mandag den 11. februar 2008

Det med vægt er altså noget mærkeligt noget!


11. feb 2008 10:04, Bisous

Nu har jeg jo knoklet r.... ud af bukserne i Fitness. Jeg har lagt min kost meget om (ikke så meget hvad jeg spiser, mere hvor meget jeg spiser) og resultatet har jo vist sig støt og roligt.
Jeg har fx købt et par bukser der er 4!! størrelser mindre end dem for et år siden - og de nye er allerede for store.


Jeg har genfundet en masse super fede ting i mit skab (som jeg ikke har smidt ud - det er altid mit tyktøj der ryger ud, men cowboybukserne fra gymnasiet, de hænger stadig i skabet) så det føles som en ny garderobe.
De sidste to uger har jeg godtnok taget på (iflg min diætists vægt) 400 gram på tre uger. Men i samme periode har jeg simpelthen fået så  mange kommentarer om hvor meget jeg har tabt mig... og tøjet er for stort.


I morges følte jeg mig ret så ufræk. Havde ikke noget tøj at tage på og ville egenligt bare i seng igen. Jeg vidste at starten på dagen ville være at blive vejet, og jeg orkede bare ikke at få at vide at der var røget 200 gr på igen - men ved i hvad? Jeg havde tabt mig 600 gr på en uge.


Ha ha, tag den i 400 ekstremt uvelkomne gram. i er væk ha ha ha!


Så nu er alt godt igen - lige med undtagelse af de her jeans der er i mit skab. Jeg købte dem for 2 år siden. 


Kunne ikke passe dem, fik aldrig returneret dem så de ligger bare der - og håner mig.
Igår tænkte jeg: nu prøver jeg dem altså, de er i den størrelse som de bukser der allerede er for store, så der må da være håb?
Men nej! Jeg kan stadig ikke få dem op over min Jennifer Lopez!
WTF? Hvad har H&M imod mig? er lidt spændt på hvor langt jeg skal ned for at kunne passe et par Rocky jeans - og stakkels den lille pige der opdager hun skal helt op i min størrelse for at passe et par Jeans fra H&M.
FIND SÅ EN STANDARD!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar