torsdag den 25. oktober 2007

Kundesegmentering eller manglen på samme




25. okt 2007 11:42, Bisous
Vi var i biffen igår med superfætter. Vi skulle se Ratatouille, ikke voldsomt modent, men vi elsker tegnefilm, og vi tager dem selvfølgelig på engelsk (for så føler man sig lidt mere voksen.)


Vi fik et hurtigt pitabrød, hoppede op i biffen og filmen startede kl 19, med den sædvanlige reklameblok. Eller næsten...


Første reklame: overgearet reklame på dansk for Jetix, den nye kanal for børn.
Anden reklame: overgearet reklame på dansk, der oplyste at Svampebob nu bor på Nickelodeon.
Tredje reklame: overgearet reklame på dansk for MacDonalds..


Og sådan fortsatte det. Det føltes som en halv times tortur, men det var faktisk kun 10 minutter.
10 minutter hvor voksne mennesker (gennemsnitsalderen i salen var ihvertfald over 30) blev tæppebombet med hysteriske pibestemmer for nye måder at stopfodrebørn med slik og junk eller proppe deres hjerner med meningsløs underholdning!


Men de 10 minutter var ikke helt spildt:
1. Når jeg får børn så kommer vi 10 minutter for sent til filmen, da jeg ikke ønsker at diverse virksomheder manipulerer med mine børn.
2. Marketingsfolk er overbeviste om at børn kun kan forstå budskaber leveret i en hysterisk, kælen pibestemme - hvis det er sandt så forstår jeg ikke hvorfor skolelærer ikke alle sammen lærer at tale i en hysterisk høj pibestemme, og så begynder at undervise børnene i højniveau matematik allerede i 2. klasse.
3. Lyngby bio forstår ikke markedssegmentering! Måske jeg skulle tilbyde mig selv som konsulent overfor den daglige leder, og tjene lidt ekstra til julegaverne?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar