tirsdag den 25. marts 2008

Før vi fik bil

Sådan lyder en gammel revy sang, der handler lidt om hvordan prioriteterne ændres når man får bil. Hjemme hos os er det nærmere før vi fik hus og bil(er)...
Før vi fik hus og bil(er) rejste vi til udlandet 4-5 gange om året - nu rejser vi 1 gang...
Før vi fik hus og bil(er) blev penge retur fra skat brugt i Louis Vuitton - nu bliver de brugt på køkkenbordplader og service på bilen...
Før vi fik hus og bil(er) købte jeg nyt tøj, minimum en gang om måneden - nu hver halve år...
Før vi fik hus og bil(er) spiste vi ude flere gange om måneden - nu et par gange om året...
Før vi fik hus og bil(er) købte vi CD'er og DVD'er når vi havde lyst - nu ønsker vi os dem i fødselsdags- og julegave...
Før vi fik hus og bil(er) købte jeg kosmetik og hudplejeprodukter, når jeg havde lyst - nu køber jeg når jeg er løbet tør...
Men det er jo et hyggeligt hus... og det er altså dejligt med den bil... så mon ikke jeg overlever... selvom jeg rigtigt meget trænger til at komme til Paris!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar