Der skete noget meget mærkeligt da jeg var synligt gravid -jeg og ikke min mindst min mave blev hver mands eje. Ikke det klassiske med at folk partout skal lægge hånd på ens gravide mave, det har vidst været debatteret nok, og derfor er de fleste blevet ret gode til at spørge om lov, men alle havde pludseligt en mening om min mave, og hvad der var bedst for den. Og det var ikke bare veninderne, familien eller de nære kollegaer... næ nej, nu kunne alle komme med deres besyv om jeg nu gjorde det godt nok.
Jeg var f.eks til afdelingens julefrokost. Min mand havde haft fat i de nærmeste og fået fortalt dem, at jeg ikke skulle have lov til at lege helt med at løfte tunge ting etc. så det undrede mig ikke da jeg blev sat ned og opvartet. Da vi skulle spise, var forretten en mad med røget laks. Jeg elsker røget laks. Og det var en af mine cravings under hel graviditeten, men jeg forsøgte at begrænse mig pga kalorierne. Men altså, foran mig stod der den lækreste laksemad, med masser af dild og rævesovs. Jeg skar et stykke af, løftede langsomt min gaffel op mod munden, og skulle lige til at putte den i munden da jeg fik fornemmelsen af at der var blevet helt stille i min ende af bordet. Jeg kiggede op, og så er par erfarne mødre sidde og stirre på mig i forfærdelse. "Spiser du laks"? "Øh ja" der blev rullet med øjnene. "Ved du ikke at der er en parasit i rå fisk der kan gøre dit barn både blindt og åndsvagt?", "Jamen den er jo ikke rå, den er røget... ", "Den skal være opvarmet til over 100 grade!"
Jeg fik det ret dårligt, jeg havde jo levet af røget laks i flere uger, og nu ville jeg jo få et blindt, åndsvagt barn ud af min manglende selvkontrol. Heldigvis skred en af de andre erfarne mødre ind: "nu stopper i, jeg levede af sushi under alle tre af mine graviditeter, og der er ingen af mine 3 der fejler det mindste!", puu haa krisen var overstået...
En anden dag havde jeg en af de allernærmeste veninder på besøg. Pludseligt udbrød hun: "hvordan har du egenligt tænkt dig at tørre hans tøj?" På det her tidspunkt var jeg begyndt at høre spændingsmusik fra dårlige serieføljetoner hvergang jeg blev quizzet, så i mit hoved blev spørgsmålet afsluttet med: da da daaaaaaa. Jeg svarede forsigtigt: "øh hænge det op i bryggerset, udenfor eller putte det i tørretumbleren..." imens jeg ransagede min hjerne for at komme i tanke om jeg var ved at forbryde mig mod FACITLISTEN, den liste som alle mødre åbenbart får udleveret sammen med barnet. Jeg svarede åbenbart rigtigt, for jeg blev ikke sat i skammekrogen.
Så var der den med alkoholen. Jeg fandt først ud af at jeg var gravid da jeg var halvvejs, og derfor havde jeg både drukket alkohol, og været på penicillin i starten af min graviditet. Det bekymrede mig meget, og mine omgivelser var ikke sene til at puste til ilden. Men så hørte jeg en læge fra Skejby, der udtalte at man jo faktisk ikke har belæg for at sige at alle gravide skal undlade at drikke alt alkohol... Reaktionen er individuel. Jeg tror bare han forsøgte at få lidt nuance ind i debatten, men i guder hvor blev jeg lynchet hvergang jeg forsøgte at læne mig op af den lille krykke.
Så var der det med amningen. En anden af de nærmeste fik proklameret at det er umuligt at amme! (da da daaaaaaa), jeg kom spagfærdigt til at ytre at det kunne det jo ikke være, for så ville menneskeheden jo have været uddød for længe siden.... Men der var tydeligvis igen noget jeg ikke havde belæg for at udtale mig om...
Og så var der den med vaskepulveret... og skyllemiddel... og vores katte...og rengøringsmidler... og parfume... røde bøffer... kaffe...slibestøv...peanuts... maling osv
Det er et under jeg kom igennem graviditeten med mit mentale helbred intakt... og endnu mere et mirakel at lille nus er blevet født uden men og skavanker!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar