16. aug 2007 19:03, Bisous
Jeg er ikke særligt romantisk anlagt, det var for eksempel min eneste ene der insisterede på det store kirkebryllup.. havde været fint med mig at hoppe en tur på rådhuset og så have rejst for pengene istedet for... men det var jo også hans bryllup.
Nå men der skal meget til jeg tuder over en film... og når det endeligt sker så er det normalt noget med dyr der har det skidt, eller forældre der dør (Bambi og Bjørne Brødre var så hårde at komme igennem!)
Men så igår viste de The Notebook på DR2. Og jeg har set den før, og jeg har faktisk også læst bogen, men suk hvor den slog mig ud igår. Den handler om en gammel mand (James Garner) der læser højt for en senil kvinde på et plejehjem. Han læser historien om Noah og Ellie der møder hinanden som 17-årige og bliver viiiiildt forelskede. Hun er fra en meget velhavende familie, og han er fattig som en kirkerotte, så det spolerer hendes forældre selvfølgelig. De må så meget ondt igennem indtil de finder hinanden igen (bla. 2. verdens krig) og hele cluet er selvfølgelig at det er de to gamle der er Noah og Ellie... og det er hans forsøg på at vække hans elskede fra den senilitet der har stjålet deres historie. Og den historie rører mig bare så dybt, for hvor er det bare ondt... at sidde og se på det menneske man elsker mest i hele verden forsvinde...
Så jeg hulkede og min elskede tog mig i armene og fortalte hvor meget han elsker mig... og det hjalp faktisk... han er bare verdens bedste trøster og krammer... og det stod ligepludseligt lysende klart hvorfor det var at jeg giftede mig med ham... også selvom det var i kirken og kostede en hulens masse penge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar