Postkort fra Frankrig 2

24. aug 2008 10:19, Bisous

Nu sidder jeg så her en stille søndag formiddag. Solen brager allerede ned, middelhavet er blikstille og der ligger en let dis over mine bjerge. Min elskede ligger stadig og sover efter en hård uge med at stå op kl. 8 så vi kan komme på stranden inden det vælter ind med hollændere og englændere efter frokost.
Vi skulle egenligt have været på stranden idag, men min mand følte for at sove længe, og det skal han jo have lov til, det er også hans ferie.
Når man sådan tuller rundt her i det fremmede så møder man ting der rejser spørgsmålet: hvordan fik man så lige den idé?
Eksempel: nå vi går rundt i byen møder vi hele tiden store flotte oliventræer. De er smækfyldte med oliven og om lidt over en måned begynder høsten.
Man kan ikke spise oliven direkte fra træet. De er hårde og beske og man får ondt i maven.... men hvem var det lige der for 2000 år siden kom forbi sådan et træ og sagde til sig selv: hvad nu hvis man plukker dem, ligger dem i saltlage et par uger og så spiser dem? Det lyder lækkert, det prøver jeg - og dem vi ikke kan spise presser vi til olie...
Så er der korkegene. Hvem kom forbi sådan et egetræ, kiggede på den tykke ujævne bark og sagde til sig selv: det må man da kunne skære af og bruge til noget... og hvordan fandt man så lige ud af at man først må skære af efter 25 år, og derefter kun hver 12 år...
Vi er omgivet af pinjetræer, og min kære bror var ude og samle pinjekerner sammen med min niece. Igen ikke et særligt tilgængeligt produkt: Kernerne vokser inde i koglerne. De er dækket af en hård, skarp, sort skal der skal knækkes af. Ikke en rar opgave. Hvem er det lig der kom forbi sådan et grantræ for 10.000 år siden, samlede en kogle op og gryntede: nark aargh mums? (den man man kunne spise)
Så er der vinen (og den er der rigtigt meget af hernede). Jeg forstår godt at  man kommer forbi sådan en slyngplante, ser druerne og stopper dem i munden... Men hvordan kom man lige på at binde dem op, høste og presse frugten og så lade den gærde?
Men det stopper ikke der... for hver dag møder vi et fantastisk udvalg af skaldyr... og for mig topper det altså listen. Hvem i alverden var den første der fiskede en stor hummer op, kiggede på den og sagde: du bliver super lækker hvis du lige bliver kogt lidt... det kan jo være den første mand der kogte en hummer troede at han kunne koge den mør... og efter 4 timer gav han op og tæskede løs på den med en sten i bare arrigskab...
Hvad der er endnu mere bizart end hummer er nu den første mand der spiste en østers.... ydrk bare tanken om at få den idé: uhm sådan en koldt snotklat må da være vildt lækker at hælde i halsen... mens den er levende...
Ja ja, at rejse er at leve, og jeg elsker jo at opleve nye ting, men en gang imellem må man undres over menneskets opfindsomhed.