tirsdag den 18. november 2008

Kaffediktatur (eller meget dårlig kundepleje)


18. nov 2008 10:13, Bisous

Lyngby er jo ikke et pulserende metropol, men det er den nærmeste by med biograf i forhold til hvor vi bor. Men hvad sker der lige for Lyngby når klokken er over 21? Den lukker!

Vi havde samlet 5 af vores nærmeste vennepar og var inde og se James B. igår, i Kinopalæet. Efter filmen stimlede vi ned på Café Woody's for at få en kop kaffe. Der var helt fyldt indenfor så vi samlede deres borde uden for. Tjeneren kom ud til os og startede med at meddele os at: I kan altså ikke få noget kaffe latte eller så'n noget, for vi lukker kl 22 og køkkenet og kaffe maskine lukker en time før!


Klokken var 21.05! Jeg kiggede indenfor og kunne se at ejeren ikke var til stede, der stod kun et par små gymnasiedrenge.


Vi protesterede lidt, men hun var ikke til ar rokke, så vi bestilte et par øl, lidt vand og et par kopper almindelig kaffe. "Skal i have mælk i?" øh ja tak.
18 minutter!!!! senere kom hun så ud med vores drikkevarer and guess what? Hun havde godt kunne varme og skumme mælken på den maskine der var slukket.


Vi blev nok en smule barnlige, så vi insisterede på at splitte regningen i 6 betalinger (og ikke lige store) - tror vores tjener var sproglig for det var godtnok svært.


Men her er så det jeg ikke forstår: Woody er den eneste café inde i kinopalæet, og de sidder på en gylden mulighed for at kapre før og efter film kunder i store stimer. Men hvordan vælger ledelsen at udnytte deres potentiale (og monopol)? Ved at sikre at det tager min. 40 minutter om at servere maden (og derved gøre det svært for folk at nå og spise hos dem inden filmen) og sørge for der er lukket for servering når kl 19 forestillingen slutter.
Det er da mageløst! Hvis han investerede en smule i sin forretning så havde han en guldgrube!
Vores ene vennepar overvejer kraftigt at tage deres supertjekkede kaffemaskine med i biffen næste gang, og så sætte en bod op - de kunne tjene kassen!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar