mandag den 26. maj 2008

Ikke et ondt ord om vejret!

Hvor er jeg glad for det regner!
Ved godt det er et mærkeligt udsagn, men man kommer hurtigt til at tage dag efter dag med solskin og varme for givet. Nu kan vi i stedet se frem til at solen begynder at skinne igen.
Og derudover er det altså rart at lidt af al den pollen der fiser rundt i luften bliver vasket væk. Det har godtnok været et par sølle uger for mig her på det sidste.
Og mine lavendler og krydderurter skal ikke vandes i aften.
Fugleklatterne på mine lille bil er skyllet væk.
Selvsamme bil er ikke 300 grader varm når jeg skal ud i den, så jeg slipper for nedrullede vinduer og pollen.. det er en god cirkel.
Jeg nægtede at tage strømper på imorges.. kan ikke være rigtigt efter så mange dage med godt vejr og bare tæer, at mine stakkels fusser skal spærres inde igen.. så hellere fryse!
Så på trods af at jeg har kolde fødder, så er jeg godtnok glad for at det regner idag (men det behøver ikke blive ved resten af ugen!)  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar