Work-life balance

Begrebet work-life balance er ved at være ret udtjent i medierne, men interessen er stadig stor. Har idag brugt 20 miutter på at besvare et spørgeskema fra global media omkring work-life balance mulighederne i mit nuværende job (de er super gode).
En ting blev klart: det er åbenbart primært det at kunne arbejde hjemmefra der ses som work-life balance, og selvom det selvfølgelig er en stor del af det, så mener jeg jo at personale udvikling, frihed til planlægning af arbejdsopgaver etc. også er en stor del af det.
På min arbejdsplads kan vi stort set alle sammen arbejde hjemmefra. Der er gode uddannelsesmuligheder (hvis man selv opsøger det) og i mit job har jeg en stor frihed i planlægning af mine opgaver. Det betyder bla. at jeg kan arbejde hjemmefra og lægge et par timer på MBA studiet, fordi jeg selvfølgelig i andre periode lægger en masse ekstra timer på arbejdsopgaverne.
I USA arbejder man mere med et begreb der hedder work-life integration, og det er et begreb jeg virkelig håber også kommer på dagsordnen i Danmark.
Ideen er at man udviske linjerne for hvad der er arbejdstid og hvad der er fritid. Det betyder at hvis man foreksempel bruger 8 timer i en flyver for at komme til en konference, så bruger man et par timer når man kommer frem på fristidsaktiviteter inden man går på arbejde. Begrundelsen er at de 8 timer i flyet er arbejdstid... og så har man brug for lidt fritid.
Da jeg var i Orlando på netop sådan en konference var det ret skægt at se forskellen på europæerne og amerikanerne: vi ankom aftenen før, og løb op på vores værelser for at få arbejdet et par timer (for nu havde vi jo ikke været tilgængelige hele dagen.) Vi stod op, spiste morgenmad og skyndte os tilbage på værelset, for så kunne vi jo lige nå at arbejde et par timer inden konferencen begyndte...
Og amerikanerne? De ankom til hotellet aftenen før, tog i Universal Studio og spiste en god middag. Dagen efter stod de op, spillede golf et par timer, og så gik de på arbejde (konferencen).
Hvem mon egentligt fik mest ud af dagene?
Jeg er begyndt at forsøge på worklife integration: hvis jeg har brug for et par timer til diverse private formål i arbejdstiden, så tager jeg dem - men jeg vier samtidigt lige så meget i den anden ende. Jeg arbejder meget med vores world wide team, så jeg har mange telefon møder fra 17 - 19, men istedet for at se det som et problem så er jeg begyndt at tage fra kontoret kl 15, for så kan jeg nå ud og handle og læse lidt, inden jeg går tilbage på arbejde kl 17...
Det er skønt med sådan en frihed, og det reducerer stress niveauet en hel del.
Min drøm er på sigt at få lov til at dele de 37 timer ud på 4 dage, istedet for 5, men den har min chef desværre ikke helt købt endnu... Tror han er bange for at det skulle danne præcedens, også blandt de der ikke har den samme arbejdsmoral som mig... men jeg bringer det op løbende!