladselleri, jeg kan ikke fordrage bladselleri, men jeg er dog så godt opdraget at jeg spiser det hvis det er godt gemt i en gryderet eller en wokret.

De regler gælder stadig hjemme hos min mor og far, men nu går det mere ud over mine niecer, der er meget, meget kræsne.

Uddrag af en middagssamtale:

Niece: hvad skal vi have at spise farmor?

Farmor: kylling med spinat

Niece: Ad jeg kan ikke li' spinat

Farmor: Det hedder: jeg bryder mig ikke om spinat!

Niece: Jeg bryder mig ikke om spinat

Farmor: Der er ikke noget mere uninteressant end at høre om hvad andre bryder eller ikke bryder sig om.

Det er derfor et af mine tidligere indlæg hedder Jeg bryder mig ikke om insekter... Det sidder simpelthen så dybt i mig. Og normalt er det da en pænere måde at sige ting på, men nogen gange rammer den formulering altså hårdere end "jeg kan ikke li'...".

For eksempel: hvad lyder pænest 1. jeg kan ikke li ham eller 2. jeg bryder mig ikke om ham?

For mig er det helt klart nr 1! Jeg kan ikke lide ham er for mig mere i stil med er ikke interesseret i ham, er ikke tiltrukket af ham - og det har jo mere med mig at gøre end med ham, hvorimod "jeg bryder mig ikke om ham" så er det da helt klart ham der er noget galt med!