mandag den 13. august 2007

Da jeg gik til fester



13. aug 2007 11:04, Bisous
var der ofte et tema. Det helt store hit var 60'er eller 70'er fester, hvor man kunne få lov til at rodde lidt i mors gemmer, skrige af grin når man fandt en kjole i brunt og lilla fløjl, binde et tørklæde om håret og iføre sig et par John Lennon briller.
Til festerne blev der spillet oldies... Beatles, Elvis og Abba var i høj kurs, og vi skrålede alle sammen med.
Vi opdagede Janis. Hendrix og Dylan, og de talte til os på samme måde som de havde talt til vores forældre i gamle dage... for 100 år siden...
I hverdagen iklædte vi os neon tøj. stramme jeans og benvarmere. Vi gik med farvestrålende plastiksmykker, blå eyeliner og lyttede til New Wave. Selvom jeg satte pris på de gamle klassikere så var der jo ganske særligt over drengene fra Depeche Mode, med deres eyeliner, Robert Smith fra The Cure og hans eyeliner og ikke at forglemme Boy George og hans make-up... Det var også den gang vi faktisk troede på at Elton John og George Michael var til piger... hvor naiv kan man være?
Men idag kom shocket så.. min veninde er inviteret til en temafest, en rigtig oldies fest.. og hvilket tema tror i det drejer sig om? nope det er hverken 60'er eller 70'er fest... det er en 80'er fest! Min barndom er blevet retro!
Jeg burde have set det komme, jeg mener, tegnene har været der de sidste par år, hvor små piger er beggyndt at rende rundt i neon bomuldsbluser i lag på lag og super stramme jeans. H&M bugner med store plastiksmykker og der er blevet spottet benvarmere rundt om i byen. Drengene er igen begyndt at bruge eyeliner (nu markedsførst som guy-liner) og bliver mere og mere androgyne.
VH1 og MTV kører back in the 80'ies shows. Dodo, Danseorkesteret og Rocazino turnerer igen...
Hvad har de gang i? 80'erne var grimme første gang, og de er ikke blevet pænere af at blive genopfrisket. Og jeg må så leve med at jeg nu er blevet så gammel at min barndom er blevet retro... undskyld mor og far! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar