onsdag den 4. juni 2008

Om at give credit hvor credit er due

Ja jeg ved det, sprogspasser, det er jeg! Men nogen ting er ikke så lette at oversætte.
Men altså en af mine kæpheste er folk der tager æren for andres arbejde. Taka var inde på det på sin blog den anden dag, og jeg kunne ikke andet end at nikke.
Jeg havde en kollega for et par år siden, der var verdensmester i den disciplin. Jeg oplevede mere end en gang at sidde i et møde hvor han sad og fremhævede hvor hårdt han (jeg) havde arbejdet den den super idé han (jeg) havde fået... Og jeg er jo en team player, indtil jeg får nok, og nu er han heldigvis ikke iblandt os længere.. og ja da min chef bad mig om min ærlige mening om den løgnagtige kollega, så fik han den! (Og jeg ved fra insiders at det går rigtigt skidt der hvor han er endt, da folk ikke kan holde ham ud, og de er trætte af han tager æren for andres arbejde hmmm)
Nok om det fjols, nu er den gal igen: jeg har sagt det før, men en af de mest udfordrende dele af min MBA er ikke pensum, rejser eller opgaveskrivning... nej det er at få et virtuelt team på 8 mennesker fra 6 forskellige lande med 8 forskellige baggrunde, forudsætninger, arbejdsmoral og forventninger til at fungere.
Vi er ved at skrive marketingsopgave, og ikke for at klappe mig selv på skulderen, så er det dog et fag jeg har beskæftiget mig professionelt med de sidste 8 år... og har haft det flere gange i forbindelse med min uddannelser.
Og hvad sker der så? Jo altså vi har en rigtig nørd på vores hold, super sød belgier, men meget meget kantet. Han får den geniale idé at lave et regneark med en tilfældighedsformel der sammen sætter vores gruppe i 4 del grupper og ud fra samme tilfældighedsprincip uddeler delopgaver...
Lidt nuttet ikke?
Bare ikke så heldigt nå jeg kommer sammen med en person der overhovedet ikke deltog i sidste gruppeopgave (hvor jeg trak læsset sammen med den ene englænder) og dernæst bliver tildelt PEST og SWOT analysen (som jo er generelt beskrivende, og kan laves med en arm på ryggen)... WTF?
Vi går igang, og min makker brænder mig af igen og igen. Ringer ikke til mig på aftalte tidspunkter, overholder ikke deadlines etc. Tilsidst eksploderer jeg (har et hæftigt temperament, men heldigvis kommer det sjældent i udbrud) ringer til min tysker fra Gardamoen lufthavn i Oslo og råber af ham i 20 minutter... Han lover bod og bedring, og det hjalp meget på mit humør, og vi aftalte jeg skulle lave min del færdig, sende det til ham til redigering/ yderligere input og så skulle det afsted inden søndag aften.
Jeg sender afsted til ham fredag... ingenting sker lørdag, og søndag kopierer han mig så på en note han har sendt til gruppen: her er input fra gruppe 1... og han har intet lavet på det! Det er mine ord, mine punktummer...
Okay...
Vi tager til England på workshop, hvor han bruger en halv time på at kritisere input fra gruppe 1, indtil min englænder eksploderer, skælder ham hæder og ære fra og han igen lover bod og bedring. For så at tage på ferie da vi skal redigere, tage ud og spise med kunder når vi har møde etc.
Vi skal aflevere på mandag, og manden har igen kørt frihjul. Vores belgier skrev til os og takkede os begge for alt vores hårde arbejde... og korrigerede vores tysker ham? nope, han takkede bare for rosen...
JEG ER EN TIKKENDE BOMBE AF INDESTÆNGT VREDE.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar